Never forget me

15. Koma del 2

(Før i læser! Indholder grimt sprog, kommafejl og stavefejl)

"Zella du må stå op, jeg elsker dig og jeg vil ikke miste dig. Jeg ber dig og jeg ber til Gud du må ikke forlade mig!" Jeg kyssede hende og satte mig tilbage, jeg lagde mit hovede på hendes mave igen og holdte hendes hånd. "Zella du må ikke, der er gået tre uger og dine forældre har valgt at vi bliver nød til at sige farvel" Zella's forældre havde valgt at de skulle slukke hende om to dage. Jeg kunne ikke klare tanken. Da jeg kom hjem sad drengene og Nat i sofaen. "Zella er stadig i koma og hun.." Min stemme knækkede over. "Hun.. bliver slukket for om to dage og i morgen skal vi tage afsked" Nat begyndte at græde og Jason trøstede hende. Jeg havde svært ved at tro at Zella snart var væk.

Dagen efter tog vi derud, de var inde hos hende og da jeg kom gik de, Nat græd. Jeg satte mig ved siden af hende, tog begge hendes hænder og kyssede dem, så rejste jeg mig og kyssede i panden. "Jeg elsker dig Zella" sagde jeg og gik.

Jeg stod i dørkammen og kiggede lidt på hende også vendte jeg mig om. "Jeg elsker dig" jeg vendte mig mod Zella. "Zella" hun svarede ikke, det var nok noget jeg forestillede mig. "Louis" det var en svag stemme. Jeg vendte mig om, og gik hen til hende. Hun havde åbent øjne. "Zella du har været væk i tre uger og jeg har savnet dig!" Maskinen begyndte at bippe meget. "Hjælp!" Råbte jeg. Der kom mange læger ind. Jeg stod ude på gangen og hendes forældre kom, jeg sagde at hun vågende og de blev glade. Lægerne kom ud og sagde at vi kunne se til hende. Hendes forældre kom ind først og da de gik, så gik jeg derind og hun kiggede på mig. Jeg gik hen mod sengen og satte mig på kanten af den. "Hvordan har du det?" "Hvordan tror du?" Svarede hun smilende og grinte "av, det gør ondt når jeg griner." Jeg smilte jeg var glad for at hun var tilbage. Hun kom først hjem om en uge.

I dag kom Zella hjem fra sygehuset, Nat og drengene var kommet hjem til mig, vi havde ikke lavet noget stort fordi hun ikke kan lave noget. Hun kom ind ad døren med en brækket arm og hun havde en krykke, da hun næsten ikke kunne gå. Hun satte sig i sofaen imellem Nat og jeg. Hun lagde sig op ad mig, jeg tog hende ind til mig. Hun så træt ud. Vi allesammen hyggede os, vi sad og så film. Zella's hovede lå på mine lår og var faldet i søvn. Nat og de andre gik, da kl var 21. Jeg ville ikke rykke Zella så jeg tog en pude og lagde den under hendes hoved. Jeg gik op på værelset og ud på altanen, hendes mor var på altanen "Hej, Zella er faldet i søvn, skal jeg vække hende?" "Nej det behøver du ikke bare hun ikke lægger på sin arm eller ryg." Svarede hun smilende.

Da jeg var faldt i søvn, kunne jeg høre noget nede fra stuen. Jeg gik derned, og Zella sad på gulvet. "Er du okay Zella?" "Ja, jeg ville op til dig, men jeg holdte ikke fast i bordet så jeg faldt" smilede hun. Jeg ville gerne lægge ved siden af hende men hun måtte ikke gå op ad trappen. "Du må ikke gå op af trappen" "vil du ikke nok hjælpe mig op, jeg vil lægge ved siden af dig." Jeg hjalp hende op. Nu lå vi ved siden af hinanden og snakkede. "Hvad skete der?" Spurgte Zella, et spørgsmål jeg ikke havde lyst til at svare på. "Altså kan vi ikke tale om det i morgen?" Spurgte jeg. "Jo" Zella var faldet i søvn, jeg ville lægge min arm om hende men kunne ikke. Så jeg lagde mig tættere på hende, og hun lagde sig helt ind til mig.

Heeej!! Jeg håber i kunne lide den! I må meget gerne skrive hvad jeg kan forbedre og give nogle ideer til næste. Mange tak fordi i gad at læse den❤️
Undskyld for at går lidt lang tid mellem historierne.
-Kristina N (krissymus) ❤️