Kapitel 6

584 18 2
                                    


Jalousi

Jeg læner hovedet tilbage og misser med øjnene mod den varme eftermiddagssol mens jeg lytter til drengene der snakker på fransk. Vi er i parken nær caféen, som er drengenes sædvanlige møde sted.

Antoine kilder mig drillende med et græsstrå på kinden og jeg vifter grinende hans hånd væk. Han læner hovedet tilbage i et grin og støtter det mod sin albue så han ligger på siden og kigger på mig.

Den måde han ser på mig, får mine kinder til at føles brændende.

Lyden af pigestemmer får mig til at se op. To piger kommer grinende hen mod os. En af dem har kort sort lidt krøllet pagehår og røde læber. Hun er iført en oversized blazer ud over en hvid t-shirt og har et par vige sorte bukser på.

Den anden piger har lyst hår, det er kørt tilbage med et hårbånd og hun har små fregner drysset ud over kinderne. Hun er iført en lidt kort blomstret sommerkjole.

Jeg sætter mig op, da de kommer hen og hilser på drengene. Antoine rejser sig fra tæppet og går hen mod dem. De giver hinanden kindkys og pigen med det sorte hår siger noget der får dem begge til at le.

Lyden af det fremmede sprog og måden griner sammen, giver mig en følelse af at være udenfor og jeg krymper mig mens jeg sidder der på tæppet.

Den lyshårede pige vender sig pludselig mod mig og lyser op i et smil. Hun vender sig mod Antoine og siger noget på fransk.

Han nævner mit navn og jeg får pludselig øjenkontakt med ham. I det øjeblik føles det, som om alt andet forsvinder omkring os.

"Hej Chloé" siger pigen med det lyse hår.

Jeg rejser mig for at kysse dem på kinden og hun trækker mig ind i et kram. Duften af hendes parfume fylder mine næsebor og jeg mærker hendes varme krop der blidt omfavner min.

"Jeg hedder Céline og det her er Helene" siger hun med et smil og lægger en arm om pigen med det mørke hår, som må være Helene.

Følelsen af deres venlighed giver får mig til at føle mig mere tilpas og velkommen.

Vi sætter os alle ned på tæppet igen og Helene trækker en flaske vin op af sin taske med et skævt smil. Céline rækker ud efter den men Helene trækker den til sig og skruer proppen af. Hun sætter flasken til munden og læner hovedet tilbage. Drengene ser beundrende på mens hun drikker.

Jeg skæver hen mod Antoine der drillende prikker Helene i siden så hun spytter vin ud over tæppet.

"Antoine" himler hun op halvkvalt i et grin og inden jeg ser mig om har Antoine rejst sig fra tæppet og er løbet væk med Helene i hælene.

En kold følelse af jalousi fylder min krop og prøver at følge med i de andres samtale i håbet om at skubbe følelsen væk. Men mit blik er som limet fast til Antoine der løber hen over græsset. Måden hans mørke hår blæser i vinden og hans rødlige kinder får mig næsten til at blive varm i kinderne.

"Vi har vist en der er blevet lidt forelsket her" siger Céline pludselig og prikker drillende til mig.

Mine kinder blusser med det samme op og jeg ser hurtigt væk. Drengene bryder ud i latter og jeg føler mig blot endnu mere pinliggjort.

Lidt efter smider Antoine sig forpustet på tæppet, ved siden af mig. Et stort smil er som altid plantet på hans læber og til trods for mit humør, smitter det alligevel af.

"Hey" næsten hvisker han og lader forsigtigt sine fingre kæretegne min arm. Følelsen af hans berøring får straks min puls til at stige.

Céline møder mit blik og løfter sit ene øjenbryn, som for at sige "hvad sagde jeg" og jeg ser væk mens et smil breder sig på mine læber.

Måske er jeg blevet lidt vild med Antoine.
Tænker jeg og bliver bekræftet da jeg igen mærker hans blide berøring.

En pludselig følelse af svimmelhed strømmer ind over mig og jeg kan mærke varme fylde min krop.


Forfatters note:
Undskyllddd fordi jeg først har opdateret nu og fordi kapitlet ikke er så langt. Jeg har bare haft meget travlt med eksamens forberedelse osv.. imorgen skal jeg nemlig op i dansk, torsdag matematik og fredag igen dansk. Håber på, at jeg vil komme til at kunne opdatere lidt mere snart.

Og så håber jeg, at i kunne lide kapitlet, hvis i har nogle idéer til handling osv.. må meget gerne skrive - det vil være en stor hjælp.

Knus og tak for alt jeres støtte.

Elsker jer<33

Lou

Udgivet 1/5 2018

TAKE ME AWAYUnde poveștirile trăiesc. Descoperă acum