d. 28. juni 2018
Älskade Mikael
Jeg skriver dette brev til dig, min elskede i håbet om, at du måske bedre vil kunne forstå min beslutning. Jeg er just ikke stolt af den og min måde at behandle dig på elskling. Men det var det jeg følte, jeg var nød til at gøre. Misforstå mig ikke jeg elsker dig og dine drenge over alt på hele jorden. Men aldersforskellen mellem os er for stor og jeg tør ikke tænke på hvad folk ville sige, hvis de kendte til os og vores hemmeligheder. Tiden med dig har været kaotisk, men samtidig også den bedste i mit liv på trods af vores sproglige udfordringer og dit liv langt oppe i Sverige. Jeg finder aldrig en som dig - mit livs kærlighed. Derfor er det også, med en hvis ondt i maven, jeg skriver dette brev og beretter om min beslutning. Jeg tror ikke jeg er klar, til at blive mor og du har jo også dine tre drenge - så har jo oplevet glæden ved at blive forældre. Den må jeg nok desværre have til gode, selvom jeg ikke kan forstille mig en bedre familie, end den vi har sammen og så med forøgelsen kunne den kun blive endnu bedre. Mit hjerte tilhørere dig og kun dig min elskede. Jeg ville for alt i verden gerne beholde barnet - men ville ikke kun tage mig af det og drengene alene, hvis nu du skulle ind og sidde igen. Jeg ville elske at flytte op til dig og bo der sammen med dig i dit fantastiske hjem. Jeg ville med glæde flytte til Sverige, for at være sammen med dig kæreste. Men aldersforskellen mellem os er for stor - femogtredive år, havde jeg bare været tyve år ældre, havde jeg givet mig hen og fuldt mit hjerte - som nærmest skriger dit navn hele tiden og skriger på at lade mig give hen. Jeg bør være ligeglad med alt og alle, deres meninger og holdninger - for inderst inde elsker jeg kun dig og dig alene. Håber du forstår elskede og undskyld endnu engang for min opførelse.
Din älskade Malene
YOU ARE READING
Om jag bara var 20 år äldre
Teen Fiction- en berättelse om kärlek, om förbjudna känslor för en något äldre man
