New home, new life!

[Episode 2 - Guided tour]

Jake Stangle
Jeg lagde i sengen og stirrede på loftet, nu havde jeg mødt.
 Samantha, min "søster".
Sarah, min "mor".
Emily, min "søster" 
Pludseligt gik døren op, bag den skjulende væg. Og jeg hørte skridt. En mand kom frem ved væggen og så på mig. Hans halv grå hår, afslørede at han ikke var helt ung mere. Han nikkede imod mig  "Hej Jake. Mit navn er Ryan." Han smilede et varmt og venligst smil, det skræmte mig faktisk lidt.. Jeg satte mig op og nikkede imod ham. "Hej.." Hviskede jeg lavt og så igen halvt koldt imod ham. "Når men, der er mad nedenunder hvis du bliver sulten." Jeg nikkede let, og rejste mig. Også fulgte jeg efter Ryan ned. Der vi kom ned, satte jeg mig imellem Emily og Samantha, og selve maden, gik med snak om himmel og jord.. En snak jeg ikke var van til. Hos far  dengang, havde jeg bare spist og han sad og arbejdede, så der var ikke så meget familie. Som der var her. "Jake?" Dette ord brød pludseligt igennem mit hovede og jeg så op. "Ja?" Jeg så rundt, og fik så øje på Sarah som havde talt. "Hvis du vil, så vil Emily og Samantha, gerne vise dig parken, skoven og måske skolen?" Hun så på mig spørgende og jeg trak på skuldrene. "Det vel fint med mig." Samantha og Emily, sendte mig et smil fra ær side og jeg blev lidt forvirret, men fik gengældt dem for ikke og virke utaknemmelig. "Jamen skal vi så bare gå?" Spurgte de og jeg rettede mig op. "Ja lad os.." Sarah og Ryan nikkede, og derfor rejste de sig. Og jeg også, også gik vi ud af huset med kurs imod skoven, parken eller skolen.

Samantha Mikaelson
Vi havde været forbi skoven, og trådte nu ind i parken. Men mig og Emily gik i chok der vi så Victor og Rasmus, åh nej!! Jeg så imod Emily og nikkede "Kom så Em.. Vi går bare forbi." Emily nikkede, og Jake stod bare og gloede. Fuldstændigt ligeglad, men han kunne mærke der var noget galt. Også gik vi langsomt imod dem, i et forsøg på at de glemte os, fortsatte mig og Emily med og forklare. Men der vi kun var en halv meter fra dem, trådte Victor ud og så imod os. Rasmus var hurtigt med, så de stod som en mur. "Hva' hvem er jeres ven?" Spurgte han, og vi så begge på Jake. Svarede ikke, og kiggede bare tilbage på Victor, den store, høje idiot som Emily åbentbart var faldet for. Hans vrede var tydelig og se i hans blik. "Jeg spurgte jer om noget!" Udbrød han i et vredt råb, den dreng kunne bare ikke styre sig. Mig og Emily sendte blikke, og Jake stod koldt bag ved os, overhovedet ikke påvirket af idioten. "Hvad helved er dit navn dreng?!" Råbte han, og så på Jake. Emily krympede under råbet, men Jake stirrede fortsat koldt på Victor. "Lad ham dog være.." Hørte jeg bag vinden, at Emily hviskede. Det skulle hun ikke har gjort. "Hvad sagde du din forbandede luder!" Råbte Victor højt, og greb med et meget voldsomt greb fat i hende. Emily stod helt stiv, og skræmt. "Møgunge.." Hørte jeg bag  Victors læber, også skubbede han hårdt Emily tilbage, dermed faldt hun. Victor så straks på Jake. Og Jake løftede blikket der han hørte Emily ramte jorden. "Når oka, du lever?" Også grinede han lidt af sin egen joke.. Spade mand.. Jake trådte frem, fra sin position. Og så NED på Victor. Pludseligt hev Jake fat i Victors krave, ingen ord, men de så truende og vredt på hinanden. Også slap Jake, Emily var bag os kommet op og stå og kom imod os. "Lad os smutte." Var mine ord der kom først. Victor så truende på os. "Ja skrid afhelveds til.!" Råbte han så i vrede. Jeg vendte mig, men Jake så fortsat på Victor i vrede. Også vendte han sig. Emily begyndte at gå hjemad, og vi fulgte efter.. En stor stilhed var faldet over os der vi gik hjem.

