A Hollywood Girl

Kapitel 2

"Jeg går mig en tur! Jeg ringer hvis jeg ikke kan finde hjem, eller hvis jeg er ved at blive voldtaget!" Råber jeg ind i huset inden jeg smækker den, uden noget svar fra min familie.

Jeg går langsomt ned ad fortovet, jeg havde faktisk glemt alt om mine venner hjemme i Danmark, eller hjemme kan man vidst ikke kalde det mere. Måske er det bare bedst jeg lægger dem bag mig, og prøver at få nogle nye her, men det er også synd for dem ik? Men jeg ved jo overhovedet ikke om de savner mig, måske er de glade for jeg er rejst. Jeg bliver lidt trist ved tanken om dem der måske hopper rundt og laver glædesdanse af at jeg er rejst. Min kæreste, eller ekskæreste har skrevet til mig. Det var om jeg var kommer frem, men på det tidspunkt var jeg kun halvvejs sååe. Jeg græd ikke engang da jeg slog op med ham, eller sagde farvel, måske elskede jeg ham aldrig. Hvilke måske er lidt ondt, men jeg holdte af ham. Jeg har ikke hørt fra dem siden Linus skrev, det er det min ekskæreste hedder. Anna har heller ikke skrevet.

Jeg spotter en Starbucks over på den anden side af den store vej, og kigger til siderne for at få øje på det nærmeste lyskryds. Jeg får øje på et langt væk, og beslutter jeg ikke magter at gå hele vejen derover. Så jeg sætter mit liv i farer og går over den store vej. Et par biler dytter af mig, men jeg kommer levende over... heldigvis! Jeg går ind af døren, og til min store overraskelse er der ikke så mange mennesker. Jeg går hen til disken og beder om en iskaffe. Til mit held var jeg ret god til engelsk i skolen i Danmark, så sproget har ikke været det store problem i at flytte herover. Det var nu mere det med vennerne. Min bror var heller ikke så glad for at sige farvel til sine venner, og det var også lidt bøvlet for selve hans skolegang. Fordi at det er forår og han var på vej ud af 3.g men jeg gik kun i 10. klasse så det var ikke sådan et stort problem for mig. Faktisk skal Patrick på College efter sommerferien, mens jeg bare skal blive i Highschool. Og så skal han faktisk ikke i skole indtil sommerferien, fordi han først kunne starte efter.

"Værsgo Rose" sagde hende der stod ved kassen, jeg bliver afbrudt af mine tanker. Jeg tager imod min iskaffe og begynder at gå hjem igen, så mine forældre ikke bliver alt for bekymret, for har faktisk glemt min telefon hjemme i vindueskarmen.

Jeg går op af de fire trin der er op til døren, og tager ned i håndtaget og skubber til den lidt tunge dør. Jeg går op ad trappen og ser et kæmpe rod. Jeg finder vej over til vindueskarmen, og tager min telefon, og finder vej hen til sengen hvor min Macbook og... en PIZZA! Ligger. Efter jeg har set to film falder jeg i søvn.