TAKE ME AWAY

Kapitel 4

Blide kærtegn

Min første uge i Paris er gået og i løbet af den har jeg formået at føle mig hjemme i den lille loftslejlighed over caféen. Jeg har hjulpet til med servering i caféen og løbende har Bernette lært mig flere og flere franske ord.

Aftenerne har jeg brugt på at udforske de parisiske stræder og set solnedgangen fra Sacre cœur, mens jeg drømmende har tænkt tilbage på min første aften.

Antoine og jeg har ikke snakket sammen siden, hvilket har fået mig til at tvivle på om det måske kun var mig der følte noget den aften, men når han så nogle dage sender mig små blikke gennem caféen, kan jeg mærke mine kinder blive varme.

———-

Jeg ligger i min seng igang med en god bog, mens lyden af franske stemmer fra gaden strømmer op gennem mine åbne døre. Vinden blæser gardinerne til side, så solens stråler sender et rødligt lys ind gennem værelset. Pludselig bliver jeg revet ud af min egen lille verden ved lyden af bank fra døren.

"kom ind" siger jeg og sætter mig lidt op i sengen.

Antoine kommer tilsyne i døråbningen, som altid har han et skævt smil på læberne og hans mørke hår hænger bølget omkring hans ansigt.

"Hej" siger han med en hæshed i stemmen, der får det til at lyde som om han blot for lidt siden er vågnet.

Lyden af hans accent får en pludselig varme til at brede sig i min krop og jeg ser lidt genert ned. Ingen andre drenge har nogensinde haft den virkning på mig. Bare hans tilstedeværelse kan få mig til at føle mig svimmel og få mine ben til at sitre under mig.

Jeg bider mig i underlæben i et forsøg på at tage mig sammen.

"Hej" siger jeg og lægger bogen fra mig.

Han lukker døren bag sig og sætter sig på sengen. Der går hvad der føles som flere minutter hvor han blot ser på mig uden at sige noget. Hans blik føles brændende mod min hud og jeg ved, at mine kinder er ildrøde nu.

Jeg bander lavmælt for mig selv. Irriteret over, at jeg ingen kontrol har over mig selv.

"Hvad ville du?" spørger jeg for at bryde tavsheden.

Han ser kort lidt forvirret på mig og sender mig så et kækt smil.

"Jeg ville se dig" siger han, som om det er det mest indlysende i hele verden.

En rødmen breder sig på mine kinder.

"Hvad læser du?" Spørger han og læner sig ind over mig for at tage bogen, men jeg når den først og snupper den.

Jeg ser på ham med et drillende smil.

Han forsøger at snuppe bogen fra mig, men jeg er for hurtig og pludselig glider hans hånd, så han lander oven på mig.

Et gisp undslipper mine læber, da jeg mærke hans varme krop mod min.

Ingen af os siger noget. Vi ser blot på hinanden.

Han lægger forsigtigt sin hånd på det stykke hvor min bluse stopper og kærtegner blidt min bare hud. Jeg gisper ved hans pludselige berøring, og følelsen af hans fingre mod min bare hud får en kildrende fornemmelse til at brede sig i kroppen, så jeg må holde vejret for ikke at udslippe et støn.

Det smil der breder sig på hans læber bekræfter mig blot i, at han udemærket er klar over hvilken virkning han har på mig. Han læner sig ind mod mig og pludselig er vores læber kun få millimeter fra hinanden. Jeg kan mærke hans varme åndedrag mod mine hud og det sender kuldegysninger gennem min krop og får hårene i nakke til at rejse sig.

Trangen til at mærke hans bløde læber mod mine føles pludselig ulidelig.

Han stryger forsigtigt en tot hår om bag mit øre og jeg læner mig tættere ind mod ham, så vores læber strejfer hinanden.

Pludselig afbrydes vi ved lyden af min mobil , der ringer.

"Mads" toner frem på skærmen og Antoine trækker sig lidt væk, da han ser det.

"Hvem er Mads?" spørger han.

Jeg piller ved kanten af min trøje og undgår at møde hans blik.

"Øhm" siger jeg og rømmer mig.

-"En hjemme fra"

Det skæve smil som før bredte sig på hans læber er pludselig forsvundet.

"En kæreste?" Spørger han.

"Altså.. nej vi er ikke kærester" siger jeg.

Det føles, som om en pludselig mur er kommet imellem os og jeg kan næsten mærke hvordan den langsomt bliver tykkere.

"Jeg må hellere ned og hjælpe til" siger han og rejser sig hurtigt fra sengen.

Inden jeg har nået at se mig om, har han forladt værelset og efterladt mig alene.

Alle de følelser jeg før havde er pludselig forsvundet og det eneste jeg kan mærke er en klump i halsen.

Jeg rækker ud efter mobilen og tager den.

"Chloe?" Siger Mads med en skrattende tone.

"Hej" får jeg fremstammet.

"Årh hej endelig fik jeg fat på dig" siger han.

Der går lidt tid inden jeg svarer og en pludselig dårlig samvittighed strømmer ind over mig.

"jeg har haft travlt med at opleve det nye hernede" siger jeg og forsøger at smile lidt selvom han ikke kan se mig.

"Ja det kan jeg da godt forstå. Jeg glæder mig til at komme ned og se det hele" siger han og begejstringen i hans stemme er ikke til at tage fejl af.

Pis

Inden jeg tog afsted aftalte Mads og jeg at hans skulle ned og besøge mig, men på det sidste har jeg bare fundet ud af hvad jeg egentlig føler for ham og det er ikke det samme som for Antoine.

Jeg ved, at jeg bliver nødt til at fortælle ham hvordan jeg har det, men det er som om ordene sidder fast.

"Damen jeg bor hos kalder, så jeg må hellere skynde mig ned. Vi ses" siger jeg og lægger på inden han kan nå at svare.

Jeg smider mobilen på sengen og begraver mit ansigt i hænderne.

Forhelvede Chloe

Hvorfor roder du dig ud i sådan noget

Forfatters note:
Heyy mine søde læsere.
Håber, at i kunne lide kapitlet og måske vil smide en stemme og en kommentar?
Det vil ihvertfald gøre mig utrolig glad<33

Hvad skal Chloe gøre? Hun er lidt ude i problemer - som altid.

Knuss og nyd den sidste dag i weekenden<33

Udgivet 15/4 2018