Just an ordinary girl - Justin Bieber imagine (dansk)

Just an ordinary girl - Kapitel 10

"Skat slap nu lige lidt af"

I samme øjeblik træder Sara ind på værelset. Hun får straks øje på mig og mor.
Hun går stille rundt på værelset som om hun ikke har noget at skjule.

Jeg rejser mig op stadig med tårer løbe ned af kvinderne.
"Møgunge" siger jeg da jeg går forbi hende.

"Serena slap så af!" Siger mor og får mig til at stoppe op i dørkarmen. Jeg kigger kort på hende, og så hen på Sara. Jeg fortsætter ind på mit eget værelse igen, med min dagbog i hånden.

Jeg smækker døren i med et kæmpe brag.

Jeg smider mig på min seng med hovedet først.

Der lyder en svag banken på min dør. Jeg løfter hovedet en smule så jeg kan se hvem der går ind ad døren. Sara.

Hun sætter sig forsigtigt på min sengekant og kigger ned i gulvet.

Jeg sætter mig op.

"Undskyld..." Mumler hun så lavt at jeg kun lige kan høre det.

Hun kigger på mig og jeg kan se at hun har tårer i øjnene. Hun kigger hurtigt væk igen.

"Hvorfor tog du den?"

"Jeg fandt den"

"Men jeg havde jo gemt den? Den er ikke bare lige til at finde?"

Hun svarer ikke og bliver ved med at undgå, at få øjenkontakt med mig ved at kigge ned i gulvet.

"Hvorfor rodede du på mit værelse?"

Hun svarer stadig ikke.

"Sara, svar mig nu!" Der bliver helt stille, så stille at man ville kunne høre, hvis nogen tabte en knappenål på værelset ved siden af.

Hun bryder endelig stilheden. "Jeg ledte efter noget okay"

"Hvad ledte du efter?"

Hun sidder og piller ved sine fingre.

"Sara?"

.Jeg.. Jeg ledte efter penge..." Hun ser op på mig med sine store blå øjne. Jeg har altid været jaloux på hendes flotte blå øjne. Dem har hun fået fra vores mor. Hun begraver hurtigt sit ansigt i sine hænder.

"Hvorfor leder du efter penge på mit værelse?"

Hun kigger på mig med et vandfald af tårer løbende ned af kinderne.
"Fordi at jeg skylder nogen penge.."

"Hvem skylder du penge?"

"En butik..."

"En butik? Hvorfor skylder du en butik penge Sara?"

"Jeg blev taget i at have stjålet en bluse..."

"Hvorfor gjorde du også det?"

"Fordi at Deborah fra klassen sagde at hun ikke ville være min ven, hvis ikke jeg stjal den til hende."

"Sara, hvis hun vil have dig til at gøre sådan noget er hun ikke en rigtig ven. Og du må ikke stjæle, det ved du da godt?"

"Jeg ved det godt... Undskyld... Vil du ikke godt lade være med at sladre til mor og far?"

"Sara du er femten år, du skal ikke gøre hvad en eller anden kælling beder dig om.
Hvor meget kostede blusen?"

"450 kroner. Og damen i butikken lovede at hvis jeg kunne betale pengene tilbage i denne her måned vil hun ikke melde det til politiet."