Teen serial killer

Kap 7

Vi gik gennem gyderne, Klara mente at det var mere sikkert at tale hos hende.
Vi nåede endelig vores destination, da jeg så hendes hjem gik det op for mig hvorfor hun havde gjort som hun havde gjort.
Det bestod blot af en stor grøn container, foran indgangen hang en grå, slidt persning.
Clara trak den til side og forsvandt ind i containeren, jeg tøvede et øjeblik men gik dog med ind.
Der var ikke meget derinde.
Der var to luftmadrasser på jorden, med soveposer på, ved siden af den venstre madras stod en lille sort radio på en ølkasse, bagerst stod der en spand, på den ene madras lå en stor, grov goldenretriever og sov.
"Hvem bor her mere?" Spurgte jeg og kiggede på hende.
"Min far..."
Jeg kiggede indgående på hende.
"Vi kan sætte os her, hvad for nogen spørgsmål havde du?" Hun sagde det meget hurtigt, uden noget udtryk i stemmen, som en dukke.
"Vi kom ikke her for at jeg skulle stille spørgsmål, du havde brug for hjælp!" Jeg var så fast og bestemt i stemmen som jeg kunne.
Hun blev stille, jeg udnyttede lejligheden til alligevel at stille et par spørgsmål.
"Hvem vil manden sende for at dræbe Fillip og hvornår sker det?"
Jeg kiggede stift på hende.
"Han bliver kaldt: Dangeros Nick, ingen i vores branche kender hans rigtige navn." Hun kiggede ned i jorden, blottet for alle de spørgsmål jeg kunne komme i tanke om.
"Fortæl mig alt," jeg stirrede på siden af hendes hovede, hendes sorte hår hang ned og dækkede hendes ansigt.
"Jeg ved det ikke, okay," sagde hun og hulkede. "Du må hjælpe mig."
"Hvis du hjælper mig med at få sat den slyngel i fængsel, så har vi en aftale,"
Jeg rakte min hånd frem, hun rykkede lidt væk fra mig og skævede til mig.
"Vil du virkelig have en morders hjælp?" Jeg kunne hører hun græd.
Jeg tog en dyb indånding.
"Jeg tilgiver dig," jeg fik en chok, sagde jeg lige det der.
"Virkelig?"
Jeg nikkede.