uden fortid

Kap 2 (flere sindsyge?)

Casey tager chancen, mens drengen ikke har de vilde øjne, og går hen til ham. langsomt går han mod drengen, uden at vide hvad det er han skal forvente. hvem ved, hvad han ligepludseligt kan finde på. drengen tager sine rystende hænder væk fra ansigtet, og et par blodsprængte øjne kommer til syne. Casey stopper lige ud for drengen. "Hvad er dit navn?" spørger han. drengen med det ukendte navn, tørre sine øjne og viser et lille glad smil, endelig noget han kan svare på. "jeg er Matty, og du er?", svare han selvsikkert. Casey nikker inden han svare: "mit navn er Casey."
Matty nikker, og kigger vurderende på Casey. Hvor mange er der der mon der ikke kan kuske noget? "Lad os komme væk herfra", konstatere Matty, som igen har fået det usikre og flakkende udtryk i øjnene. Casey nikker og følger efter den anden dreng da han begynder at gå. Side om side går de ud af gyden, der er ingen mennesker at se på gaden. Det nærmeste hus, er faldefærdigt og ligger ca. 100 meter væk. De to drenge går synkront mod huset, de løfter deres højre fod på samme tid og lader den så falde ned foran den venstre fod på samme tid. Hvis ikke man vidste bedere, skulle man tro at de var robotter. Efter nogle minutter i stilhed, når de frem til huset. Casey stopper er par meter fra huset, står lidt og beundre huset, undre sig over at det egenligt kan holde sig oppe. Matty går selvsikkert videre, som om han bor der. Han ligger hånden på håndtaget, men vender sig så om for at kigge på Casey. "Kommer du, eller vil du blive herude, og vente på at de andre kommer, dem som er blevet sindsyge?" Spørger han og et lille smil er kommet til syne på Mattys læber. Casey vender sig og kigger usikkert bag sig, og så ned af vejen de lige har gået på. Så ryster han endelig på hovedet og går op til Matty. At lade som om det ikke gjorde ham bange, at sindsyge mennesker færdes i en by med så mange mennesker, er nok den eneste måde ikke at komme til at virke fej. Men tankerne er der stadig: hvad nu hvis de kan bryde ind i huset? Hvad hvis de er bevæbnet? Længere inde i huset kan han høre stemmer, glade stemmer det taler med hinanden, stemmer der lyder helt normale. Alligevel ved Casey ikke hvad han skal forvente da han følger efter Matty ind af døren til rummet, hvor stemmerne kommer fra. En dreng og en pige sidder i en sofa, og er ved at spille kort. De løfter blikket samtidigt og nikker et Hej til drengen i døren de ikke kender. Matty er den første til at sige noget. "Det her er Casey, jeg hentede ham i blindgyden", sige han, og holder øjenkontakten med drengen i sofaen. Så kigger han hen på Casey inden han fortsætter: "Det her er så Caleb, og Jeanine", han peger henholdsvis på drengen og pigen. Caleb giver Casey et mistænksomt blik. Casey reagere ikke på blikket, men en uro breder sig i ham, da han ser fyren, der for lidt siden sad og spillede kort med pigen ved hans side, tager hånden om bag ryggen og tager noget op af lommen. Hans hånd har at fast greb om det han har fat i. Langsomt trækker han det frem hvor Casey også kan se det: det var en pistol. Den eneste der har lagt mærke til det er Casey, Matty og Jeanine snakker på livet løs. Matty kaster dog et blik hen på drengen med pistolen da han løfter den klar til at skyde, men mod Caseys forventninger er den Ikke rettet mod hjertet eller hovedet, den er rettet mod hans ben. Det er ikke meningen at skudet skal dræbe, det skal bare gøre ondt. Bare det at den peger mod benet gør ondt på Casey, tanken om hvor ond i benet han har om lidt hvis ikke Matty stopper ham, er skræmmende, og får sveden til at pible frem på Caseys ansigt.