New Life?

Kapitel 3

"Hah! Jeg vandt"sagde Niall efter at jeg havde vundet 7 runder "Ja det var da også på tide"sagde jeg "Hey! Ik mob" grinte han "Jeg mobber ikke"sagde jeg og gik hen i sofaen han satte sig hos mig "Skal du så begynde i skole her"spurgte han "Nej, jeg skal ikke i skole mere"sagde jeg "Hvorfor ikke"spurgte han undrende "Jeg kan ikke være sammen med mennesker efter det med min familie"sagde jeg "Når.. var det derfor du gik ind på dit værelse igen der igår?"spurgte han "Nej det var bare fordi jeg ikke kendte nogen og fordi det blev akavet"sagde jeg "Du kendte Harry"sagde han "Nej ikke rigtigt, jeg kom jo først her hen i går og vi snakker ikke så meget sammen"sagde jeg Vi snakkede godt sammen

Niall begyndte at kilde mig jeg grinte så jeg var ved at falde på gulvet så jeg tog fat i hans trøje og rev dsv os begge ned på verdens dårligste tidspunkt drengene kom ind af døren mens Niall og jeg lå på gulvet altså mig på gulvet og Niall oppe over mig Vi kiggede begge skræmt op på de andre Harry's ansigtsudtryk gik fra overrasket til Sur

Han gik ud af rummet og de andre løb efter ham "Jeg må nok lige snakke med Harry"sagde Niall og gik ud jeg var fuckt, men der skete jo ikke noget vi faldt jo bare? Men hvor mange mennesker har ikke også brugt den som en undskyldning selvom.. det her var jo ingen undskyldning.. Harry hader mig sikkert nu, fedt altså det jo også lige det man ønsker sig

NOT! Jeg rejste mig op og løb ud af rummet jeg løb hen af gangen og stoppede op jeg kunne ikke bevæge mig eller sige noget, en mand som stod på gangen satte ild til sin Cigaret

minderne kom frem i mit hoved

"Venus bliv her"

"du skal nok klare den Max jeg bliver hos dig jeg vil ikke lade dig dø" hans hånd blev slap og en tung biplyd fyldte rummet lægerne smed mig ud af rummet.. han døde.. lige foran mig de lange hvide gange blev sløret sammen med alt andet..

alt blev sort

Nogle ruskede i mig og råbte mit navn jeg åbnede øjnene og en flok mennesker stod og kiggede på mig, det var Harry som havde sagt mit navn han hjalp mig op at sidde "er du okay?"spurgte han med et bekymret ansigtsudtryk jeg nikkede og tog mig til hovedet da det gjorde sindssygt ondt ham og Louis hjalp mig op at stå, men gav ikke slip på mig da jeg ikke rigtigt kunne stå op selv.

Harry havde kørt mig hjem til huset og hjalp mig op på mit værelse, da han var gået ud og havde lukket døren begyndte jeg at græde jeg lå og græd virkelig længe.. jeg skulle nok have været stoppet for Harry kom ind til mig og holdt mig ind til sig.. det var rart endelig at have nogle hos sig når man var ked af det "Rolig"sagde han til mig roligt det endte med at jeg faldt i søvn i hans arme