Minder om hende ❤️‍🩹

Epilog

Taylor kommer hjem, alt er som det var før, andet en Taylor har det ikke særlig godt. Taylor føler sig som en byrde, og kan ikke klare noget mere. Og Taylor føler ikke at livet er noget værd. Taylor vil dø. Karl er hendes bedste ven. Karl har set (næsten) alle af hendes mørke og grusomme sider, som ingen burde se om hende, de sider som hun ingen gang selv havde lagt mærke til. Den dag hvor Taylor fik en meget grum besked. Nemlig en besked fra Alexander Jensen, ham Idioten fra parallelklassen. Jeg er stadig ikke færdig med hendes historie. Hendes liv endte alt for tidligt, og hendes historie er endnu ikke færdig, med at blive fortalt.

Taylor:

Kære dagbog. Jeg er bare en 15-årig pige. Datter af den elskede afdøde borgmester. Datter af Lauren James. Jeg er nemlig Taylor James Smith. Jeg går I 9 klasse, jeg forstår intet, om kærlighed, forelskelse, drenge, piger, eller bare livet i det hele taget. Jeg føler mig som en byrde, alle ville blive glade for forsvandt. Undtagen Karl. Han ville aldrig blive glad for at "hende der byrden", døde. Men jeg er kendt som byrden, kendt som hende der faker angsten jeg kæmper med hver dag. Hende dér, der faker depression, angst og stress. Jeg har ikke fortalt Karl om dette, men jeg har fået meget grusomme beskeder af Alexander Jensen, i et par måneder nu, om at jeg er en luder, idiot, faker, Attention Seeker, og så ... Døds beskeder. Dødstrusler. Jeg har ikke turde of sige det til Karl, fordi jeg ved han vil tæske Alexander hvis han fandt ud af det. Problemet er ikke blot, at Alexander men hele årgangen giver mig døds beskeder. 'Heldigvis' i en gruppe hvor Karl ikke er I. Ja, dette ved jeg udmærket godt er cybermobning, men hvem kan jeg snakke med? Min far? Nej, han er død. Min mor? Nej, hun er ligeglad og lytter aldrig til mig. Karl? Nej, han kommer til at overreagere. Jeg selv-skader også, som du sikkert ville kalde det, er jeg en 'cutter'. Og ja, Karl ved det delvist, delvist ikke. Jeg har fortalt ham det, hvor han blev bekymret, og trøstede mig. Det er ikke dér problemet ligger, det er selveste det med at sige det til nogen. Sige til nogen at jeg har selvmordstanker, selv-skader, at jeg er selvmordstruet efterhånden, og så videre. Det er jo en Tabu, som vi nok burde bryde ud af snart, fordi flere og flere bliver selvmordstruet, selvskader og ender til sidst med at begå selvmord. Jeg når nok snart dér ud, hvor jeg skriver til Karl og siger "hey undskyld, jeg elsker dig. Please tilgiv mig, står ude ved broen, undskyld." Den besked har jeg været tæt på at skrive så mange gange, men endnu har jeg formået at klistre et smil på læben og sige "Jeg er okay." "Det er okay." og så videre. Men det har det ikke været. Jeg forsøgte en gang selvmord, hvor Karl kom og redede mig.

{18:33} Taylor: ,,hey dude, vi ses snart igen"

{18:34} Karl: ,,Taylor, hvad foregår der?"

{18:35} Taylor: ,,Vi ses på den anden side."

{18:36) Karl: ,,NEJ, TAYLOR!"

{18:36} Karl: ,,NEJ, TAYLOR IKKE FUCKING GØR DET!"

{18:36} Karl: ,,TAYLOR!"

{18:36} Karl: ,,TAYLOR IK FUCKING GØR DET!"

Før jeg så mig om var han foran min fordør efter 5 minutter, men der lagde jeg ikke mærke til ham og som altid var min mor ikke hjemme. Så jeg tog bare kniven og kiggede på den, da jeg så fik øje på Karl der signalerede "LÆG DEN NED." og "LUK MIG IND NU.". Som jeg havde regnet med flåede han kniven ud af hånden på mig. Som forventet, var det også ret u forventet ,  så han skar mig over mit håndled of min hånd. Han kastede kniven ned i vasken, ikke særlig langt væk fra og løb ud på badeværelset for og finde en bandage og så videre. Som sagt blødte det rigtig meget, men alligevel formåede jeg at tage kniven op fra vasken, selvom jeg var virkelig svimmel. Da Karl kom tilbage tog han kniven ud af min hånd igen, men han formåede og lade vær med og skære min hånd denne gang. Jeg begyndte med at få et angstanfald da jeg så blodet, hvor meget der lå på gulvet, vasken, kniven, på mig og andre steder. Mest fordi jeg virkelig ikke ønskede at min mor skulle vaske blodet op, og at hun skulle vide hvad der skete, Karl rensede såret, og bandt bandage rundt om det, bagefter prøvede han og berolige mig, men det virkede ikke helt, jeg endte med at falde om, fordi jeg virkelig ikke kunne få vejret. Han ville ikke ringe efter en Ambulance, da han ved hvor skrækslagen jeg ville være for at min mor finder ud af at jeg har forsøgt og begå selvmord. (Hun ville nok være ligeglad alligevel, men jeg må stadig være bange.) Men, i stedet for sad han sad han ved min side hele tiden, og holdte øje med om jeg træk vejret, og holdte øje med om det ville blive nødvendigt at han fandt han telefon frem og ringede til sin mor eller far, eller i mere alvorlige situationer tastede 1.1.2." 

