Indespærret

Lås

Han kunne høre hende græde. Lange, forkrampede hulk skar som knive gennem mørket på værelset og fik ham til at vende sig på sengen. Han lukkede øjnene og prøvede at ignorere lyden, men det var umuligt for ham, uanset hvor meget han end prøvede. Den grådkvalte jamren borede sig ind i hans hjerne. Han spærrede øjnene op og så op i loftet.

Han kunne umuligt sove, når hun larmede sådan!

Draco fnøs. Var det virkelig så vigtigt for ham at få sovet, når det kom til stykket? Han havde alligevel ikke noget, han skulle være udhvilet til. I løbet af de sidste par måneder havde han intet lavet, og han kunne tydeligt mærke på sin krop, hvor inaktiv han var. Hans bevægelser manglede den skarphed, de havde haft, før han blev tvunget til at opholde sig i denne her forbandede kælder. Hans lemmer var lidt efter lidt blevet stive og ømme, eftersom han for det meste ikke lavede andet end at sidde stille. Det frustrerede ham grænseløst. Han havde været vant til at være fysisk aktiv i al den tid, han kunne huske. Han og hans far plejede at duellere for træningens skyld i ferierne, og på Hogwarts havde han spillet Quidditch for at holde sig i gang.

Et lav, glædesløs latter forlod hans læber og smeltede sammen med de sorte omgivelser.

Quidditch.

Det var så langt fra den verden, han befandt sig i nu. Han havde svært ved at begribe, at han engang havde gået så meget op i, hvem der vandt Quidditch-pokalen på Hogwarts. Han fattede knap nok, hvor simpelt hans liv havde været dengang. Han havde været så dum og uvidende – havde levet en ubekymret tilværelse, hvor han sommetider drømte sig væk i fuldblodsmagikernes fremtidsvisioner. Det var først på sit sjette år på skolen, at han var begyndt at forstå, hvad en ny samfundsorden kom til at indebære. Situationen var pludselig blevet alvorlig, da Mørkets Herre havde beordret ham til at dræbe Dumbledore. Han havde brugt det meste af skoleåret på at planlægge mordforsøgene. Hvert eneste af dem var mislykket.

Han bed tænderne sammen. Missionen havde hængt som en tung, sort sky over hans hoved det skoleår. Og da det så kom til stykket, havde han ikke kunnet gøre det. Han havde ikke kunnet dræbe Dumbledore. Det gamle fjols havde stået afventende foran ham, fuldkommen forsvarsløs, og alligevel havde Draco ikke kunnet fuldende missionen. Det havde været umuligt for ham at sige forbandelsen, der ville gøre en ende på mandens liv. Han kunne ikke få ordene frem. De havde låst sig fast nede i halsen på ham.

Den aften havde han svigtet sine pligter og dermed også sin familie. Efter Snape havde været nødt til at udføre handlingen for ham, havde Draco rasende svoret, at det aldrig skulle ske igen. Han nægtede at kaste yderligere skam over sig selv og sine forældre, og han lovede sig selv, at han nok skulle få genoprettet deres ære. For enhver pris.

Og så var krigens kaos brudt ud og havde ændret alt.

Nu lå han her og kunne intet gøre. Fuldkommen ubrugelig på grund af to rødhårede tåber, som sandsynligvis ikke anede, hvad de havde gjort mod ham. Tiden slæbte sig langsomt fremad, og han kunne ikke på nogen måde bidrage til de begivenheder, der udspillede sig uden for kælderen. Hans frustration ville ingen ende tage. Han kunne ikke gøre andet end at håbe på, at hans forældre klarede sig gennem de intense kampe, der fandt sted. Angsten for, at der skulle ske dem noget, var nærmest kvælende til tider. Alle hans små bekymringer fra fortiden var vand i forhold til de problemer, han havde nu.

Han sukkede og rullede besværligt om på siden. Han hadede den sløvhed, der hvilede over hans krop.

Det var ikke kun hans bevægelser, der blev langsommere og mere upræcise med tiden. Hans tanker blev det også. Han havde problemer med at koncentrere sig og tænke klart. I starten havde han prøvet at holde sin hjerne i gang ved at vende opmærksomheden mod bøgerne, som hans far havde stablet op inde i det lille bibliotek. Han havde åbnet ét af de tykke bind og prøvet at fokusere på sidernes indhold, men efter blot få uger var det blevet umuligt for ham. Han følte sig for tung og døsig i hovedet til, at han kunne fokusere på blækbogstaverne i længere tid.