Heartbeat [H.S]

Kapitel 50

Mathias sagde ikke noget på vej hen til bilen.

Jeg var ham taknemlig, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, hvis han havde spurgt.

Hvis det var Harry, havde han forlangt et krydsforhør. Men jeg vidste også godt, at jeg skulle forklare, hvad jeg mente før eller siden, og at sige det nu virkede som et godt tidspunkt.

Jeg tog fat om hans underarm, hvorefter jeg fik ham til at dreje rundt, så han kunne kigge mig ind i øjnene.

"Jeg mente det jeg sagde. Harry og jeg har aldrig været noget. Vi var bare endnu et offer for pressen," sagde jeg prøvende.

Mathias løftede en hånd for at vise, at han allerede havde hørt rigeligt. "Jeg forstår, det gøre jeg virkelig. Hvis I havde haft noget sammen, kunne jeg alligevel ikke gøre noget som helst for at ændre det. Så jeg forstår, virkelig. Du er smuk, så det er klart, at du har datet andre," svarede han, mens han fjernede en hårlok fra min pande.

Jeg sendte ham et stort smil.

Der var aldrig nogen der havde kaldt mig smuk, og familie tæller ikke.

Heller ikke Tristian.

Han tog fat om min hånd, hvorefter han blidt kyssede den. "Vores familier spiser åbenbart sammen i aften. Hjemme hos mig." brummede han klagende.

Jeg grinede. Jeg havde aldrig mødt hans familie, udover hans mor selvfølgelig.

"Klart, skal jeg tage noget specielt på?" spurgte jeg usikkert.

Mathias rystede på hovedet, hvorefter han åbnede døren til hans bil.

"Du er perfekt, som du er," bekendtgjorde han.

Jeg rødmede som en sindssyg, da jeg satte mig ind.

...

Da Mathias drejede ind på parkeringspladsen, gloede jeg måbende.

Mit hus var i forvejen ret stort, men det så lille ud i forhold til hans.

Jeg steg ud af hans Range Rover, og gik usikkert hen mod døren.

Mathias tog min hånd i sin, og åbnede forsigtigt døren.

Entréen bestod af to farver, sort og hvid.

Stumptjeneren var formet som et træ, der manglede blade.

Døren ud til køkkenet var af glas, og havde ingen håndtag, men to sølvplader klistret på.

"Wow," var det eneste jeg sagde.

Mathias lo kort af min bemærkning, mens hans skubbede mig ud i køkkenet.

Et kæmpe billede fyldt næsten hele væggen.

Det var et billede af Mathias og hans søskende, da de var mindre. Der sad to piger på hver siden af ham.

Det var et billede der blev taget, da Mathias var omkring 6.

"Hvem af dem er Rebecca?" spurgte jeg efter noget tid. "Altså, hvis det ikke gør noget."

Mathias smilede, inden han trådte frem og pegede på pigen på højre side.

Man kunne godt se, at hun var ældre end Mathias. Hun havde brunt hår, der gik til skulderen, og havde de samme kindben som Mathias.

Øjnene var hassel farvede, hvilket passede perfekt til hendes solbrændte hud.

Rebecca var uden tvivl flot.