FORSVUNDET

5. En kold hånd

/Min mor læste altid en historie om en prinsesse der blev jagtet af en drage, og hun løb for livet, ligesom jeg gør nu. Den eneste forskel er at hun blev reddet af en prins, der er ingen prins til at redde mig./

Jeg løber nu hurtigere end nogensinde før. Det er svært at kontrollere sine ben, i den fart, og flere gange er jeg ved at snuble. Uden at se mig for, banker jeg ansigtet ind i en anden person, og vælter bag over. Jeg tager mig hurtigt til hovedet, uden at kigge op. Jeg ser en fremstrakt hånd foran mit ansigt, men jeg ignorere bare hånden og rejser mig op af egne kræfter. "der er der godt nok en der har travlt!" Udbryder en blid drengestemme. I det jeg kigger på ham, møder vores øjne hindanden, og jeg får et stik i hjertet. "Eh" Mumler jeg undskyldende, og kigger ned i jorden igen. Han klør sig diskret i nakken, og laver et lille host. "Er du okay?" Spørger han da han ser at jeg tager mig til hovedet. "øh. Ja, du ved bare en lille bule." Jeg lyder helt desperat, da jeg siger det. Han giver mig et fjoget smil, og griner. "Jeg ville have sagt undskyld, men det vil jeg lade dig om den her gang! Jeg tror aldrig jeg har set en pige løbe så hurtigt!" Han siger det med et strejf af ironi og griner. Jeg får et lille smil på læben, men det breder sig hurtigt til en lille alvorlig streg igen. "Er du sur på mig? Hvis ja, så beklager jeg, men drillerier er mit speciale!" Siger han, og kigger undrende på mig. "Nej nej!" Udbryder jeg inden han når at tale ud. "det er bare rigtigt vigtigt det jeg skal! Jeg må løbe" Jeg giver ham et sidste blik, og sætter så i løb igen. Jeg prøver ikke at vende hovedet om, og kigge på ham, men da jeg er nået et godt stykke længere op af fortovet, kan jeg alligevel ikke lade vær. Jeg stopper brat op, og vender hovedet nervøst om. Han er der ikke mere. En trist følelse breder sig i hele min krop, og jeg kigger skuffet ned i jorden. Der er ingen tid at spilde nu. Det er allerede mørkt og jeg mangler stadig et godt stykke hjem, jeg må altså glemme ham lige nu. Da jeg vender mig om, bliver jeg pludseligt revet hårdt til siden, og en kold hånd omfavner min mund.

// Jeg har ikke opdateret i laaang tid, så her får i altså et godt nyt kapitel. Historien er nu i fuld gang igen, så følg med!//