Lysningen

Kapitel atten

(Newt's synsvinkel)

En af mændene havde taget Minho og nu var han væk. Jeg savnede ham allerede. Vi alle kiggede opgivende på hinanden. Efter lidt tid tog en af mændene fat i Jennifer og en anden tog fat i Matt. De holdte i hånden. Jeg kunne mærke en lille tåre på min kind. Alby tog fat i min skulder, men så kom en og tog ham. ''Alby!!'' Jeg rakte ud efter ham. Så kom Chuck og krammede mig. ''Det hele er noget klunk.'' Sagde han og græd. ''Jeg var så sikker på vi ville komme hjem.'' Sagde han. Jeg kunne ikke hjælpe nogle mere. Vi var fortabte. Så kom der en og tog Winston. ''Farvel venner!'' Sagde han også med en tåre på kinden. Efter det tog mændene flere og flere Lysborgere. Til sidst var det kun mig, Chuck og Thomas tilbage. Thomas stod ved min anden side. Jeg krammede dem begge. ''WIKED er gode. WICKED er gode.'' Var der en der blev ved med at sige mens han gik imod Thomas. ''Det er min tur.'' Sagde han og græd. Jeg klemte ham hårdt til mig, men mændene var for stærke. De tog ham. Efter det kiggede en mand på Chuck. Han tog flere skridt tilbage. ''Nej, nej! Newt jeg vil ikke!'' Græd han. Jeg gik tilbage med ham. Manden fulgte efter os og til sidst fik han Chuck. ''Neeeewt!'' Skreg han imens han blev trukket væk. Jeg græd og græd. Så kom en rødhåret dame ind med en mand. ''Heej, Newt.. Jeg hedder Ava Paige og du kommer til at kende mig rigtig godt..'' Sagde hun. ''Tag ham hen til værelse 17 hos Minho.'' Manden gjorde som sagt og tog fat i mig. Så trak han mig ind af en dør. Gennem en lang gang med en masse døre. På dørene stod der tal. Manden trak mig ind i et rum hvor der stod 17 på døren. Han satte mig på en stol ved siden af Minho. ''Hej Newt...'' Sagde Minho til mig. ''Hej.. Har du hygget dig?'' Spurgte jeg. ''Ikke specielt.'' Svarede han. Manden gik ud og låste bag sig.

Forfatteren's noté:

Det var slutningen på historien! Der vil måske komme en Lysningen to. Skal der komme en Lysningen to? ;3