Wow, det er vildt, at det er sådan Taylor har haft det. Det sorger mig at min bedste ven har haft det på den måde.. Men de der beskeder hun fik var ikke særlig rare for nogen som helst.

Alexander J: Hey Taylor, er du godt klar over at du er fucking latterlig?

Alexander J: Taylor, du er fucking fed!

Freya: Yeah, right Alex! Dræb dig selv @TaylorJS

freya har tagget dig i en chat!

Katie: Dø ligesom din far!! Haha!!

Og jeg ville sagtens kunne fortsætte. Men jeg tror ærligtalt at jeg har fundet beskeden der fik hende til at gøre det.

På Taylor James Smith facebook væg!

Alexander Isaac Jensen:

Din lille fucking ludder, Taylor. Hvad er det også for et navn? Din mor må virkelig hade dig! Taylor? Inspireret af Taylor Swift eller hvad?? Hahah!! Imagine at man ikke kan finde på et navn af sig selv, og bliver nød til at stjæle Taylor Swift's navn 😂😂

Dræb dig selv din lille fucking ludder. Ingen kan lide dig. Ingen. Kan. Lide. Dig. Få det så ind i dit kønne lille FUCKING FJÆS!! Nå ja, du er jo så dum som en fucking myg.

Denne besked er skrevet en dag før Taylor besluttede sig for at begå selvmord. Hun skrev til mig

{14:47} Taylor: "Undskyld Karl, jeg ville ikke sige noget omkring det, men jeg bliver virkelig slemt Cybermobbet, og det er blevet VIRKELIG slemt. Men vi kommer til at ses på den anden side, håber jeg :(. Jeg står i hvert fald på broen nu, og jeg ville bare sige, jeg elsker dig. Farvel. <3"

Jeg prøvede at se om jeg kunne redde hende, men ambulancen kom for sent, og det gjorde jeg også. Lorte Alexander. Han tog hende fra mig. Sikke en Idiot.

"Hej Karl, jeg ved du sikkert læser dette brev, og hvis du gør, undskyld, jeg er virkelig ked af det. Jeg er død nu, og dette er mit afskedsbrev/selvmordsbrev. Jeg ville ønske jeg var et bedre menneske, og ikke en byrde over for alle. Depressionen vandt. Undskyld. Og det er ikke din skyld jeg skrev beskeden til dig, så du ikke ville kunne nå og finde mig og redde mig. Det er jeg ked af. Kan du bede, bedemanden om og skrive "Undskyld, men jeg prøvede" på gravstenen? Tak på forhånd. Der er så mange ting, jeg ville have ønsket jeg nåede og sige til dig i min levende tid, men nu vil jeg være et spøgelse over dig, og vejlede dig, så du ikke ender på samme måde som mig. Hvis du prøver og begå selvmord, vil jeg stoppe dig. Oh yeah, sig til min mor, at jeg elsker hende, hvis hun altså finder ud at jeg er død. Elsker dig. Xoxo- Taylor James Smith."

Når jeg kigge tilbage på brevet, græder jeg stadig. Min mor har været ved mig ligesiden hun døde. Jeg tror inderst inde at det er fordi hun er bange for, at jeg begå selvmord efter hende, det kunne jeg ellers godt finde på, men Taylor har skrevet at hun vil vejlede mig til ikke at falde I fælden. Jeg elsker hende, og jeg ville for alt ønske at jeg havde været en bedre ven, og jeg havde hjulpet hende mere, at jeg havde spurgt mere ind til hende... Jeg fandt hendes selvmordsbrev i hendes lomme.

"SIKKE NOGEN IDIOTER!! HVORFOR TAYLOR!! HVAD GJORDE HUN NOGENSINDE DEM???" Skriger jeg

Jeg er fuldstændig knust, hun var mit et og alt, og nu er det eneste sted vi kan ses, et sted hvor jeg sidder på en bænk eller jorden og hun ligger nede i jorden, i en kiste og kigger over mig, jeg ville ønske hun stadig var i live. Lauren har endnu stadig ikke fundet ud af at hendes datter er død. Hun tror at hendes datter overnatter hos hendes bedste ven, i en periode, men hun er død. Hun er endda begravet. Min mor var villig til at betale for hendes begravelse, da hun syntes det er en virkelig synd måde at dø på. Nemlig ved at begå selvmord... Sådan nogle ting kan min mor ikke rumme. Hun er alt for venlig, men Taylor har fred nu, og hun skal ikke længere tænke på døden, og at livet er noget lort sagde min mor. Min mor sagde at vi havde været med til at give hende den fred som vi skal give hende, og at man skal give ånderne fred, og vise dem respekt, som vi nu har gjort. Som der står på gravsten "Taylor James Smith" , "13/08/2005-12/04/2021" " Undskyld, men jeg prøvede" , "Altid I vores hjerter, Taylor <3"