Just an ordinary girl - Justin Bieber imagine (dansk)

Just an ordinary girl - Kapitel 10

"Serena..? Baby?"

Der er en hånd som kærtegner mit ansigt.

Jeg kan mærke at der er en der hvisker ind i mit ører.

"Baby.. Det er sent."

Jeg åbner langsomt mine øjne og ser Justin.
Jeg sætter mig op, og læner mig op af Justin.

"Hvor er de andre henne?" Jeg kigger lidt forvirret rundt.

"De er lige gået, det er sent"

"Hvor lang tid har jeg sovet?"

"Omkring en time tror jeg."

Hvorfor falder jeg altid i søvn?

Justin rejser sig op, og rækker mig sin hånd. Jeg tager den og hiver mig selv op.

-

"Ligger du godt?" Justin har lige lagt sig ned i sengen og trukket et tæppe op omkring os.

"Ja, fantastisk"

Han rykker sig helt hen til mig, og lægger sin hånd om min mave. Han giver min kind et blidt kys.

-

"Mor?"

"Ja lille skat?" Hun vender sig om fra komfuret og lægger grydeskeen fra sig.

"Hvad skal vi på min fødselsdag i morgen?"

Hun lægger armene over kors og ryster på hovedet. "Det ville jo ikke være en overraskelse hvis jeg sagde det"

"Men moar.." Jeg rejser mig op fra spisebordet og går hen mod hende med åbne arme.

"Moaaaaar" jeg lægger armene om hende.

"Jeg siger det altså ikke Serena!"

"Fint..." Jeg går op ad trappen i gangen og op på mit værelse.

Jeg går ind på mit værelse.

Der er noget der mangler. "SARAAAAAA" råber jeg.

Hun svarer ikke. "SARAA!" Jeg går ud i gangen og stopper op foran hendes dør.

Jeg starter med at banke som en normal person ville gøre, men efter et stykke tid, hvor hun stadig ikke har svaret, braser jeg ind igennem hendes dør uden varsel.

Hun er der ikke.

Jeg kigger rundt på hendes værelse for at se om hun gemmer sig.

Ingen Sara.

Jeg sætter mig på hendes seng, og mærker noget hårdt.

Jeg fjerner hendes dyne for at undersøge det nærmere. Min dagbog. Hun har taget min dagbog.

Det er den jeg skriver alle mine hemmeligheder og følelser ned, alt.

Den møgunge.

"MOAAAAAR" skriger jeg. Hun kommer løbende op ad trapperne og skynder sig ind på Saras værelse, hun ser både forskrækket og forpustet ud da hun går ind ad døren, men lige så snart hun får øje på mig som sidder helt stille på sengen, falder hun lidt til ro.

"Hvad er der dog sket Serena? Hvorfor skriger du sådan?"

"Sara har taget min dagbog" siger jeg mens min stemme bliver til en svag hulken.

"Men du har den jo lige der, hvad er problemet?"

"Mor hun har været inde på mit værelse og lede efter den, for den lå gemt væk."