Never forget me

17. Skænderiet

Zella's synsvinkel
Det var endelig fredag og jeg ventede på Louis, han var i skole. Jeg rejste mig fra sengen, og skrev til Louis.

Hej bae! Kan du komme i frikvarteret? ❤️😘

Ja jeg kommer, har frikvarter om en halv time. 😘❤️

Okay vi ses!❤️😘

Louis' synsvinkel
Jeg havde lige fået frikvarter, og da jeg gik ud stod Kasper henne ved bussen. Jeg blev rasende da jeg så ham. Jeg gik direkte hen til ham og slog ham i hovedet. "Du ved fucking godt at du var tæt på at slå Zella ihjel!" Råbte jeg. Jeg vendte mig om og gik hen mod skolen, Jason lavede et tegn til mig, og jeg vidste ikke hvad det betød. Kasper tog fat i mig, og kastede mig hen i hækken. Jeg rejste mig, og boksede ham i maven. Caleb og Max hoppede op på hans ryg så han væltede. Jeg sparkede ham i maven og spyttede på ham. "Fuck dig!" Råbte jeg efter ham. Min trøje var revet i stykker. Han tog fat i mit ben så jeg faldt, og han sparkede mig i ansigtet. Jeg kunne høre sirenerne fra politibilen. Han løb og de nåede ikke at fange ham. Jeg rejste mig og gik up på toilettet og puttede vand i hovedet på mig så jeg fjernede blodet. Caleb kom ud til mig "Hvorfor viser han sig her?" "Jeg ved det ikke" jeg var rasende.

Zella's synsvinkel
Jeg kiggede på klokken og der var gået en halv time. Han var stadig ikke kommet. Jeg ringede til ham fem gange, men den gik på telefonsvarer. Det bankede på døren, jeg åbnede. Jeg tænkte at det var Louis så jeg lod døren stå åben. Men ind af døren kom Kasper. Jeg fik et chok, jeg gik hurtigt tilbage. Jeg var nået til væggen, jeg kunne ikke rykke mig. Han kom tættere på mig, jeg ville skrige men kunne ikke. Jeg satte mig ned på gulvet og holdte mig for øjnene, der var en hånd der rørte ved mit hovede. "Hvorfor sidder du på gulvet?" Jeg kiggede op og det var Louis, hans trøje var revet i stykker og han blødte ved læben. Han satte sig foran mig, jeg vendte mig om og satte mig ind imellem hans ben. Han holdte om mig også sad vi bare der.

Louis' synsvinkel
Vi sad bare der, hun sad foran mig og lænede sig ind til mig, jeg havde mine arme over hende. Jeg kunne mærke en tåre falde på min arm, jeg vendte Zella's hovede om, hus ad og græd. "Hvad er der galt?" "Jeg er bange, Kasper var her lige før, før du kom" jeg tænkte om jeg burde fortælle hende om det der skete på skolen. Jeg skulle tilbage på skolen, men jeg ville hellere være her hos Zella.

Det var sent og vi sad i sofaen og så film, det bankede på døren. Jeg gik hen og åbnede det var politiet. "Undskyld at vi forstyrre, men vi leder efter Jason, Zella og Louis" "Jeg er Louis og det er Zella, der sidder derhenne og Jason er min kammerat." "Okay kan du ringe til ham, for det handler om Nathalia C." Jeg hentede min mobil og ringede til Jason. Han kom herhen. Vi sad i sofaen og betjenten stod foran. "Jeg kan forstå at i var nære venner af Nathalia, og vi håber at i ved hvor hun er?" "Er hun væk?" Sagde Jason forskrækket. "Ja hun er meldt savnet, og jeg håbede at i viste hvor hun var." "Nej desværre det ved vi ikke hr betjent" svarede Zella. "Og når ja, Kasper er stadig på flugt, han er farlig så pas på, jeg ved at du og Kasper var oppe og slås på skolen" han pegede på mig, og det var så ikke meningen at Zella skulle få det af vide. "Oppe og slås!" Gispede Zella. "Har i tænkt over hvor Nat er? Jeg tror Kasper har hende" sagde Jason. "Okay vi efterforsker det, hav en dejlig aften" politibetjentene gik og det gjorde Jason også.

Vi slukkede og gik op på værelset, Zella kiggede på mig og spurgte "hvorfor sagde du ikke noget?" "Fordi jeg ikke ville bekymre dig" "Skete der noget med Kasper?" Spurgte Zella uroligt. Hvorfor tænker hun på Kasper? "Hvorfor tænker du på det? Svarede jeg surt. Hun svarede ikke. "Svar mig Zella, kan du stadig lide ham!?" Hun svarede stadig ikke. "Zella svar mig! Efter alt det han har gjort, så kan du stadig lide ham, han kvalte dig, han slog dig og han var ved at dræbe dig!" Hun svarede "Ja, jeg kan stadig lide ham! Han har betydet meget for mig! Og hvis du ikke kan klare det! Så lad mig være!" Jeg rejste mig og gik ned i stuen, jeg var sur.