The truth

Kapitel 1

Jeg åbner langsomt øjnene, tager mig til mit dunkende hoved. Jeg har en sær fornemmelse af ikke at ligge alene, og da jeg vender mig om, bliver min fornemmelse bekræftet. Der ligger han,
Liam.

Jeg rejser mig op og prøver at huske hvad der er sket, men mit hoved dunker og hukommelsen er sløret.

Jeg kigger mig omkring og ser Lea, Sarah, Simon og William ligge på gulvet. Jeg forsøger at rejse mig men en hånd griber fat i mig. "Hvor tror du lige du skal hen?"
siger en hæs stemme.
"Hvis du ville være så venlig at give slip" siger jeg og ryster Liam's hånd af min arm,
"Så kunne det være at jeg ville fortælle dig, hvor jeg skulle hen".

Han kigger spørgende på mig, og jeg kan se på ham at han ikke ved hvad han skal sige. Så inden han når at sige noget er jeg gået.

Jeg finder hurtigt toilettet. Idet jeg stiller mig foran spejlet stormer Liam ind. Han låser døren bag sig og går hen imod mig.
"Madison... Madison.. Madison... Du ved da godt at du ikke bare kan løbe fra mig, ikke?" han taler med en lav, næsten viskende stemme, og det skræmmer mig.

Han tager et skridt nærmere, og vi står nu helt tæt. Da jeg mærker hans læber mod mine fryser jeg. Jeg kan intet gøre, jeg står bare der helt stille og lader ham kysse mig.
Jeg kan mærke hans tunge presse på, og jeg kan ikke holde ham ude. Hans tunge bevæger sig rundt i munden på mig.
Det føles forkert..
Stemningen er dårlig.

Jeg prøver at skubbe ham fra mig, men jeg kan ikke. Jeg er ikke stærk nok.
Fuck!
Han begynder at bevæge hånden ned mod mit underliv. Da han når til min trussekant begynder jeg at få kvalme.
Nej!
Det skal ikke ske sådan her...

Da hans hånd strejfer mit underliv er det som om jeg vågner op. Jeg skubber hans hånd væk, vikler mig fri fra ham og går hen mod døren. Han griber fat i min arm på samme måde som tidligere.
"Hvad fanden tror du, du laver Liam?!" Råber jeg ind i hovedet på ham. Jeg tager et stort skridt bagud.

Han kigger mig direkte ind i øjnene, men jeg kan ikke få blikket fra hans klamme smørrede smil.
"Du kunne jo lide det Madison. Indrøm det," siger han med lav stemme.

Jeg går langsomt hen til ham igen og skriger ham op i hovedet,
"Hold dig fra mig dit svin!"
Jeg skynder mig hen til døren, og får den låst op.

Jeg samler min taske med tøj og oplader op fra Liam's gulv og styrter ud af døren inden han finder mig igen, men jeg har virkelig ikke heldet med mig idag.
"Madison... Skat! hør på mig!" siger han bestemt. Næsten lidt for bestemt.
"Du skal aldrig kalde mig skat igen, og du ved udmærket godt at jeg ikke er klar endnu!" får jeg fremstammet lidt halvkvalt.

Jeg kan ikke holde ud at se på ham. Jeg bliver nødt til at komme væk.
"Undskyld Madison" han tager mig på overarmene, "Det var ikke min mening. Jeg ved bare ikke om jeg kan vente meget længere". Vente længere?!
Mener han det? Seriøst!
"N-nå.. M-men hvis det er d-d-det du tænker.. s-s-så synes jeg i-ikke at vi skal v-være sammen l-længere.." for jeg fremstammet.
Jeg har svært ved at få et eneste ord ud, og jeg er i tvivl om man overhovedet kan forstå hvad jeg siger.

Jeg kan mærke tårnene presse sig på. En varm dråbe løber langsomt ned over min kind, og der er så stille at jeg næsten kan høre den lande på gulvet.

Liam står helt stille, der kommer ikke en eneste lyd fra ham. Han står bare og glor på mig ligesom børn i zoologisk have når de ser et stort dyr. "H-hvad.." får han endelig sagt.

Jeg må tage mig sammen for at sige noget uden at bryde sammen. "Liam, det her" siger jeg og vifter hånden frem og tilbage imellem os
"Er slut. Vi er færdige."

Og det jeg siger, det mener jeg. Det er slut, for han ved hvordan jeg har det med sex, og det er ikke okay at bruge mig på den måde.

"Stop dig selv Madison! Vi er skabt for hinanden! Hvad blev der af "Jeg elsker dig, Liam" forklar mig hvorfor du bare opgiver det hele?!"
Forstår han det helt seriøst ikke?

"Du har lige stået og raget på mig mod min vilje, og holdt mig tilbage! Og oven i det så ved jeg at du har været mig utro!"

Nærmest råber jeg op i hovedet på ham. "Undskyld Madison, men jeg kunne ikke vente længere på dig!"
Ikke vente på mig?!
Hvis han ikke kunne vente på mig hvorfor...

"Hvorfor gjorde du det så ikke forbi? I stedet så gik du i seng med en anden pige, imens vi stadig var sammen? Hvordan synes du selv det går Liam?"

Han gør mig så sur!
"Okay, som du ønsker, Madison." siger han og sender mig et koldt blik, inden døren smækkes i lige foran mig.