I hate you. I love you

Kapitel 1. Edith Piaf

"Se dig lige for!" Siger jeg da Martinus støder ind i mig, han går med høretelefoner på og med hovedet begravet i sin telefon, ser ingenting. Jeg ruller øjne ad ham og går ind i klassen.

I timen skal vi lave gruppearbejde og jeg kommer jo selvfølgelig i gruppe med hr. Stød ind i folk, så det er jo bare skønt. Vi skal lave en fremlæggelse, jeg kan godt lide at lave fremlæggelser men jeg hader at være sammen med en af Gunnarsen-tvillingerne, ikke nok med at de er irriterende, men det er så træls at arbejde sammen med dem, hvis de skal til koncert, i studie eller noget andet karriere shit, så kan jeg få lov til at lave det hele selv og det er stadig deres karakter jeg trækker op, det pisser mig af at jeg næsten altid bliver sat i gruppe med en af dem. Det er bare fordi jeg klarer mig godt i skolen.
Vi skal lave en fremlæggelse om en historisk kendt musiker, den skal vare mellem 5 og 10 minutter og vi har kun 4 timer på skolen til at lave den, resten skal vi lave derhjemme.
"Godt alle sammen, sæt jer sammen med jeres partner og begynd på arbejdet, i har 25 minutter før der er pause" siger vores lærer højt, jeg rejser mig dovent og smider ugideligt min taske på gulvet ved siden af Martinus.
"Josefine vis lidt entusiasme" siger vores lærer og smiler til mig, jeg sender et falsk smil tilbage til ham, han griner let og går videre til en anden gruppe.

"Hva' så Josse" siger Martinus og smiler til mig, han har sådan en irriterende stemme.
"Du skal ikke kalde mig det, det er kun mine venner der kalder mig det" siger jeg spydigt, han kigger spørgende på mig,
"skal vi komme i gang eller hvad?" spørger jeg og åbner min computer,  "hvem skal vi skrive om?" jeg kigger på ham og han ligner en der ikke har tænkt en nogenlunde klog tanke i flere år,
"det ved jeg ikke" svare han, som om jeg ikke havde set den komme, "vi kan skrive om Marcus og mig" siger han og griner let, jeg holder blikket rettet ned i min computer,
"efter som i kun er 15 er i knap nok historiske, og i når sku nok heller ikke at blive det før der kommer et nyt boyband og så er i glemt i løbet af et par måneder, så hvad med at vi skriver om en rigtig historisk person, den franske sangerinde Edith Piaf for eksempel" han kigger på mig,
"hvem filan er det?"
Åh gud, jeg er omgivet af idioter,
"hun er en af verdens mest berømte sangerinder, hvis du nogensinde ser en film som omhandler noget med Frankrig så er jeg ret sikker på at du hører en af hendes sange" han kigger stadig meget mærkeligt på mig "men det er vel egentlig også lige meget hvad du mener, du skal vel også snart holde koncerter så det er mig der kommer til at lave det hele selv" siger jeg irriteret, han kigger ned i bordet. Jeg begynder at finde oplysninger, skrive ned, lave slideshow og Martinus laver ingenting. Jeg tager hans computer,
"hey, hvad laver du?" spørger han, jeg går på Netflix, "vil du have at jeg skal til at se film eller hvad?" jeg skriver i søgefeltet,
"Ja" svarer jeg og drejer computeren tilbage til ham,
"Spurven, hvad er det for en film?",
"det er en film om Edith Piaf, så når du skal lave noget så kan du bare se film, så behøver du ikke at tænke så meget, den tager 2 og en halv time, så du går bare i krig" siger jeg, han kigger forvirret på mig men tager så sine høretelefoner på,
"What? den er på fransk" siger han forbløffet,
"no shit, hun var franskmand, det er en fransk film, selvfølgelig er den på fransk. Idiot" det sidste siger jeg kun meget lavt, så han ikke hører det.

Jeg laver alene på fremlæggelsen, Martinus ser film og forstyrrer mig ikke, så det kan ikke blive bedre. Læreren kommer over til mig,
"Nå, Josefine, hvem laver i om?" spørger han, jeg smiler,
"Vi laver om Edith Piaf" siger jeg glad, han noterer det,
"Vores egen lille franskmand" siger han smilende og går videre. Jeg er halv franskmand og snakker sproget flydende, så det er lidt min ting hele tiden at skrive om et eller andet der har noget at gøre med Frankrig.