(Tilbage fra Amsterdam, husk stadig at stemme på kapitlerne - hvis bogen skal fortsætte)
(Dette kapitel skifter et par gange mellem anna og magnus synsvinkel)
- Annas synsvinkel -
"Hvad laver du her?" Spørger jeg. "Jeg kunne høre der var musik, så jeg ville se hvad der skete" svare han neutralt. "Okay" svare jeg bare, går op til anlægget og sætter en ny sang på - "remember that Night" af Sara kays. Magnus er nu kommet ind i lokalet, har sat sig op af væggen og jeg starter med at danse igen. Den her dans til den her sang, har jeg længe arbejdet på, har aldrig vist den til nogle da det normalt ik er noget jeg danser til. Ofte når jeg var hjemme på weekend fra efterskolen og gymnasiet - viste jeg gerne resten af min familie og venner, hvad vi havde lært til dansetræning på skolen. Nu er jeg et andet sted i livet, hvor jeg danser for at komme ud med føelser jeg ikke altid gider snakke om eller for den sags skyld have andre blander sig i. Jeg forsvinder når jeg danser, til en verden hvor der er ingen bekymringer.
Da sangen stopper kigger Magnus på mig med store øjne.
"Jeg anede ikke du stadig dansede?" Siger han så. "Jo, jeg stoppede aldrig selv om vi stoppede på gymnasiet. Jeg tog ekstra dansetimer mellem mine jobs, for ja stadig at holde det ved lige. Nu danser jeg bare af lyst" lyver jeg, jeg danser jo - for at glemme jeg har det skidt.
"Du er ret god til det, hvordan kan det være Du så stadig er så stor del af håndbolden" spørger han igen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke er dejligt at snakke med ham igen. "Fordi håndbolden har mit hjerte, på banen kan jeg være mig selv på en måde jeg ikke kan ellers" svare jeg. "Når jeg var endelig på vej i fitness, vi ses nok senere hos Niklas" siger han, vinker og smutter ud igen.
Jeg danser videre i en lille times tid, inden jeg beslutter at nu er det tid til et langt bad hjemme i lejligheden.
Efter badet er klokken kun 15, stadig 2 timer til at jeg skal køre mod Niklas og hans familie. Jeg tager noget tøj på og gør mig klar, så er jeg da klar - så jeg bare kan køre, ved Magnus alligevel køre lige i tide til at ku nå det. jeg køre lidt før, og tager en blomst med til Liv(Niklas kone) Da klokken er 16, vælger jeg at køre ned i blomsterhandleren og hente en smuk buket til Liv. Jeg bruger god tid på at vælge den helt rigtige, mest fordi jeg går op i det. De gør så meget for mig, det her er min måde at give noget igen. Niklas får en lækker æske med chokolade mens deres børn, får 2 små søde bamser som jeg købte i Danmark. Da jeg har købt tingene køre jeg mod deres hus, vejret er mega lækkert i forhold til vi er i februar måned. Da jeg efter kort tid ankommer til huset står Niklas ude ved bilen mens Liv, er i køkkenet, Pelle og Mille er ude med Niklas i haven.
Jeg bliver omfavnet af Pelle og Mille da jeg træder ud af bilen, de får deres gave inden vi alle smutter inden for også får Niklas og Liv deres gaver.
"Har du snakket med magnus for nyglig?" spørger Liv, da hun har sat min latte foran mig. "Ja, jeg var nede og danse i dag. Der kom han uventet på besøg, men ja det var kun små 10 minutter hvor vi måske snakkede i 5 minutter" svare jeg og tager en tår af latten. "Når da, jamen godt nok. Hvad skal du så i weekenden?" spørger Liv bagefter. "Mathias og Emil har inviteret mig i byen i Odense. Det har jeg sagt ja til, jeg starter jo trods alt først op på onsdag i næste uge med arbejde her. Jeg har brug for at komme ud, se nogle andre mennesker også må magnus finde ud af hvad han vil" svare jeg og kan mærke tåre igen presse på. Heldigvis kender liv mig super godt, og trækker mig hurtigt ind i et kram.
- Magnus synsvinkel -
Jeg sidder i bilen, det her bliver lettere akavet - Anna er der. Jeg ved godt hvad hun føler for mig, jeg har fået det af vide af flere af vores fælles venner. Jeg ved bare ikke om jeg tør indrømme for mig selv, jeg føler det samme for hende. Hvad nu hvis jeg ikke gør? så sårer jeg hende vel endnu mere? men altså det ligner hun har godt gang i Lasse Anderson, så hvorfor skulle jeg så fortælle hende om hvad jeg tænker om mine føelser. Men selvfølgelig jeg har heller ikke snakket med vores fælles venner, om hvad jeg tænker og føler som hun har. Eller jo Mathias ved meget lidt.
*Lørdag aften i odense*
Jeg sidder hos en god ven af familien, vi keder os. Jeg vælger at skrive til anna om hvor længe de er på bar. Hurtigt får jeg svar om at de er der et par timer endnu, så vi kan bare komme - jamen vi skal da så i byen.
- Annas synsvinkel -
Jeg sidder sammen med Mathias, Emil og et par stykker af vores fælles venner og nogle fra min Oure efterskole tid. Jeg har fået Magnus og hans ven med i byen, de er på vej.
"Hva Anna, har dig og magnus noget?" spørger Elias fra oure så. "Jeg ved det ikke, jeg er meget forvirret. De sidste dage har vi igen snappet sammen fast, skrevet og ja alt det. Men spørg manden selv, det er midt bedste svar" siger jeg og trækker på skulderen. I det øjeblik får jeg en snap fra Magnus - "hvor er i?" står der, jeg svare hurtigt at jeg kommer ud og henter dem. Ude foran baren står Magnus og hans ven, jeg har mødt få gange før. De får begge et kram, Magnus lidt længere. Jeg er mildt påvirket af alkohol - og det kan mærkes.
-----------
Lige et kapitel - jeg fik skrevet i bussen på vej hjem fra Holland i dag(: håber det fungere?