Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
CHAPTER ONE.
"Maja, følger du med?" bliver der råbt, jeg hopper op af stolen af forskrækkelse. Jeg kigger omkring mig, og alle har deres øjne på mig. Jeg bider min underlæbe nervøst, "ja," sukker jeg og kigger ned for at undgå folks blikke. "Martinus, du kan sætte dig hen ved Sarah. Og Marcus du kan sætte dig hen ved Maja," smiler Susan, vores dansk lærer og peger hen mod mig. Jeg kigger forvirret op mod tavlen, hvor Susan står med to drenge, der ligner hinanden på en prik. Drengen kommer gående hen imod mig, og trækker stolen ned. Han sætter forsigtigt tasken på ryglænet af hans stol, og sætter sig ned.
Frikvarter. Jeg går stille ud og sætter mig på en bænk. Jeg sukker dybt, og kigger ned den kolde jord. Der triller en bold hen til mig. "Kan du spille fodbold?" spørger en dyb stemme. Jeg ignorer spørgsmålet, hvorfor skulle han snakke til mig? "Hallo, er du der?" griner han. Jeg kigger op og den nye dreng står foran mig. Jeg trækker på skulderne og tager bolden op i mine hænder. "Det gør jeg ikke" smiler jeg og giver ham bolden med hænderne. Jeg bed min underlæbe nervøst, imens jeg venter på hans svar. Han tager imod bolden, og sætter sig ved siden af mig. "Er der så noget andet du har lyst til?" smiler han, og putter hans hånd hen på mit skød. Jeg rynker med mine øjenbryn og griner blødt. "Nej tak-" siger jeg og trækker på takket for at fange hans navn. "Marcus" siger han og rækker hånden ud, for at hilse. Jeg kigger på hans hånd, og tager imod den. "Maja" smiler jeg, og klemmer hand hånd.
Dagen er endelig omme, klokken ringer ud og vi alle rejser os op. Jeg pakker langsomt mine ting sammen, og kigger hen på Marcus. Han kigger tilbage, og jeg smiler større. "Har du lyst til at hænge ud?" spørger han, og tager hand skoletaske hen over hans ryg. "Jeg kan desværre ikke idag, jeg skal handle ind og hente min lillebror" siger jeg nervøst, og prøver at fange hans øjenkontakt igen. Han kigger ned på gulvet, og kigger hurtigt op med et smil. "Kan jeg komme med?" joker han. Jeg går hen imod ham, og tager fat i hans hånd. "Nu skal du med!" griner jeg, og begynder forsigtigt at træde fremad for at få ham til at gå. Han begynder at gå, med et smilene ansigt. Det her bliver det bedste skoleår!
꧁ 𝐂𝐇𝐀𝐏𝐓𝐄𝐑 𝐃𝐎𝐍𝐄 ꧂ Så jeg har valgt at ændre denne her historie, da den slet ikke giver mening og jeg skrev den da jeg var 12/13 år. Jeg er stadig ikke den bedste til historier, men jeg håber i vil følge med igen!
