En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 15

- Annas synsvinkel - 

Sommerferien er forbi, Magnus og jeg hænger stadig sammen. Faktisk har vi nu haft en flirt kørende i omkring små 12 uger, hvorfor jeg tæller uger? idk jeg nyder det nok bare, at jeg endelig kan holde ham tæt. Men vi er tilbage i Kiel, træningerne osv er startet igen sååå jeps. Pt bor Magnus mere eller mindre i min lejlighed. 

"Jeg køre, vi ses anna" siger Magnus og kysser mig inden han er ude af døren og på vej hen til Niklas. Nu har jeg chancen. Siden magnus og jeg for et par uger siden havde sex til en fest, har jeg følt det sygeste ubehag. Noget jeg aldrig har oplevet før, jeg har haft 2 kærester før Magnus - der er noget galt her. Så igår efter arbejde kørte jeg forbi et apotek og købte 3 gravlitets test. Jeg går ud på wc og ja tager testene. Nu skal jeg så bare vente et par minutter. Ærligt jeg ved ikke hvad jeg gør, eller hvad jeg skal sige hvis det viser sig at jeg er gravid. Altså jeg er kun 22, men jeg er klar til at blive mor. Det er mere om Magnus er klar til at blive far... 

Jeg tør næsten ikke kigge på hvad de 3 test siger, men siger 2 ud af 3 eller 3 ud af 3 - positiv, ringer jeg til lægen og ber om en bekræftelse. I prænsippet kan jeg jo også være over 8 uger henne nu, så ja jeg har måske trukket den lidt for længe. 

3.....2......1...... kig!! 3 ud af 3 - Positiv, fuck... 

Jeg tager med det samme min telefon, klokken er kun 11 en mandag formiddag og ringer lægen op. Jeg får tid samme dag kl 15. Jeg sender en besked til Magnus om at jeg nok ikke er hjemme når han kommer hjem, derefter skriver jeg til min veninde om vi skal lave et eller andet. Jeg har brug for at sige det her til nogen. Også med det i tanken, om at det slet ikke er sikkert jeg er gravid - altså de test passer jo ikke altid. Emilie min tysk/danske veninde fra mit håndboldhold svare hurtigt hun er på vej til min lejlighed. 

"Hva sker der?" spørger hun bare. jeg siger ingen ting, viser hende bare de 3 positive test. "Har du tid hos lægen?" spørger hun så. "Ja i dag kl 15, du skal med" siger jeg bare. Emilie nikker bare. "Ved magnus noget?"spørger hun og kigger alvorligt på mig. "Nej ingen ting, ikke engang at jeg har haft det skidt. Jeg har ikke turde fortælle ham om det, uanset hvad så beholder jeg barnet. Jeg kan simpelthen ikke overskue en abort, jeg er bare bange for magnus reaktion på det" siger jeg så og bider mig i læben. 

Klokken nærmer sig 14. hvilket betyder vi skal til ud af døren, jeg gemmer alle beviser på test af vejen så Magnus ik opdager noget - for det skal han ikke endnu. Emilie køre bilen, sygt nervøs sidder jeg ved siden af. Ved ik om jeg er mest nervøs for om testene var fup eller der faktisk er et barn, eller det at jeg skal fortælle Magnus senere at jeg er gravid. Vi køre 1 times tid før, mest for lige at vi kan nå ind et sted og ja hente noget mad - samt hvis jeg skal kaste op, hvilket jeg ofte gør ved meget nervøsitet. 

uden opkast men mad i maven, når vi lægen. Vi er der i okay god tid, 20 minutter før så hellere det end lige i sidste øjeblik. Kun 10 minutter senere bliver jeg kaldt ind. "Anna Olsen" siger den kvindelige læge. Emilie og jeg giver hende hånd og vi går med ind. 

"Tvivl om graviditet?" spørger hun. "Jep, jeg har 3 positive test men jeg tør ik helt tro på dem endnu" svare jeg. Hun hentyder til at jeg skal ligge mig op på briksen så jeg kan blive scannet, jeg ligger mig op og trækker trøjen op. Lægen begynder at scanne, på skærmen kan vi se noget er det godt eller dårlig? Efter et par minutter, begynder hun at snakke. 

"Tillykke Anna, der ligger en lille en som har det rigtig godt. Du er ca 9 uger henne, hvilket vil sige at du har termin omkring starten af Marts næste år" smiler hun og tørre min mave af. Det her er jo helt utroligt, 9 uger og vi har kun haft noget i små 12 uger. Men jeg var forberedt, nu er det bare hvordan jeg fortæller ham det. Han skal vide det, selv om jeg ved chancen for at tabe stadig er der. Men i prænsippet kan jeg miste barnet hele forløbet i alle 9 måneder men altså... 

Emilie og jeg går ud fra lægehuset. "Du skal være fkn mor Anna" smiler hun og giver mig et kram. "Jeps og Magnus far, men jeg er virkelig nervøs for hvad han siger. Hvad klubben osv siger, for jeg ved ikke om jeg risikere mit job på det. Men sådan må det være, så må jeg flytte tilbage til Danmark - der er vigtigere ting i verden end håndbold" siger jeg så også går turen hjem. 

-----------

Ik så langt kapitel, men håber stadig i ku lide det<3