9.5. hans synsvinkel

692 35 14
                                    

POLOS POINT OF VIEW

Selvom Marco falder i søvn efter et par minutter, fortsætter jeg med at kærtegne hans ansigt med et smil på læben, der er så blidt, at det næsten ikke er der. Hold kæft, hvor er han smuk, når han sover, og mumler mit navn i søvne, da min finger strejfer det ar på hans kind, som han fik i 9. klasse, da han væltede på sin cykel på vej hjem fra skole. Aldrig, i hele mit 19 år lange liv, har jeg fået så mange sommerfugle i maven, som jeg får, da Marco mumler mit navn i søvne.

     Jeg ville gøre alt for at vide, hvad han drømmer om, om natten. Om han drømmer om mig lige så ofte, som jeg drømmer om ham. Om han drømmer om Stine Hansen, eller om mig og Stine på samme tid.

          Jeg tror jeg er faldet for min bedste ven. Min bedste ven, der dufter af morgendug og sved.

     I det jeg, forsigtigt og en smule usikkert, lader min pegefinger røre hans underlæbe, kommer jeg til at tænke på hende. Den brunhårede kælling, der kyssede med Marco. Min fucking Marco. Hun var langt under hans standard. Han fortjener en som mig. En dreng som mig.

     Og så den øjenkontakt. . . den skide øjenkontakt. Gad vide om han vidste, at jeg forsøgte at gøre ham jaloux. Gad vide om han vidste, at jeg egentlig ikke var så fuld, som han troede jeg var, men blot forsøgte at finde en undskyldning for at kysse ham igen.

     Jeg ved ikke, hvad fanden det er, jeg tænker på, da jeg kysser ham blidt og forsigtigt på læberne, mens jeg krydser fingre for, at han ikke vågner. Måske tænker jeg på den aften, hvor jeg kyssede ham for første gang. Måske tænker jeg på det øjeblik vores øjne mødtes, mens han kyssede med den brunhårede, billige so.

          Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg er faldet for min bedste ven, Marco Jensen. 

Marco PoloWhere stories live. Discover now