Guide - Sådan bruger du Wattp...

By AmbassadorsDK

1.5K 51 3

Har du nogensinde undret dig over, hvordan man laver Quote Arts, hvordan du tilmelder din historie til Wattp... More

Wattpad Ambassadors
Quote Art - Utilgængelig
Sådan tilføjer du en dedikation
Udgivet/Ikke udgivet bøger og kapitler
Delte kontoer
Tilføj et medie til din historie
Fjern et medie fra din historie
Klubberne - Utilgængelig
The Wattys 2017 - Afsluttet
Sådan læser du offline
Sådan beskytter du din konto
Hvad hvis jeg bliver kontaktet af en udgiver?

Paid Stories Programmet

224 1 0
By AmbassadorsDK


Kære Wattpadder!

Som mange af jer allerede har opdaget, lancerede Wattpad for nyligt et nyt program kaldet "Paid Stories. " Nu er programmet også kommet til det danske Wattpad, og vi vil selvfølgelig sørge for at fortælle jer alt om det.

Information om programmet

Kort fortalt er Paid Stories programmet skabt med det formål at give udvalgte forfattere mulighed ved at tjene penge på deres historier ved hjælp af bidrag fra læserne. Som læser kan du nu støtte dine yndlingsforfattere ved at købe "Coins" og bruge dem til at låse op for ekslusive historier og kapitler. På den måde kan du være med til at støtte forfatternes arbejde og sørge for, at de kan fortsætte med at skrive de historier, som vi alle elsker!

Da vi har fået et par bekymrede henvendelser omkring programmet, vil vi lægge ud med at gøre følgende klart:

Wattpad er fortsat en gratis app, og der vil altid være hundredevis af millioner af gratis historier tilgængelige på platformen. Det lover vi!

Paid Stories programmet er skabt for at hjælpe særligt udvalgte forfattere med at tjene penge på deres arbejde. Der er absolut ingen, som tvinger dig til at bruge penge på at læse disse historier, det er helt op til dig selv. Desuden er det vigtigt for os at påpege, at "Betalte Historier" på nuværende tidspunkt kun er tilgængeligt for engelske og spanske historier. Alle danske historier på Wattpad vil altså fortsætte med at være gratis.

Derudover vil vi opfordre alle til at huske på, at Paid Stories programmet er et tegn på, at Wattpad fællesskabet vokser og trives! Det kræver en stor mængde tid, kreativitet og dedikation at dele sine værker på Wattpad, og forfattere fortjener at blive belønnet for deres hårde arbejde. Wattpad har udvalgt historier og forfattere med et særligt stort potentiale og givet dem en mulighed for at finansiere deres skrivning. Som læser kan du være med til at gøre en vigtig forskel i deres liv og karriere.

Vi er derfor begejstrede for at kunne præsentere Paid Stories!
Bliv hængende for nyheder om, hvordan vi planlægger at udvide programmet til flere forfattere og læsere.

Ofte stillede spørgsmål:

Er formålet med Wattpad ikke, at det er gratis? Jeg tilmeldte mig Wattpad, fordi jeg kunne læse uden at skulle betale.
Wattpad er et sted, hvor forfattere og læsere kan være fælles omkring historier, som betyder noget for dem. Et lille udvalg af historier er inkluderet i Paid Stories programmet, som giver forfattere en måde at tjene penge på sit arbejde.

Vi ved, at gratis læsning er vigtigt for mange medlemmer af vores fællesskab. Millioner af historier på Wattpad vil altid være gratis at læse.

Betyder dette, at Wattpad bliver en betalt platform?
Absolut ikke. Der er stadig hundrede af millioner gratis historier på Wattpad, og det kommer ikke til at ændre sig. Wattpad vil også altid være en gratis app, tilgængelig uden omkostning for fællesskabet på over 70 millioner passionerede Wattpaddere over hele verden.

Et lille udvalg af historier er eksklusivt tilgængelige for køb i Paid Stories programmet.

Hvorfor tilføjede Wattpad Paid Stories og Wattpad Premium? Kommer Wattpad til at blive en betalt platform?
Paid Stories og Wattpad Premium er begge programmer skabt med det formål at forbedre Wattpad-oplevelsen for vores fællesskab - Hvad end du er forfatter eller læser.

Du kan nu nyde Wattpad på 3 måder:

1. Læs gratis: Nyd Wattpad på samme måde, som du altid har gjort. Der er stadig hundrede af millioner gratis historier på Wattpad, og det kommer ikke til at ændre sig.

