kap 1 (dreng i samme båd)

101 4 5
                                    

Casey husker ingenting, kun hans navn og alder. Han husker hverken hvem han er, eller hvor han er. Den intetvidende 16 årige dreng rejser sig langsomt fra den kølige asfalt. Kigger sig omkring, men genkender ikke engang hans omgivelser. Ser han til højre eller venstre kigger han direkte ind i en kedelig grå mur, det samme ser han hvis han kigger bagud. Den eneste vej, han kan gå, er frem. Han halter sig fremad, uden at vide hvorfor det gør så chuking ondt i hans ene fod. Hans ansigt vrider sig i en grimasse, af smerte. Lukker øjnene et kort øjeblik, gør sit bedste for ikke at tænke på den dunkende smerte i hans fod. Da han igen åbner øjnene ser han, for enden af gyden, en dreng. Ca. Samme alder som ham selv. Den ny-ankommende dreng ligner en der ikke har vasket sig i flere måneder; hans tøj er laset og beskidt, og ligner noget han havde fået da han var 10. Casey kiggede drengen i øjnene, og videre hen over ansigtet. Under hans venstre øje var et rimeligt nyt sår, samt et par rifter på den modsatte kind. Da han kigger ned over han mund, ser han drengen smile, han smiler som et dyr. Tænderne blotter sig, og en knurren kommer ud af ham. Casey træder et skridt tilbage, den sindsyge dreng ligner jo en der skal til at æde ham levende. Han kigger sig rundt... Der er ikke noget han kan forsvare sig med, hvis den vanvittige dreng går på ham. Drengen for enden af gyden stopper sin knurren, åbner munden for at sige noget, men lukker den så igen. Det vilde blik i hans øjne er blevet til forvirring. Ved han ikke hvad han gør, eller hvad sker der. Casey går, eller rettere sagt halter, hen mod drengen. Han stopper, da han er 2 meter fra ham. "Hvad er der galt med dig?", spørger Casey og rynker panden. Der er noget mærkeligt, ved ham drengen.
"Jeg, jeg ved det ikke. Jeg er ved at gå fra forstanden: jeg kan ikke huske andet end mit navn og min alder", svarer han og tager hænderne op foran hovedet, i frustration. Ordrerne kommer helt bag på Casey, han er altså ikke den eneste der ikke kan huske sin fortid?

uden fortidOnde histórias criam vida. Descubra agora