Rasmus Brohave

Afsnit 1

Så er det idag jeg skal møde  Rasmus Brohave. Jeg skal have en autograf og et billede til min kusine.
Jeg deler et instagrambillede og tagger Rasmus. Der går ca. 3 min og har allerede mange like's.
"Skaat, vi kører nu..." Kalder min mor "vil du med?..." Små griner hun lidt. "Ja self mor, hvad regner du med?.. Hvem skal ellers skaffe fødselsdags gaven til Alma?" Råber jeg tilbage med et lille grin på. Vi sætter os ud i bilen, og turen går mod Slagelse. Jeg tjekker lidt de socalemedier.... Jeg går ind på insta og ser, at Rasmus har liket. Jeg får et lille smil på læben , for Rasmus er en utrolig venlig dreng.. Går jeg udfra.  "hva' så Ida noget nyt?" Spørg min mor "nææh ikke andet end Rasmus har liket mit billede" svare jeg. Hun griner lidt ad mig.

"Endelig" udbryder det fra mig, da hun parkere bilen. Det er en rimlig lang tur. Jeg går ind i centeret, det skal lige siges vi er i Vestsjællandscenteret. Shit der er allerede lagt kø til meet up'et! Jeg står lidt i køen med blikket rettet mod min mobil. Jeg hører en masse piger der skriger! Jeg bliver forskrækket og ser, at Rasmus sidder lige der foran en pige. Køen rykker sig, langsomt... Min tålmodighed slipper snart op, men det går... Hvad gør man ikke for sin kusine? Køen rykker sig og der at det snart er min tur. Rasmus kigger op på mig og ser lidt forbavset ud?. "Hej Rasmus" siger jeg "Gud er det dig?" Spørg han overrasket "øhh..." Er det eneste jeg kan sige, og står og ser lidt forvirret ud. "Ej undskyld, men du ligner en jeg lige har set et billede af" siger han så lidt skuffet ud?.. Jeg aner virkelig ik' hvem eller hvad han snakker om?.."øhh... Det kan da godt være?... Altså du har lige liket mit billede" forklare jeg ham så. "Så er det jo dig!" Siger han mega glad. Jeg står og ser lidt forvirret ud "hvorfor da?" Spørg jeg ham så. "Lige meget.... Vil du ha' en autograf eller et billede" spørg han så efter lidt tid. "Ja meget gerne, kan du skrive den til min kusine?...Hun er kæmpe fan, og har snart fødselsdag så det var oplagt at give det i gave" svare jeg ham så. Han ser på mig, med sit søde smil, "hvad hedder din kusine?" Spørg Rasmus så "Alma" på kortet skriver han en lille hilsen.
Heey Alma en lille fødselsdagshilsen fra mig til dig
Og så hans autograf.
Jeg smiler lidt for mig selv og spørg så om et billede. Vi får taget det, han skynder sig at skrive en til mig ogs', selvom at der var lidt lige meget... Jeg vil ikke være en fangirl. Lige inden jeg vender mig om og går, ser jeg et lille blink fra ham. Jeg rødmer lidt og bevæger mig hen til en lille bænk hvor jeg skal vente på min mor. Mødre er så langsomme har jeg ret?..
Jeg tager autografen op og kigger lidt på den., jeg er sikker på hun bliver glad for den, siger jeg til mig slev. Jeg smiler for mig selv, og endelig  kommer min mor. "Gik det godt?" Spørg mor så "ja, men køen var lang" fortæller jeg hende. Vi går mod bilen.

()

Aftenen har nu nærmet sig. Jeg ser at en besked far Louise (min bedsteveninde) er dumpet ind.

Louise: Hey smukke, vil du med til København i morgen?.. Altså bare en lille tøsetur
Mig: ja, self!👏
Louise: godt så ses vi i morgen

-NÆSTE DAG-

Idag skal jeg mødes med Louise i København. Jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt!
Lige nu sidder jeg i toget, med blikket mod min mobil, den betyder mega meget for mig!! 
På stationen kan jeg se Louise, vi giver hinanden et kram og går mod Strøget. "Nåå, var det hyggeligt i Slagelse i går?" Spørg Lou mig "jaa, stille og rolig, men mange mennesker" svare jeg tilbage "nå hvorfor dog det?.." "Jo altså Rasmus Brohave var, der....Ogs' grunden til at jeg var der" siger jeg med et lille smil på læben "jeg troede ikke du var fan?" Spurgte hun med et lille lumsk smil lol. "Nej men min kusine, Alma er mega fan.. Så det ville jeg give hende i fødselsdagsgave"

Vi sidder nu på starbuks, og hygger. Vi skyder lamme jokes af og griner, som aldrig før! Vi har det rigtig sjovt, folk glor mærkelig på os...men det gør det hele endnu sjovere! Lol...
På vejen ud griner vi... Men efter ca. 30 sek ligger jeg på jorden helt rundtosset!... "Ej det må du virkelig undskylde" hører jeg en bekendt stemme sige.. Jeg ømmer mig lidt... Jeg slog mit knæ ret heftigt.... Blodet strømmer ud, og gør helt vildt ondt!.. Da jeg så endelig ser op, ser jeg en flot dreng!! Han hjælper mig så op...

Første afsnit, måske lidt kedeligt? I don't know, men jeg håber i følge med fremover!...
Hvem tror du det er der hjælper mig/Melissa?.. Skriv i kommen❤️