FORSVUNDET

9. Et grusomt mord

//bliver telefonen taget, og en stemme udbryder..//

"Hallo". Jeg kigger hurtigt på Mark, men svarer så personen i telefonen, me et "Hej". "Undskyld hvis jeg forvirrede dig, jeg er en fra din parallelklasse" Personen tier stille, men fortsætter så.. "Jo, min ven fandt en masse numre, og begyndte at skrive til dem fra min telefon, men igen undskyld" Jeg lægger røret på. "Jeg hader når det her sker" Vrisser jeg.

Næste morgen hygger vi på mit værelse, Mark sov her igår. Jeg har lagt mig ned på gulvet med et blad, mens Mark ligger med sin skærm i sengen. Jeg bladrer forbi sidste side i bladet, og kravler op i sengen hos Mark. Jeg lægger mig i hans arm, og putter mig ind til ham. Han kysser mig i håret, og jeg griner. Han bøjer hovedet ned til mit, og vi begynder at kysse. Da vi ruller hen i en anden stilling, braser min mor ind af døren. Jeg har kun en lidt for stor sweatshirt, og trusser på, mens Mark ligger i t-shirt og boxers. Min mor sætter hurtigt hænderne op foran øjnene, og vender sig om. "Undskyld" Stammer hun. "Bliv bare ved med" Hun tøver "Hvad i nu har gang i." Jeg hopper ud af sengen og over til min mor. "Det er altså pinligt at du bare braser ind uden at banke på" Hvisker jeg vredt. "Det er jeg altså ked af" Mumler hun. "Men jeg synes lige at i skal se nyhederne, jeg har sat dem på pause nede i stuen. Mark og jeg hopper begge i et par oversize joggingbukser, og følger efter min mor ned af trappen. Hun sætter tv-et igang, og en overskrift, skrevet med tykke røde bogstaver, popper frem: Forsvundet pige fundet død.

Et sus går gennem mig, og jeg er lige ved at tude. De fortæller at en savnet ung pige, er blevet fundet død, og man tror at person bag dette, har opdaget at nogen har fundet spor på det. Den skyldige har valgt at begrave denne pige levende, og flygte for sig selv. Indtilvidere er en kæmpe eftersøgning igang, men dog ingen spor endnu. Nederst på skærmen, står skrevet me små bogstaver at det er hende Alberte, de har fundet, men at de endnu ikke har set noget Celeste. Jeg synker sammen i sofaen af lettelse. Jeg troede at det var Celeste de havde fundet, men nej. Jeg vil gerne finde hende, men de sagde jo at hende Alberte er død, så det kan være at Celeste lever, og det er bedre. En grusom tanke rammer mig pludselig, og jeg river Mark med op på mit værelse. "Mark" Siger jeg forpustet. "Jeg har dræbt Alberte" Jeg begynder at græde. Mark derimod, ligner et stort spørgsmålstegn. "Mark. De sagde at den skyldige måske har gjort det på grund af at nogen havde beviser. JEG TOG ET BILLEDE. Personen så mig. Personen så jeg tog et billede, og nu har personen dræbt pigen" Jeg har svært ved at tale, fordi jeg snøfter så meget. Mark ser ud til at have forstået det hele nu. "Vi bliver nødt til at vise billedet til en politibetjent. NU!" Hvisker han.'

//Jeg opdatere ekstra meget i øjeblikket, for fra d. 1-25 dec. Opdatere jeg kun på min julehistorie;)//