Zac Mikaelson
Jeg trådte ind i huset netop nu. En lang ferie i Spanien havde været godt, men det var rart og være hjemme. Mine føder satte kurs imod stuen, for at sige jeg var hjemme. Og netop der fandt jeg mor og far. "Hellow!" Udbrød jeg. Min mor fik tydeligvis et chok og så til siden. "Hej Zac! Du da tideligt hjemme?" Jeg trak på skuldrene. "Tjahh, skal jeg rejse igen?" Et hæst grin forlod mine læber. Og mor rystede på hovedet. "Nej selvfølgeligt ikke, pigerne er lige ude og gå med Jake." Jeg skulle lige tænke, hvem var det Jake var.. Ehhh. Jeg fik et skævt blik og tænkte. Var det en ny hund?? En kat? En giraf!! "Altså din nye plejebror." Afbrød hun, straks nikkede jeg. "Okay." Jeg drejede på hælen. "Så smider jeg lige mine ting op." Mor nikkede bag min ryg, og jeg gik imod trappen hvor jeg så begyndte og lunte op. Der jeg var oppe, gik jeg ind på mit værelse. Her smed jeg tøj i skabet, rodet.. Jeg redte min seng, dårligt.. Og jeg rydtede lidt op.. Haha, god joke? Pludseligt hørte jeg stemmer nedenunder. Det gav mig ider, og jeg listede hen til døren. Herefter ud til trappen, og lyttede stille. Så trådte jeg ned på et tirn, det knirkede heldigvis ikke, så jeg listede langsomt ned. Trin for trin, til jeg stod LIGE bag dem. Samantha, ham drengen var nok Jake, og min tvilingesøster Emily. Som på ingen måde lignede den lækre bror hun jo havde. Mine hænder blev løftet, og jeg placerede dem på hendes skuldre "WRAHHH!" Udbrød jeg, og kort efter skreg hun så højt at jeg sikkert kunne har hørt det hvis jeg stadig var i spanien. "Arh.." Mumlede jeg, der det virkeligt gav et smæk i mine øre. Straks vendte Emily sig, og så på mig med et tordnene blik. "ZAC DIN FUCKING!.." Hendes ord døde af en strøm af glæde, og straks krammede hun mig så jeg næsten ikke kunne trække vejret. "Jeg har savnet dig så meget!!" Hviskede hun, og klemte sig ind til mig. "illigemåde Emily." Fik jeg sagt, og derefter trak hun sig. "Når men.. Jeg tror altså jeg går i seng." Sagde Samantha så. "James også rart og se dig storesøs?" Jeg smilede flabet, og nikkede så. "Godnat Sam." Hendes næsten irreterede blik, blev til et lille smil. "Godnat lillebror." Også gik hun op imens hun grinede. HEY! Hun kaldte mig lille.. Emily grinede bag mig, også så jeg på Jake som havde vendt sig. "Når ja forresten, mit navn er Zac." Jeg nikkede imod ham. "Hej, ehh ja og mit navn er Jake." Hans kolde blik blev til et svagt og imødekommende smil. Inden mor kom. "Fik i set byen?" Jake og Emily nikkede. "Godt godt. Jamen, klokken er jo kun 9, Samantha ville åbentbart tideligt i seng. Men ja, i styre selv hvad i gør nu." Sagde mor, og vi nikkede symkront. Det endte med at vi gik op og gik på vært vores værelse.