Bastian imagines <3

2

Bastians hår flagrer i vinden, og han vinker ud over publikum, hvilket får alle til at skrige. Inklusiv mig.
Han kigger pludselig ned, der hvor jeg står og blinker med det ene øje. Mit hjerte stopper, og vi har øjenkontakt længe nok til, at dem omkring mig kigger forvirret og jaloux på mig.
Så smiler han og går over scenen og vinker derovre. Min bedsteveninde Julie skriger højt og river lidt i mig. Jeg griner og skriger med hende, selvom jeg ikke føler for det længere.
Koncerten slutter, og der bliver sagt, at vi kan få billeder med Bastian. Alle skriger og skynder sig hen til køen.
Julie og jeg får en nogenlunde okay plads, men der går stadig ret lang tid til, at det er vores tur.
Vi taler, synger og griner en masse, mens vi står i køen, men jeg kan hele tiden mærke, at der er nogen, der kigger på mig.
Jeg kigger hen mod Bastian, og får øjenkontakt med ham, da han åbenbart også kigger på mig.
Jeg smiler en smule, og han smiler tilbage. Ikke bare hans normale smil, men et, som får sommerfuglene i min mave til at flyve så voldsomt rundt, at jeg næsten får kvalme. Måske skulle jeg ikke have spist den is alligevel.
Køen rykker sig, og en ny pige kommer hen til Bastian. Hun taler højt, så jeg kan tydeligt høre hende spørge om hun må få et kram. Det får hun, men kun et kort er.
Tiden går, og pludselig er det Julies tur. Hendes øjne lyser op, da hun går hen til Bastian og genert spørger om hun må få et kram. "Selvfølgelig," svarer Bastian med sin smukke stemme. Hun fniser, krammer ham og får hurtigt taget et billede.
Så er det min tur.
Jeg tager mod til mig og går hen mod ham. Han trækker mig med det samme ind i en krammer. Han dufter fantastisk, og jeg begraver mit ansigt mod hans hals.
Da vi trækker os, smiler han stort og blinker til mig, lige før jeg rækker min telefon til ham manden, der skal tage billedet.
Han tager den og smiler. Jeg stiller mig hen ved siden af Bastian, der lægger en arm omkring mig. Der bliver taget et par billeder, og så får jeg min telefon tilbage. Bastian krammer mig endnu en gang, og jeg krammer hurtigt tilbage, da jeg ikke er sikker på, hvor længe der er til, at jeg kan få endnu et kram af ham.
Jeg forlader det lille område, der er mærket af som meet 'n greet stedet.
Lige så snart, at jeg kommer ud hiver Julie mig ind i en hård krammer og hviner mod min hals. Jeg griner, og vi slipper hinanden.
Julie tager min telefon og kigger på de to billeder, som jeg fik taget med Bastian.
"Ej helt ærligt!" Udbryder hun og kigger på mig med et trist ansigt. "Det er jeg altså ked af!" Siger hun. Jeg rynker brynene og tager min telefon.
"Du blinker på det ene, og Bastian gør på det andet," siger Julie. Jeg fniser lavt, men stopper, da jeg hører en temmelig høj og fantastisk latter bag mig.
Jeg vender mig og ser Bastian grine. Han kigger hurtigt på mig og blinker endnu en gang med det ene øje på en flirtende måde. Så vender han tilbage til den fan, som er på vej hen til ham.
Jeg kan mærke mine kinder blusse op, så jeg kigger akavet ned.

Julie og jeg står ved Bastians bil og kigger ind ad vinduerne. Vi griner begge, da jeg for sjov skriver min Snapchat på et af vinduerne. Julie ryster opgivende på hovedet.
"Hvad er chancen for, at han overhovedet vil tilføje dig?" Spørger hun grinende. Jeg trækker på skulderen, og vi går hen til alle de andre piger, som også venter på Bastian.
Efter lidt tid kommer han. Bastian prøver at komme forbi, samtidig med, at han giver krammere og autografer. Han får taget billede med en af de mange piger, da han ser mig. Han smiler stort og maser sig forbi alle hen til bilen og åbner bagagerummet, hvor han lægger et eller andet ind.
Så skynder han sig så meget han kan tilbage igen, hvor han går indenfor. Julie og jeg kigger undrende på hinanden.
"Hvorfor tror du, at han gik ind igen?" spørger vi i kor og flækker så begge af grin. Måske har vi lidt dårlig humor, men altså det er vores problem.
Vi sidder på trappen, da døren bag os går op. Vi rejser os begge forskrækket, da alle begynder at skrige. Der kommer nogle forskellige mennesker, og så kommer Bastian. Han løfter en hånd og vinker. I den anden har han en flaske med vand. Gik han hele vejen indenfor, for at få en flaske med vand? Det kan da ikke passe.
Pludselig kigger han på mig og smiler endnu en gang. Så begynder han at gå hen mod bilen, og både Julia og jeg følger efter.
"Må jeg få et kram?" Spørger jeg stille.
"Ja selvfølgelig! Altid!" Siger han og trækker mig ind i et tæt kram. Pludselig kan jeg mærke en hånd på min bagdel, og jeg prøver at trække mig af ren og skær forskrækkelse, men Bastian holder fast i mig.
"Vent lige," mumler han lavt. "Så," siger han og smiler. "Vil du have et billede?" Spørger han og smiler sødt. Jeg nikker langsomt, og er ærligt i tvivl, om hvorvidt jeg overhovedet vil være fan længere.
Vi får tager billedet, og Bastian går ind i bilen. Han vinker gennem ruden, og da de begynder at køre væk, løber Julie og jeg efter. Vi griner, da vi stopper med at løbe, da bilen er for hurtig.
"Dit papir er ved at falde ud af din lomme," siger Julie undrende. "Hvad?" Spørger jeg forvirret.
Hun peger på min lomme, hvor der er et lille stykke papir, der er ved at falde ud, præcis som hun sagde.
Jeg trækker på skulderen og lægger det ned i lommen igen. Julie griner, og det samme gør jeg. Da vi siger farvel krammer vi længe, da der godt kan gå lidt tid, før vi ses igen. Faktisk mødtes vi gennem Bastian, da vi begge var til MGP, da han vandt. Vi sad ved siden af hinanden og stemte begge på Bastian. Og så var vi pludselig venner.
Efter vi har krammet længe, trækker vi os, og jeg begynder at gå hjem, da jeg ikke bor så langt væk.
Mens jeg går, kommer jeg i tanke om papiret i min lomme, som jeg ikke ved hvor kommer fra.
Jeg tager det op af lommen og kigger på det.
'Hey smukke. Vær sød ikke at give min snap til andre, da det er min private (:
Snap: **********
-Bastian'
Jeg smiler, da det pludselig giver mening for mig, hvad der skete, da vi krammede. Og hvorfor han gik ind igen. Det var ikke på grund af en vandflaske.
Det var på grund af mig.

/-/
Der er flere imagines min Instagrambruger: Bastian.imagine
<3