Kapitel 7

170 12 0
                                    


**Niall's Synsvinkel**

"Du så stille Nialler"sagde Liam "Det er jeg vel"sagde jeg stille og fjernede ikke blikket et sekund fra mine papirer "Hvad er der galt"spurgte Louis og satte sig hos mig "Jeg føler bare der er noget med Venus.. men hun lukker mig totalt ude"sagde jeg "Du skal huske på at hun for det første er en pige, men for det andet en meget følsom pige hun har jo mistet hele hendes familie"Sagde Harry "Det ved jeg"sukkede jeg og kiggede på ham "Du må give hende lidt tid, hun mistede jo den person som betød mest for hende"Sagde han "Hvem?"spurgte jeg "Hendes Tvillingebror, han løb ind i huset for at redde de andre.. men han døde sammen med alle andre.."sagde han "Det vidst jeg ikke"sagde jeg lavt og kiggede ned "I hendes papirer som mine forældre fik, stod der at hun løb ind i huset igen da hendes bror ikke kom ud, hun fik ham ud, men han døde på vej til hospitalet.. der stod også at hun ikke fældede en eneste tårer til begravelsen"sagde han "hvad stod der ellers?"spurgte jeg og var ved at få tårer i øjnene "hun kom på børnehjem og gik til psykolog fordi hun jo har oplevet det som hun har, og andre ting, men det kan jeg ikke fortælle"sagde Harry jeg kiggede ned på hende hun græd "Harry.."sagde jeg "Jeg skal nok"sagde han og gik ned til hende

**min synesvinkel**

Harry satte sig hos mig jeg tørrede tårerne væk og tog hovedtelefonerne ud af ørerne "Er du okay?"spurgte han jeg nikkede bare og skulle til at lægge billederne væk "hvem er det"spurgte han og smilte skævt til mig "Max og mig"sagde jeg lavt "må jeg se?"spurgte han jeg overvejede og gav ham derefter billedet "Han ligner dig"sagde han "Vi har fødselsdag i dag"sukkede jeg "Har i?!"spurgte han jeg nikkede "Hvorfor har du ikke sagt det til os?! vi skal jo fejre dig"sagde Harry "der er intet at fejre!"sagde jeg surt han rejste sig"Din fødselsdag er da noget at fejre"sagde han surt jeg rejste mig op "JEG SKAL IKKE FEJRE MIN FØDSELSDAG UDEN MAX!! FORSTÅ DET"Skreg jeg i hovedet på ham, skubbede ham væk og løb ud på badeværelset og låste døren.. jeg græd mere nu end jeg nogensinde havde gjort før jeg satte mig ned foran døren

**Niall's synsvinkel**

"Hvad fanden har du gang i"sagde jeg uden at tænke mig om "Undskyld Venus"sagde Harry og prøvede at få hende til at reagere, men hun kom ikke ud fra badeværelset "Harry dit store fjols"sagde Louis "Ja undskyld! jeg tænkte mig ikke om slap nu af!"sagde Harry surt "gå lige væk"sagde jeg og skubbede Harry væk fra døren de andre gik ned på deres pladser igen jeg satte mig foran døren og satte min pande på den "Venus"sagde jeg lavt "Skrid, jeg vil ikke snakke med nogen!"græd hun "Det bare mig.. Niall.."sagde jeg og fik selv tårer i øjnene "Kun dig?"spurgte hun "Ja.."sagde jeg hun låste op jeg gik ind til hende og hun låste igen.. hun holdt sig for sin arm og græd jeg kunne ikke stoppe med at kigge på hendes arm.. for et eller andet var galt.. "Hvad har du lavet?"spurgte jeg hun gik hen til mig og græd ind i min t-shirt "Jeg vil ikke mere"græd hun jeg holdt om hende.. hun rystede virkelig meget

"jeg vil ikke mere"blev hun ved jeg fik hende ned og sidde på gulvet jeg skrev til Harry 'Få lige en læge til at komme når vi er i lufthavnen' jeg kiggede på hendes arm blodet løb ned af armen på hende "Venus"sukkede jeg "Un...un.. undskyld.."fik hun fremstammet jeg vendte hende om mod mig "Lad mig rense det"sagde jeg.. jeg lod som om at jeg var rolig, men det var jeg ikke.. jeg var så ked af det indeni.. men jeg ville ikke gøre det værre.. "Nej"græd hun jeg tog fat i hendes arm og fjernede hendes hånd hun havde skåret sin blodårer over "Undskyld"sagde hun lavt og lukkede øjnene.. hun blev helt slap "Venus!"sagde jeg jeg gik i panik og låste døren op og råbte på drengene de farede ind ad døren "Åh gud"sagde Louis og gik ud.. han var heller ikke den største fan af blod.. det var jeg godt nok heller ikke, men Venus betød alt for mig jeg begyndte at græde "Harry, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre"sagde jeg grædende "vi er her nu"sagde Louis flyet landede jeg bar hende ud af flyet vores livvagter hjalp mig hen til ambulancen som holdte ude foran og så holdte de fansene væk "vi kører hen til hotellet med de andre"sagde nogle af de andre livvagter ambulancen kørte hurtigt hen til hospitalet

jeg sad oppe på hendes værelse i et par timer til lægen sagde at jeg heller måtte komme afsted ellers nåede jeg ikke koncerten "hvornår vågner hun?"spurgte jeg "engang i aften"sagde lægen jeg nikkede og gik

New Life?Where stories live. Discover now