What to do?

Kapitel 51 - Bliv her!

Irina's P.O.V.

Vi sidder i flyveren.
Jeg sidder ved siden af Mia, i den yderste plads mod mellemgangen, hvor på den anden side af gangen sidder Louis.

Mia er helt væk i en dyb søvn, det har hun været i den sidste halve time.

Da Louis blik lander på mig, holder jeg min hånd strakt ud, for ham til at tage den.
Han tager imod, og giver mig et lille klem, mens at han blinker med hans bedste smil.

"Glæder du dig skat?" spørger han mig.
"Så snart at vi lander, og er i sikkerhed." siger jeg med et skævt smil.

Jeg døjer med en smule flyskræk, ikke noget vildt, men der skulle tre lærere, Mia, og Louis til at få mig, til at stige ombord.

Jeg spekulerer hele tiden på, hvornår at der kommer en melding om, at noget er galt, men indtil videre, har vi ikke fået nogen.

"Jeg er lige her, der sker dig ikke noget" forsikrer han mig, og klemmer min hånd en ekstra, inden at han slipper den, så en stewardesse kan komme forbi.

Jeg smiler som tak, og kører en hånd igennem mit løsthængende hår.

"Jeg ved nu ikke rigtigt, omkring det her.." tøver jeg, og ser nervøst på ham.

"Jeg har jo sagt, at vi ikke styrter ned bare rolig!" afbryder han mig, og slår ud med hånden.

Jeg ryster på hovedet.

"Det ved jeg godt. Jeg mener om, alt det her med at mødes med Hayden."

Han ser forundret på mig med løftet øjenbryn.

"Hvad er der galt med det?"

"Det her er en studietur, vi er kommet for at lære om byen, hvordan skal vi nogensinde overtale lærerne, til at rejse til en anden stat?" spørger jeg frustreret.

"Mia har virkelig sat høje forventninger op efter det her, men hvad nu hvis, at det ikke kommer til at ske..."

Hans øjne spirer en smule op, da han indser vores problem.

"Hvad svarede Hayden egentligt til Mia, da hun meddelte at vi kom?" spørger han, og samler hænderne.

"Noget i retningen af, at det lød godt og at han glædede sig, mere har hun ikke fortalt mig." svarer jeg, og trækker på skuldrene.

"Så vi har altså to valg, enten kommer Hayden til os, og er med rundt på kedelige museer, eller vi kommer til ham, og kan laves hvad vi vil, men får en ordenligt skideballe bagefter af lærerne." konkludere han.

"Åh Gud hvad gør vi?" mumler jeg, og tager hænderne op til hovedet.

Han ser modeløst på mig, og udånder et lille suk.

I det samme kommer en af lærerne, som er med på turen, Agnes, forbi med en stak brochurer, og afbryder os.

"Hej her har i oversigten, for hvad vi skal lave de næste dage, vi håber at i glæder jer!" smiler hun, og rækker en til os hver.

"I kan også læse lidt om, Missouri og St. Louis fortid, og kultur på nogle af siderne."

Hun går videre ned mellem rækkerne, og giver de andre elever den samme besked.

Vi er hurtige til at bladre op, på planen for dagene, og skimter ned over siden med seværdigheder, og rundvisninger, indtil noget rammer vores opmærksomhed.

Vi slår hovedet op med et sæt, og ser på hinanden, præcis på samme tid.

Torsdag: Fridag hvor i selv kan få lov, til at lave hvad i har lyst til.