2. Prøv Wattpad Premium: Tilmeld dig for en udvidet læseoplevelse med uforstyrret reklamefri læsning, adgang til bonus Coins til Betalte Historier og skræddersyede temaer.

3. Opdag Paid Stories: Støt Wattpad forfattere ved at købe Coins og få adgang til eksklusive historier.

Hvilke muligheder er der for at købe historier eller kapitler?
Du kan købe historier som afsluttede værker eller per kapitel. For mere information omkring, hvordan du kan købe Coins, besøg: www.wattpad.com/paidstories.

Anses Paid Stories for at være af højere kvalitet?
Nej. Alle historier på Wattpad har et publikum, præcis ligesom alle læsere har deres egen personlige smag. Vi har anvendt redaktionel ekspertise, styrken ved data-indsigter, læser engagement og maskinlæring til at udvælge de historier, som er del af Paid Stories programmet. Dette er de historier, som vi ved, at læsere vil forelske sig i.

Målet med "Betalte Historier" er at hjælpe forfattere med at tjene penge på det arbejde, de laver på Wattpad. Vi arbejder sammen med en bred vifte af forfattere og historier, der reflekterer Wattpaddernes diversitet og interesser.

Hvordan blev forfattere / historier udvalgt?
Vi anvendte en kombination af data og menneskelig indsigt til at fremhæve stærke forfattere, som skaber unikke historier. Vi ønskede at inkludere historier, der er velskrevne og som repræsenterer det varierede udbud af stemmer, genrer og stilarter, som eksisterer i Wattpad fællesskabet og som gør Wattpad til, hvad det er.

Vi ved, at fællesskabet ønsker at kunne støtte og belønne deres favorit forfattere, og Betalte Historier giver dem mulighed for at gøre netop det.

Vil nye historier blive tilføjet til programmet?
Ja. Mangfoldigheden af historier på Wattpad er grundlæggende for vores fællesskab. Læsere kan udforske stemmer, som taler til deres baggrund og introducerer dem til nye verdener. Vores mål er at repræsentere disse mangfoldige stemmer i programmet.

Undervejs i programmet vurderer vores team, hvilke historier der klarer sig godt og inviterer flere forfattere for at kunne udvide de tilgængelige historier og give muligheder til flere forfattere på Wattpad.

Får Wattpad Premium abonenter fuld adgang til Paid Stories?
Paid Stories og Wattpad Premium er to komplet forskellige programmer, men begge er skabt med det formål at forbedre Wattpad oplevelsen for både forfattere og læsere.

Kan læsere "tippe" forfattere for at vise deres støtte?
Det er i øjeblikket ikke muligt at "tippe" forfattere på Wattpad. Mange medlemmer af fællesskabet har anmodet om denne funktion, og det er noget, vi muligvis vil udforske i fremtidige iterationer. Vi er begejstrede for at se, at læsere gerne vil have flere muligheder for at støtte forfattere, og vores team vil have idéen i baghovedet, mens vi udvider Paid Stories programmet.

Er Fanfiction historier inkluderet i programmet?
Nej. Fanfiction historier er ikke inkluderet i Paid Stories programmet. Af juridiske årsager, er det ikke muligt at sælge fanfiction historier.

Jeg har ikke lyst til at blive investeret i en historie, som jeg kommer til at skulle betale for - hvordan ved jeg, hvilke historier jeg skal betale for at læse, og hvilke jeg kan fortsætte med at læse gratis?
Du kan identificere betalt historie på "Paid Stories" ikonet på historiens profilside. Du kan se, hvilke historier der er inkluderet i programmet her: www.wattpad.com/paidstories

Jeg har ikke lyst til at betale for en historie, som jeg ikke er sikker på, at jeg er interesseret i. Hvordan ved jeg, om jeg kan lide en Betalt Historie?
Læsere kan se en forhåndsvisning af flere kapitler af en Betalt Historie, inden de låser op for betalte kapitler.

Hvor stor en del af pengene går til forfattere?
Størstedelen af omsætningen fra programmet går til forfattere.

Paid Stories programmet handler om at hjælpe forfattere! Fans vil gerne vide, at forfattere drager fordel af programmet, så at sikre fair kompensation er vores største prioritet.

Hvorfor skal forfattere betales på Wattpad?
Forfattere fortjener at blive betalt for deres arbejde. Betalte Historier en måde, fællesskabet kan støtte deres karrierer på Wattpad.

