Justin Bieber| My Neighbor

Justin Bieber

Justins synsvinkel

"Tager du hende ikke lige med ovenpå i sengen? Jeg tror hun ville sætte pris på at ligge i en lidt bedre seng end den dér" bedte han mig om imens han bare kiggede ned på hende. Jeg nikkede og gik over på den anden side af sofaen for at ligge hende op i brudestilling på mine arme. Og hvor så hun dog fredyldt ud, når hun sov.

Jeg fortsatte ind til det lille værelse, som nu godt kunne have været lidt større efter min mening, men nu var det jo også kun midlertidigt det her hus. Jeg nåede over til mig seng, og forsigtigt, lagde jeg Chantel ned i sengen og betragtede hende lidt imens jeg lagde hovedet på skrå. Der var virkelig lagt en speciel form for skønhed i hende. Jeg smilte ved tanken om den her situation. En fremmede pige. Det burde virkelig ikke være nogle jeg skulle være sammen med nu. Men jeg gjorde det vel blot for Scooter og for at være lidt venlig for en gangs skyld.

Jeg rystede mig ud af tankerne og gav hende kort elevatorblikket. Ja, hun måtte virkelig svede, hvis jeg ikke bare pakkede hende lidt ud af dét overtøj. Og selv det om det var en fræk tanke at klæde hende af, så ignorerede jeg det alligevel, og gjorde det blot for hendes egen skyld. Jeg stilte mig hen ved sengen, og på en besværlig måde, fik jeg sat mig på alle fire. Et ben på hver side af hende.

Jo tættere jeg kom på hende, jo pænere var hun. Hendes brune øjne strålede virkelig bare med et eller andet ubeskriveligt som jeg virkelig længtes efter. Mit blik faldt ned på hendes uld- jakke som jeg ikke var sen til at lyne op og derefter trække den af hendes arme på en virkelig besværlig måde- og for mit held, så sov hun virkelig tungt, for jeg rodede virkelig med hendes krop lige nu. Eh, den sætning skulle ikke misforstås.

Jeg havde fået lagt jakken ned på gulvet, ja, det var måske lidt uhøfligt bare at smide den ned på gulvet, men jeg magtede virkelig ikke at rende ud i entréen for at hænge den fint på en krog der. Derfor rejste jeg mig besværet op, og gik ned på gulvet. Det næste og vel også sidste der skulle af, blev skoene, og de røg af som smør. Vel bare heldigt for mig.

Jeg rejste mig helt op og kiggede tilfredst på hende. Så manglede hun bare at få dynen over sig. Jeg gik over til hende igen, og lænede mig lidt ind over hende for at få fat i dynen i den modsatte ende af hende. Da jeg med besvær fik fat på spidsen af dynen, puttede jeg hende tæt ind til den og gik forsigtigt ud af døren, og hvorfor jeg gjorde det så forsigtgt, havde jeg ingen idé om, for jeg kunne sikkert sagtens gå helt normale skridt samtidig med at synge hvis det skulle være, for hun lå seriøst i den dybeste søvn, jeg havde set i lang tid.

Jeg lukkede døren efter mig, men lige idét jeg kiggede op, gav mit krop automatisk et spjæt fra sig da Scooter bare stod og kiggede ligeglad ned på mig- og til min irritation smilte han bare af det. Jeg skulle lige til at spørge om hvorfor fuck han stod der som at han havde ventet på at jeg bare kom ud, men han kom mig i forkøbet. "Bliver du ikke hos hende til hun vågner?"

Det fik mig til at tage en dyb indånding og et kort øjeblik røg mit blik over på et par ligegyldige og grimme vaser der var pyntet fint med et par blomster i midten. Ikke lige det fedeste at stå at kigge på, så jeg rettede blikkede mod Scooter igen. "Scooter, jeg kender hende ikke engang. Burde vi ikke bare få hende hjem til sig selv? Du ved jo selv, at det er virkelig risikabelt alt det her."

Han rystede hurtigt på hovedet med et suk imens han bare krydsede sine arme så han nærmest altid kunne få vilje til sidst. Ja, jeg følte mig virkelig altid så lille og svag når han gjorde det af en virkelig mærkværdig grund. "Jeg tror lige vi skal have skubbet nogle af paparazzierne væk først, ikke?" svarede han bestemt og blinkede med øjnene som om at jeg var dum. Jeg sukkede da han pegede på døren som tegn på at gå ind til hende igen.

"Du ved," begyndte Scooter pludselig lige inden jeg skulle til at trække ned i håndtaget. Jeg kiggede spørgende tilbage på ham da han pludselig bare smilede som en åndssvag. "Man hjælper jo altid sine naboer i nød" fortsatte han og blinkede kækt med øjnene inden han bare forlod mig med et øjenbryn i vejret. "What ever" mumlede jeg og gik ind på værelset igen.