Kapitel 8

594 10 0
                                    

- Annas synsvinkel - (husk at stemme på kapitlerne)

Der er gået 2 uger siden byturen i odense. Magnus endte med at komme, vi snakkede længe sammen men han drak ikke - han sku køre hjem. Jeg er dog også rigtig gode venner med Mathias gidsel, på et tidspunkt modtager jeg en snap fra Magnus. Jeg ser den hurtigt og opdager det er et billede af Mathias og jeg, med mit hoved på hans skulder. Til billedet skrev Magnus om jeg var sikker på, der ikke var noget mellem Mathias og jeg... Jeg blev trist ved bedskeden, jeg søgte derfor øjnkontakt hos Magnus bagefter, jeg nedstirrede hans øjne i 3 minutter men han bevist - vendte hovedet fra mig, med et trist ansigt... Jeg måtte gøre noget, for han troede tydeligvis ikke på da jeg skrev at der aldrig blev noget mellem Mathias og jeg. Jeg så mit snit - der var plads ved siden af magnus - så der rykkede jeg over. Jeg smilede til ham og startede en samtale, vores venner opfattede hvad der skete - Elias vi gik på Oure med, satte sig tæt op af mig så han maste mig ind mod Magnus. Tro det eller ej, jeg var glad da jeg kunne mærke Magnus varme krop gennem hans tøj mod mig. 

I dag er det onsdag. Jeg snakker igen fast med Magnus over snapchat, vi er kollegaer som bruger hinanden på arbejde - vi har det forhold vi skal, med mulighed for udvikling. I dag er det alt andet end arbejde der er på programmet. Vi har pause efter gårsdagens kamp i bundesligaen. I dag skal jeg så til min første prøvetræning på et nyt håndboldhold, holdet ligger i en forstad til Kiel så jeg har ca 10 minutters kørsel fra min lejlighed til hallen. Kiel har også fine håndboldhold, jeg kunne starte på - jeg er bare for rusten til de hold. et mindre hold længere nede A rækken passer mig meget bedre. Jeg er omklædt også er det bare afsted. Jeg ankommer ca 10 minutter før trænings start som aftalt med træneren. Jeg tager min taske og går ind i hallen, klubben er meget lokal hvilket jeg godt kan lide. Håber bare de andre piger er søde. 

De andre fra holdet ankommer og vi starter med et mindre spillermøde, så pigerne lige kan fortælle kort om sig selv. Men også jeg, skal fortælle - min hade del. Jeg er selvfølgelig den sidste, men overordnet lyder pigerne mega søde. 

"Jeps øhh jeg hedder Anna, jeg er 21 år og dagligt er jeg fast fys hos TWH Kiels herrebundesligahold. Jeg kommer fra Danmark, og har kontrakt hos TWH Kiel i samlet 3 år med mulighed for forlængelse. Jeg har spillet håndbold altid, min storebror er på danmarks landshold hvor jeg også blev ansat som fys lige før VM. Jeg bruger utrolig meget tid i Danmark når tiden er der, da hele min familie udover min ekstra familie er der" siger jeg, og håber virkelig ikke jeg har skræmt pigerne væk.. Det er ikke hverdag man lige møder en som mig, der er så tæt på nogle håndboldstjerner uden lige - også alligevel vælger en lokal klub frem for ens arbejdsplads egen divisionshold. 

Vi spiller lidt frem og tilbage, pigerne er meget søde og imødekommende. 2 af pigerne er dog lettere irriterende, de er gode spillere ja - men deres atitude på banen, er til at brække sig over. "Anna, ik tro du er noget her" siger en af pigerne så jeg ikke kan navnet på. "Tro mig det gør jeg heller ikke, jeg vil endelig bare gerne spille håndbold" svare jeg, tager en bold og begynder at løbe kontra ned mod målet, det bedste jeg har lært fra Morten. "Wow anna, det var fantastisk - hvor har du lært dette?" smiler min træner over hele hovedet. Flere af pigerne kommer over, vil også gerne vide hvor jeg kan det fra. De smiler og er mega støttende altså udover de 2 tøser der. "Jeg er 10 år yngre end min storebror, som spiller på landsholdet. Som yngre, kørte jeg landet rundt med ham i alle haller medmindre jeg selv skulle spille kamp. Ofte var de 1 for lidt, så varmede jeg op med min bror og fik lov at træne med en del gange" smiler jeg og folk virker meget imponeret. Jeg ved ikke hvorfor? som yngre havde mange af mine venner samme håndbold opvækst som mig selv. Det her er en helt ny verden for mig. 

Efter træning, føler jeg ikke at jeg har lært alle at kende. Så jeg tager intiativ til noget holdhygge bagefter. Vi træner nemlig fra 17-19, så god tid. "Jeg tænkte på, om i måske ville med hjem til mig og spise aftensmad? sådan noget holdhygge? Min lejlighed er stor nok" smiler jeg da vi har haft bedskeder efter træningen. "Ja da lyder mega hyggeligt, vi kan jo bare bestille lidt made udefra" siger Jenna, en af de piger jeg har snakket mest med i dag. Jeg smiler og hurtigt er 10 ud af 3 spillere friske + vores træner. Jeg skriver hurtigt til magnus, om jeg må låne stole af ham ahah. 

Efter badet er vi hurtigt ude af hallen, vores træner har bestilt mad og henter det inden han køre op til mig. Stolene jeg sku låne af Magnus og Niklas er sat på plads i min lejlighed(tak gutter ahaha) så nu mangler vi bare os selv. 

"Så velkommen til min lejlighed" smiler jeg og låser os ind, men der er ikke låst? jeg tænker ikke videre over det, går bare ind med pigerne bag mig - i stuen sidder Magnus og Niklas til gengæld og æder min is!!!! 

"Jamen velbekomme til jer 2 tosser, hvorfor æder i min is?" spørger jeg og Griner. "Du sagde vi ku tage noget af de snacks i køkkenet, som tak for hjælpen. Isen var i køkkenet" siger Niklas, mens magnus flækker af grin. "Tøsser velkommen til, igen. I kender dem nok godt, Magnus og Niklas Landin. Aka Min bedste ven og ekstra storebror/plejefar. Vi har kendt hinanden ca altid, sååå ja hvis i blir venner med mig - skal i nok regne med ofte af se de 2 tosser i min lejlighed, Magnus er min ovrebo. Og ellers passer jeg ofte Niklas 2 børn, eller har hans kone liv på besøg" smiler jeg bare helt normalt. For pokker jeg elsker de 2 altså. 

--------------

Endelig et nyt kapitel. Lige pt skriver jeg SRO - Studieretnings opgave, som snart skal afleveres så jeg har virkelig stress på - så oplever i det næste stykke tid, kortere kapitler eller længere tid mellem dem - er det fordi SRO'en trækker tænder ahah. 



En ny verden(FF - Magnus Landin)Where stories live. Discover now