Paparazzi / calum hood

Kap 3. Starbuckskop

Hailey pov:
Øv.. Det jeg hører er min alarm. Endnu en dag på arbejdet. Jeg magter det ikke. Min krop er hel tung, og en masse tanker flyver rundt i mit hovedet. Jeg har ikke lyst i dag.
Langt om længe rejser jeg mig, og går ud mod køkkenet. Mine forældre er ikke vågnet endnu. Klokken er trods alt også lidt over 7 om morgen.

Som min daglig rutine tænder jeg kaffe maskinen, rister et stykke brød, og tænder radioen.

"Fly away, fly away tonight"
Hvad? Er det ikke 5 Seconds Of Summer? Jeg har været oppe i 20 minutter endnu? Og jeg bliver allerede mindet om Calum. Ffs.
Enhver sang kunne være i radioen, men SKULLE det absolut være en sang med dem?

Jeg tager mit ristet brød, og kaffen med op på værelset igen. Jeg arbejder i Sephora så ens makeup SKAL være on point. Det siger sig selv.
Jeg hygger mig altid, med at lægge makeup. Mit mål er at gøre det naturligt, da det er det jeg foretrækker.

Omsider er jeg klar, klar til en dag i helevede. I dag vil jeg ikke noget, jeg vil være hjemme og se Netflix hele dagen. Gid min dag var sådan.

Calum pov:
Jeg har ikke sovet godt. Jeg vågner ved at Luke ligger helt op af mig. Typisk ham. Jeg snupper min mobil, og tjekker hvad der er sket i løbet de sidste 24 timer.
Intet.
Jeg vil finde Hailey, om det vil tage flere måneder. Det er hende jeg vil lære bedre at kende. En som hende mangler jeg. Det kan jeg mærke.

Jeg mærker en bevægelse bag mig. Det Luke.
"Godmorgen sovetryne, sovet godt?" Spørger jeg.

"Fantastik, og dig?"

"Knap så godt" siger jeg meget stille og på en træls måde.

"Hvad er der med dig? Skal vi tale om det? Du virker så underlig på det sidste døgn."

"Jeg ved det ikke lige helt. Altså jeg har mødt denne pig..."

"CALUM!!!! EN PIGE?? FORTÆL" afbryder han.

"Nej Luke... Jeg har kun snakket med hende i 5 minutter"

"Er du seriøs? Er det derfor du er sådan en sadboy?"

"Argh, du forstår mig ikke! Hun er speciel. Hun gav mig en underlig og god følelse. Jeg vil finde hende.."

"Calum Hood! Skriv til hende. Hvad venter du på?"

"Ja, jeg har ikke hendes nummer, navn på Twitter eller Instagram"

"Ved du hvad? I dag tager vi en tur til Starbucks, jeg trænger til kaffe. Måske er der en anden sød pige?"

"Luke.... Jeg vil ikke have andre, men den starbucks er en deal ;)" Svarede jeg smilende. Jeg kunne godt bruge en kaffe på starbucks. For i dag ville jeg ikke det store. Måske vil Ashton og Michael også med.

Hailey pov:
De 8 timer er gået og jeg har endelig fri. Mine ben er smadret, men jeg kan altid få tid til en kop kaffe. Jeg smutter hen til den nærmeste starbucks.

Køen er rimelig lang. Noget i mig siger jeg bare skal vende snuden og gå hjem igen, men min hjerne siger jeg trænger til kaffe.

Jeg stiller mig i køen, og venter utålmodigt. Jeg tipper lidt frem og tilbage. Tiden står stille. Endelig er det min tur. Jeg bestiller den kaffe jeg har tænkt på i flere minutter. Damen spørger høfligt hvad mit navn er. Jeg svarer selvfølgelig Hailey. Gad vide om hun kan stave til det? Hvis en ting starbucks personalet ikke kan, så er det at stave til folks navne. Hvordan kan man være så dårlig?

Igen skal jeg vente på min kaffe. Altså, hvad gør man ikke for én kaffe?
Tik tak, tik tak.
"HAILEY" bliver der råbt. Yes, endelig. Endelig kan jeg nyde min kaffe. Jeg snupper mim kaffe. Den er dejlig varm. Jeg mærker varmen igennem mine hænder.
Jeg vender mig om og når kun lige og gå få skridt. I det støder jeg ind i en person, mit låg hoppede af, og bum. Kaffe udover hele gulvet. Hvor uheldigt er det ikke lige? Nu har jeg stået og ventet på den skide kaffe, og så kommer en tilfældig og støder ind i mig! Hvor blev jeg gal.

"Ej det må du undskylde! Jeg køber dig en ny"
Jeg hører det en han. Vi begge bukker os for at tørre det op.
"Ej det gør ikke noget, hvor er jeg klodset!" Siger jeg. Hvor er jeg falsk! Jeg er rasende.
Han kommer til at røre min hånd mens han prøvede og tørre det kaffe op. I det kigger vi begge op.
"Hailey?"
"Calum?"