Rasmus Brohave

Afsnit 5

Jeg vil lige starte med at sige, historien vil nu blive skrevet i datid, da det er meget nemmere og så giver den meget mere mening. Det er kun direkte tale, som vil være i nutid og med kursiv selvfølgelig. Jeg håber stadig i vil følge med, og nyde det her afsnit, som kommer nu. I know, jeg er ikke så aktiv som jeg måske kunne være, men har travlt en gang imellem. + det tager lang tid for mig at skrive, det kan godt komme op og tage et bar timer dsv. Men i hvert fald kommer der et afsnit nu....

"halløjsa, det er Ida" sagde jeg glad. "Ida... jeg er ked af alt det der skete, det var et uheld! du ved godt, at det kun af dig, som jeg elsker...." sagde en stemme, som lød ret ulykkelig. Jeg vidste med det samme hvem det var...Emil min eks kæreste. Jeg droppede ham for ca. 9 måneder siden, men han blev stadig ved med at ringe... " Emil hør her, det var dig, som dummede dig... du kunne bare have stoppet mens legen var god, men det gjorde du ikke, så det måtte jeg gøre. Du har fået din chance, og så spildte du den. Dsv, det var din egen fejl..." sagde jeg med frustreret stemme. "Men...men." "EMIL?! bare stop!...." Jeg blev en smule sur, da han blev ved med at prøve. Jeg lagde på, jeg ville ikke hører flere af hans dumme undskyldninger.

Jeg gik tilbage i køkkenet hvor Rasmus stadig sad og ventede. Han sad med sin mobil og ventede på mig. Jeg kom stille tilbage i køkkenet, han opdagede mig hurtigt. Han så op på mig med sine smukke, blå øjne og gav et lille sødt smil fra sig "hvem var det?" spurgte han nysgerrig.... "Det er ikke vigtigt nu" svarede jeg ham, han nikkede. Men det var jo rigtigt, Emil var ikke vigtig mere. Ham skulle Rasmus ikke bekymre sig om. Vi satte os ned og spiste vidre. Vi hyggede og havde det rigtig sjovt. Vi lærte hinanden bedre at kende, for ja, vi kendte jo ikke rigtig hinanden. "Så Guldtuben er en award for youtubers?" spurgte jeg ham for at være helt sikker. "Hehe ja, jeg er faktisk nomineret i 3 priser: årets collab 2 gange endda, årets serie med 'hvad kan jeg blive' og den største pris af dem alle, årets youtuber." svarede han stolt. "Woow, så må vi håbe at du får en pris med hjem....måske flere?!" sagde jeg med et skævt smil på læben. "Ja, det håber jeg da..." svarede han en smule usikker "Det lover jeg dig, at du gør."sagde jeg stille med et smil på læben, mens jeg tog hans hånd i min. Han kiggede hurtigt op og direkte ind i mine øjne, han gav et smil fra sig igen. Jeg tog den til mig igen og tog vores tallerkner over i opvaskeren. Jeg tog en dyb indånding og viskede 'omg.. hva' har du gang i?'. Rasmus kom bag fra og satte sig op på køkkenbordet, han lignede en, som havde boet her i evigheder. Jeg havde slet ikke troet han kunne finde på at sætte sig på bordet, men ja der kunne man bare se.

Vi valgte at gå en tur, det var sensommer, faktisk efterår, men vejret havde været sommer varmt i lang tid, så det var begyndt at blive mørkt tidligere og det hele var lidt op og ned. Vi gik ned mod Odense, ned gennem gaderne. Det var super hyggeligt, det var en smule køligt men alligevel varmt. Det var svært at finde ud af det med vejret. Men i hvert fald kom vi slentrende gennem Odense's lange, hyggelige gader, kun ham og jeg. Der var ikke mange mennesker, men vi mødte dog stadig en bekendt "hej dolls!" hører vi begge en sige. Rasmus kendte med det samme stemmen "hej doll" sagde Rasmus med en virkelig underlig stemme, men det gjorde ham vi mødte os. Man skulle tro de var syge i hovedet?!... Men det var dog ret sjovt alligevel. De gik mod hinanden og gav hinanden et bro-kram, jeg var ret sikker på de kendte hinanden. "Ida det her er Bertram.... vi gik på samme efterskole" sagde Rasmus, man skulle tro, at han kunne læse mine tanker? Jeg gik over mod Bertram og gav ham hånden. Han havde et fast håndtryk, det var altid rart. Bertram hviskede 'højt' noget til Rasmus... jeg kunne i hvert fald hører det, det var noget i retningen af "har du fået dame på?". Jeg tror det var det, som jeg hørte. Rasmus smågrinte lidt og puffede til ham "Bertram det her Ida, hun kommer her fra Odense, jeg overnatter her hos hende i nat....... Hør vent Bertram?? Hva' laver du egentlig her i Odense? Hvorfor er du ikke hjemme i Svendborg?" spurgte Rasmus. "Jeg er bare taget her ind med nogle venner, men jeg havde bare brug for noget luft, så gik lige inde fra baren" svarede Bertram. "Jaer okay, hyggeligt" siger Rasmus, en smule akavet. Jeg frøs, det havde jeg ikke troet.. men igen det var ogs' så svært at finde ud af alt det med vejret. Jeg stod og rystede lidt, "Ida vi må nok til at komme hjem, du står jo og hundefryser" sagde Rasmus. Jeg nikkede, drengene gav hinanden et bro-kram igen og sagde "vi ses snart?.."