At skrive og dele en historie kræver en stor portion kreativitet, dedikation og arbejde. I årenes løb har vi samarbejdet med forfattere for at skaffe dem film- og TV-tilbud og få udgivet deres arbejde. Paid Stories programmet er en måde for flere af de talentfulde forfattere på Wattpad at drage fordel af opbakningen fra deres læsere og finansiere deres fortsatte skriverejse. 

Kan jeg læse historier på hvilken som helst enhed?
Ja! Når du har købt Møsnter, vil balancen i din tegnebog blive opdateret, uanset hvor du bruger Wattpad. Du kan derefter indløse dine Mønter og læse historier på Wattpad-appen på din Apple- eller Android-enhed eller ved at læse på Wattpad-hjemmesiden.

Kan jeg se reklamer for at tjene Coins?
Godt forslag! Det er på nuværende tidspunkt kun muligt at få Mønter ved at købe dem gennem din iTunes eller Google Play konto. Paid Stories er et nyt program, som vi vil fortsætte med at udvikle. Forslag som dette hjælper os med at bygge et program, der fungerer både for læsere og forfattere.

Jeg kan ikke lide den historie, jeg har betalt for. Kan jeg få en refundering?
Refunderinger er ikke tilgængelige. Alle historier giver læserne mulighed for at forhåndsvise flere kapitler af en Betalt Historier, inden de låser op for betalte kapitler.

Vær venlig at vide, at du er en del af et vigtigt program, der har potentiale til at ændre livet for forfattere på Wattpad.

Hvordan er prisen valgt?
Hvorfor ser læsere i andre lande billigere eller andre priser?
Møntpriser er designet til at give en bekvem og tilgængelig måde at købe Betalte Historier, og samtidig skabe en måde for læserne at støtte forfattere monetært. Lokale priser afspejler valutakursomregninger, skatter og markedsforhold for medieprodukter på hver lokation. I mange lande bestemmes prisen på Mønter ved prisfastsættelse i App Store og Play Store for kunder i USA. I hver region er Mønter prissat tilsvarende til et par cent, hvilket sikrer at kapitler og historier er overkommelige og giver stor værdi for Wattpaddere, hvor end de er.

Jeg synes Coins og historierne dyre. Hvorfor er de så dyre?
Møntpriserne er designet med det formål at give en tilgængelig måde at købe Betalte Historier på, samtidig med at der skabes en måde, hvorpå læsere kan støtte forfattere monetært.

I mange lande er prisen på Mønter bestemt ved prisfastsættelse i App Store og Play Store, og lokaliseret prissætning er ikke tilgængelig. Det er vigtigt for os, at vores fællesskab har adgang til det indhold, de ønsker. Vi hørte fra mange læsere, at de var interesserede i at læse historier i Paid Stories programmet, og vi har derfor udvidet programmet disse steder, så læserne er i stand til at læse Betalte Historier.

Hvorfor er historier ikke tilgængelige på mit lokale sprog?
Der er planer om at tilføje yderligere sprog til programmet i fremtiden.

På nuværende tidspunkt er Betalte Historier kun tilgængelige på Engelsk og Spansk. Ved udvidelsen af programmet er det vigtigt for vores team at give de rette ressourcer til vores forfattere og læsere. Dette omfatter redaktionelle coaches til at udvælge historier, der passer godt ind og som kan støtte forfattere i programmet.

Kan vi indsende historier på andre sprog end engelsk og spansk?
Paid Stories programmet indeholder i øjeblikket kun historier på engelsk og spansk. Selvom vi planlægger at udvide programmet til yderligere sprog, accepterer vi i øjeblikket kun historier på de to sprog.

Hvis du brænder inde med spørgsmål, som du endnu ikke har fået besvaret eller gerne vil dele din feedback, er du velkommen til at smide en kommentar i kommentarfeltet, sende os en privat besked eller indsinde en support ticket til Wattpad.

- De bedste hilsner fra Ambassadørteamet.

Continue Reading

You'll Also Like

97 19 6
Her life has been praticly destroyed. Both of her parent killed in a bank robbery and her brother who her mom was pregant with didn't live ethier. No...
11.2K 10 3
Her finder du en masse små historier som måske er lidt til den vilde side. Man er på eget ansvar, jeg skriver bare.' Fra 2. historie har jeg markeret...
6.1K 271 80
request covers!
47 9 10
Hola cómo están, está historia se trataba de mi "ex" y su amigo, pero hubo algunos cambios y ahora se trata de toda el aula😭😭😭 Espero que está his...