Selmas Verden

Kapitel - 1

"Selma!" Åh, det er min mor der prøver at få mig ud af sengen.
Jeg vender mig om på siden og rækker ud efter min mobil på natbordet.
Klokken er 07:43.
Jeg har en halv time til at gøre mig klar og komme i skole.
Jeg magter det bare ikke. Kender i det?
Det er fredag, så dagen skal jo bare overstås, men jeg har vilde tømmermænd.
Jeg var på bodegaen med nogle kammerater igår, og jeg kom først hjem her for nogle få timer siden.
Min mor var sur da jeg kom hjem, hun vil ikke have en datter som fester og går i byen.
Jeg er også kun 17, men jeg kom da stadig ind på bodegaen, måske fordi at jeg er stamkunde.
Jeg har et ret så rodet liv, men det høre i mere om.
Jeg sparker dynen af og råber til min mor.
"Slap af, for helvede"
Jeg kaster benene udover sengen og prøver at gribe fat i noget for at trække mig op.
"Årghh" får jeg sagt da jeg endelig har rejst mig.
Mine muskler og led er ømme, efter igår. Jeg aner ikke hvad jeg har lavet, men det måtte have været vildt.
Jeg trækker i et par slidte jeans, og stikker hovedet ind i min hvide t-shirt med pletter, og trasker ned af trappen som en fuld idiot.
Min mor sprøjter kaffe udover det hele da hun ser mig.
"Hvordan er det dog du ser ud, Selma?"
Jeg smiler bare og giver hende fingeren.
Jeg tager min taske og får mast mine bøger ned i den. Jeg tager mine Vans på, og åbner døren.
"Adiós Amigos" får jeg råbt.
Jeg vader direkte ud i en kæmpe vandpyt som ligger ude i indkørslen.
Som om at dagen ikke kunne starte på en værre måde. Fedt!
Min bus er lige kørt, og jeg når ikke den anden før at jeg så kommer for sent.
Jeg dropper at tage i skole, og går hen på bodegaen.
Jeg stikker hovedet ind og ser at Kim står i baren.
"Hej Selma! Kommer du igen?"
Jeg griner og sætter mig op på stolen henne ved ham, og han skænker mig et glas med noget stærkt i. Jeg ved ikke hvad det var, men det slog mig ud.
Jeg sidder og ævler med Kim i flere timer, før at min mobil vibrerer i lommen på mig.
Jeg fisker den op, og tager den.
"Det er Selma!" Får jeg sagt, på nok den mest ædru måde jeg kunne.
"Undskyld mig, men tror du bare at du kan te dig som du vil?"
Oh Gud, det er min mor.
Jeg smider røret på med det samme.
"Jeg er sgu nødt til at smutte, Kim. Den gamle bliver sur"
Kim vinker mig ud, og jeg trasker hele vejen hjem til det store røde hus.
Jeg kigger på min mobil.
Klokken er 17:06.
Jeg når næsten ikke at åbne døren før min mor flår den op.
"Du kommer med ind lige nu, og fortæller mig hvad der sker oppe i hovedet på dig! LIGE NU, Selma!"