/Majas synsvinkel/
Jeg vågner op på hotelværelset viklet ind i Brayans arme, ja dette er bestemt ikke første gang det er sket. Det sker faktisk ofte, også når vi er sammen normalt på en hverdag. Ved ik om man kan kalde os en flirt når vi nu er barndoms venner, og endelig altid har været meget tætte venner - som også fester sammen samt bare er sammen efter skole hos os begge. Jeg ligger mig tættere ind til ham og han strammer grebet, han er vågn og pt nyder vi bare den alenetid ham og jeg har. Om der er følelser indblandet, er for tideligt at sige - vil jeg udelukke noget på et senere tidspunkt? nej slet ikke.
"Er du vågn?" spørger han og krammer mig hårdt bagfra. "jaaa, sovet godt?" spørger jeg og vender mig så jeg nu kan se hans ansigt, stadig med hans arme omkring min len. "jaa meget, var virkelig træt efter igår sad bare i hallen hele dagen mens holdet trænede. Super kedeligt mens du var på din kommende skole og ja hygge dig" griner han. Kender, det er virkelig kedeligt at være med på kampdage i udlandet hvis man er eneste barn der er med. Klokken er kun 7, så vi har stadig 2 timer før der er morgenmad kl 9 - så vi sætter et ur til kl 8 også falder jeg stille i søvn igen, mens Brayan stille nusser mig. Da uret ringer er det ikke lysten der driver til at stå op. Men vi står op, tager tøj på og bevæger os ned mod morgenmad hvor vi møder resten af holdet.
Efter vi har spist er det tilbage og pakke taskerne, inden bussen går mod Aalborg lufthavn og en flyvetur hjem mod Paris. På vej hjem i flyet sover Brayan og jeg op af hinanden hele vejen, vi er begge trætte efter en lang weekend, men skolen kalder i morgen. Så da vi kommer hjem, er det bare direkte i seng med os begge også sov jeg ellers bare til væggeuret næste morgen ringede kl 7.
"Hvordan var det i Danmark?" spørger Sarah, min veninde fra Spanien da jeg møder ind i klassen - selvfølgelig mega træt. "Det var hyggeligt, jeg fik mødt de 11 mennesker som jeg er i en såkaldt kontaktgruppe med og min kontaktlærer lidt ala studievejleder bare også en man kan komme til, hvis man oplever sociale udfordringer eller andre ting man har brug for at dele. Ja ellers så sov jeg med Brayan som jeg plejer når vi er på tur, ik så meget der vi lå bare og puttede så intet nyt der" svare jeg og lader mig selv falde ned over det bord jeg sidder ved. "Dig og Brayan, hvornår blir i så officielle?" spørger William om, som er kommet til tiden sikke et syn. "Vi er ikke kærester, jeg ved han er vild med en anden pige og jeg vil gerne holde alle muligheder åbne når nu jeg skal tilbage til Danmark om 2 måneder ca" svare jeg koldt. Det er jo rigtigt, Brayan og jeg er bare sygt gode venner. Han er mega forelsket i en pige fra sin skole, og han ville invitere hende ud i dag. Jeg har bare sagt han skal gå all in, for mig får han altså ikke.
På vej hjem gennem Nantes får jeg en snap fra Brayan, han skriver han endelig har inviteret pigen ud fra sin skole og at hun sagde ja. Jeg svare ham igen, at jeg er mega glad på deres vegne. Inden jeg når ind i indkørslen og møder Mirja som også lige er kommet hjem.
/Williams synsvinkel, ven fra Frankrig/
jeg bliver oprindeligt glad da hun svare, at hende og Brayan kun er venner. For det betyder chancen for at hun vil være min gallapartner til vores galla i næste måned kun er større + jeg har følelser for hende, altså hun er jo en mega køn pige også er hun mega sød men forstår også mennesker rigtig godt + hun er mega dygtig til sin sport. Så altså hun er vist en 10/10 i mit hoved, nu har jeg kendt hende i ca 6 år - så håber da hun har lagt mere mærke til mig end kun som ven. Ingen i vores Vennegruppe kender til de føelser jeg har for Maja, men det behøver de heller ikke lige nu. I morgen vil jeg som planlagt invitere hende til galla, ved også at Patrick vil invitere Sarah og Emily følges med sin kæreste fra vores paraledklasse. Vores sidste mand i flokken Alberto vil invitere en pige ud fra vores klasse som han er meget gode venner med, så alt i alt er vi alle godt dækket ind - hvis Maja siger ja i morgen.