Bastian imagines <3

1

Min bedsteven Bastian puffer til mig, så jeg puffer selvfølgelig tilbage. Ikke hårdt, men det er heller ikke ligefrem blødt. Bastian puffer endnu en gang, hårdere end første gang. Jeg griner og puffer, hvorefter Bastian skubber til mig, så jeg ender med at falde ud af sengen og ned på gulvet.
Jeg flækker af grin, men Bastian kigger på mig med et bekymret blik og rejser sig hurtigt.
"Er du okay, Mille?" Spørger han hurtigt og trækker mig ind i et kram. Det bobler i min mave, men jeg gør hvad jeg kan, for at undertrykke det.
"Det gjorde altså ikke ondt," siger jeg og rejser mig, og trækker Bastian med op. Han slipper mig forsigtigt, men tager så blidt fat i min hånd og trækker mig ned i sengen igen. Mit hjerte banker hurtigere, og jeg kan mærke, at jeg bliver nervøs.
Han starter filmen igen, og lader sin hånd blive liggende i min.
Pludselig slipper Bastian og lader sin arm glide om mine skuldre. Jeg kigger hurtigt hen på Bastian, hvis kinder er let lyserøde. Jeg tager fat i hans anden hånd med min, hvorefter jeg lader mit hoved falde på plads på Bastians skulder. Mine kinder brænder, mit hjerte banker derud af, og mit hoved dunker, men jeg elsker det.
Bastian placerer et kys ovenpå mit hoved, og vender så blikket mod fjernsynet, hvor filmen stadig kører.
Det brænder der, hvor Bastians læber lå et kort øjeblik forinden. Mine kinder er ildrøde, og jeg løfter mit hoved fra Bastians skulder, hvilket får ham til at kigge på mig med et nervøst smil.
"Hvad så?" Spørger han og bider sig i underlæben. En vane han har, hvilket får ham til at se utroligt sød ud.
"Ikke noget," mumler jeg lavt, men Bastian kender mig godt nok til at kunne se, at det er løgn.
"Jaja, og jeg er Spiderman," siger Bastian og løfter det ene øjenbryn. Jeg griner lavt, hvilket får Bastian til at kigge på mig på en måde, der får mig til at føle mig, som det dyrebareste, der eksisterer.

/-/
DON'T BE A GHOSTREADEE! <3
Stem og kommenter for mere! <3
-Bastian.Imagine