Rasmus og jeg vendte om og var på vej hjem. Jeg frøs virkelig meget og det tror jeg, at Rasmus kunne fornemme, for han lagde en arm omkring mig. "Hjælper det her?" spurgte Rasmus, jeg nikkede svagt. Vi var ca. nået halvvejs hjem, da vi begge så noget ret mærkeligt. Lidt længere nede af vejen, var der en mand/dreng på vores alder, som stod og råbte af et træ? Vi kiggede begge mærkeligt på hinanden og gik lidt hurtigere ned af vejen for, at se hvad han havde gang i. Bag træet stod en pige på ca.15 år, hun så voldsomt skræmt ud? Rasmus så ret nervøs ud og kiggede over på mig. Vi lignede begge et stort spørgsmål.... Men jeg var ikke bange, jeg gik over mod manden og spurgte "Hva' fanden er det du har gang i?" spurgte jeg manden hårdt, mens jeg tog fat i hans skulder, så jeg kunne se hans ansigt.... CHOK, det var Emil's bror, Lauge. Han hed faktisk August, men skiftede navn da han gik i de små klasser, på en måde hed han faktisk stadig August, for han var ikke fyldt 18, men folk kaldte ham bare Lauge. Men jeg havde altid kaldt ham August, for ja det var jo det han hed. August havde en forfærdelig barndom, han blev mobbet med sit navn? hvilket var mærkeligt, for det var vold cute. Han levede virkelig op til sit navn, han var en sød, lille dreng. Men al den mobning, gjorde ham så ked og sur, at da han startede i skole, blev lidt af en bølle. Han var slet ikke, som da han var yngre. Alt gik op i hat og briller for ham. Han troede, at han var så sej, og at han nærmest havde alt for ham selv, folk blev bange for ham, og jaa mere var der ikke at sige. Alt det var noget, som jeg fik at vide, da jeg var sammen med Emil.

"Ida?..." lød han overrasket og tilføjede "Ida.. jamen dog, det er jo lærerens lille kæledægge. trænger du til en gang buksevand igen?". Jeg kiggede overrasket på ham, August var 1 år ældre end mig , men tårne høj. I de mindre klassere var August helt oppe og kører over mig, han spurgte mig om kærester, men nej tak. Jeg afviste ham, og det blev så til, at han begyndte at gøre grin med mig osv. På min 9-års fødselsdag gav ham mig buksevand, jeg låste mig ud på toilettet og gemte mig hele dagen. Han var sådan helt end til mine første teenage år, men så flyttede han skole. "Ellers tak, men hva' fanden er det, du har gang i?" gentog jeg, jeg fik jo ikke svar første gang. "Du ved.... ting, som du ikke bør blande dig i" svaret han rigtig flabet. Jeg kiggede ned på pigen, som lå på jorden med blodnæse. Jeg satte mig ned i hug, og tog en hånd på hendes skulder. Jeg så op på August, og gav ham et dræberblik. Han kiggede uskyldigt på mig, og vendte om og gik? Jeg hjalp pigen med at komme op "Hvad skete der?" spurgte jeg hende, undrende. "Lauge havde slået min lillebror i skolen her tideligere, og så ville jeg fortælle ham, at det gør man ikke..." sagde hun "Og det endte så med at han gav mig en blodtud" tilføjede hun. Jeg så på hende, med et mærkeligt blik "sår'n har han altid været" jeg fortalte ende om den gang han var barn, og at det var ham, som altid fik tæsk. Hun kiggede med store øjne på mig... vi fik snakket færdigt, og hendes lillebror havde det okay igen.

Rasmus og jeg nået hjem. vi havde sat os i min seng med et tæppe. Vi sad og så 'en, to, tre nu' en dansk, kærlighedsfilm. Jeg havde lagt mit hoved på hans skulder, ligesom i toget. En tåre trillede ned af min kind, jeg kiggede op på Rasmus. Jeg så at han faktisk ogs' græd.... det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle komme til at se. Rasmus græd aldrig, men den film rørte ham vidst?

Vi lagde os stille ned i min seng, efter at have børstet tænder og skiftet tøj... Og da Rasmus skiftede, kiggede jeg nok kun lidt. Vi lagde os godt til rette, "nød du hvad du så?" spurgte Rasmus med et lille smil. Jeg lå tæt ind til ham, for jeg frøs. Så det var svært at kigge op på ham, men det gjorde jeg alligevel "jaa, det gjorde jeg vel?" svarede jeg ham med et frækt smil på læben. Han smågrinte lidt. Vi lå bare og nød hinandens stilhed. Det var enormt romantisk... end til vi begge hørte en lyd! Jeg satte mig hurtigt op. "Hvad hulen var det?" sagde jeg med en smule bange stemme. Lyden kom igen, det lød som om der var en, der bankkede på. Jeg turde ikke gå ned og åbne, klokken var 01:23. Det var vold mørkt, og man ved ikke hvilke mennesker, som vandre rundt i Odense kl. lidt i halv to om natten? Jeg kiggede bræt på Rasmus, han så faktisk lidt skræmt ud. Han rejse sig og gik hen mod min værelsesdør "går du bag mig?" spurgte han, med et lille håb i stemmen. Han var nok lige så bange, som mig? Jeg nikkede, som svar på hans spørgsmål. Vi gik stille, nærmest listede hen mod min hoveddør. Rasmus havde taget en grydeske med, som et 'våben' mod fjenden bag døren. Jeg grinte lidt inde i mit hoved, mens jeg havde mine arme omkring hans hofte. Vi kom tættere og tættere mod døren. Rasmus tog ned i håndtaget, og i døren stod......