Last first kiss - Magnus Landin

Kapitel 6

Kapitel 6 - kampdag

det er officielt kamp dag og dagens modstander er Egypten. ikke lige drømme modstanderen i gruppen, men hvis vi giver den fuld gas, skal vi da nok vinde. - håber jeg.

hele holdet er ret pressede, så morgenmaden er ikke lige så fyldt med stemmer, som de sidste morgener har været. der er mange timer til kampstart, så det står bare på så meget hygge som hjertet begærer.

efter morgenmaden går jeg ind på mit værelse for at rydde det værste op; der er slikposer over alt!. midt i oprydningen kommer der et lille bank på døren. 'jaer?' råber jeg, og døren går op; Mikkel tittet ind ad døren. 

'du sagde at du ville forklare senere?' sige han med en mere seriøs stemme. 'jaer' siger jeg bare, og Mikkel sætter sig på sengekanten bag mig. jeg rejser mig op og sætter mig ved siden af ham. 'såå?' starter han, og det bliver min tur til at snakke.

'savner bare lidt det hele.. altså min familie og mine venner har for nyligt været mig nær, fordi at der skete nogle ting derhjemme' siger jeg og han nikker. 'og hvad skete der så?' spørger han og jeg bliver nødt til at synke en klump;

'jeg havde en kæreste...' starter jeg ud. 

'han var virkelig mit et og alt.. og så en dag skred han bare. i øvrigt for en meget smukkere pige'.

'ej Mathilde, det skulle du have sagt' siger han, og jeg ryster bare på mine skuldre. 'det er så der min familie og venner kommer ind i billedet'.

'de var der for mig hvert skridt af vejen, og har været der siden. og nu er det bare underligt at de ikke er her' siger jeg.

'du har da din far?' spørger han forvirret.

'han kunne ikke lide min kæreste, så han havde lidt bare en slagt vidermentalitet da han fandt ud af det'.

'nårh' er det eneste der kommer ud af hans mund. 

'det er jeg altså virkelig ked af Mathilde' siger han så,og trækker mig ind i et kram, som jeg gengiver. 

Vi trækker os, jeg går ud fra mit værelse. 'Mathilde' siger Mikkel og jeg vender mig rundt. 'ved magnus det med din eks?' spørger han og jeg ryster på hovedet. 'og det synes jeg heller ikke rager ham' siger jeg og han nikker bare. jeg fortsætter ind i det stemningsfyldte fællesrum.

Mikkel sætter sig ved siden af mig, hvilket egentlig er ret rart. 'Mathilde!' bliver der råbt fra den anden ende, og jeg får øjenkontakt med Magnus. 'vil du være med til bordtennis?' spørger han, og jeg nikker, og stiller mig i række til bordet rundt. 

vi når rundt om bordet et par gange, og nu står Emil Jakobsen og jeg i finalen. 'bedst ud af 3' siger Mensah, som er blevet dommer. 

vi spiller om serven og jeg vinder; jeg server. emil og jeg spiller en intens kamp. jeg får de 2 første point, men mister kontrollen og Emil får indhentet mig og vi står 2-2.

'Match point!' råber Gidsel og vi spiller sidste runde. den får forholdsvis hurtigt, da Emil formår at skyde bolden langt væk. 'Og vi har en vinder!' siger en virkelig hype Mads Mensah og rusker lidt i mig. 

'du er bedre end jeg troede!' siger Møllgaard hvilket gør mig glad. jeg får rystet vindertitlen af mig, da jeg taber i første runde i næste omgang. jeg lister ind på mit værelse, hvor jeg finder min telefon frem, og begynder at scrolle. 

'hvor bliver du af?' står der i den besked der tikker ind fra Magnus. 'sover' svarer jeg og 2 sekunder efter braser døren op, og Magnus kommer ind. 'jeg mangler virkelig noget at lave.. vil du med ud og gå?' spørger han, og jeg nikker. 

jeg får taget overtøj på, og det samme gør han. vi går ud i Paris' kolde vintervejr, og kan straks mærke stemningen. vi går forbi små boder med ting, og Magnus køber en ring til mig med en flot grøn sten i. 

'ej Magnus' siger jeg da jeg tager i mod ringen, og man kan lige ane stenens indgravering på indersiden, hvor bodens navn står i. 'det havde du altså ikke behøvet' siger jeg og tager ringen på min pegefinger. 

jeg smiler til Magnus og vikler mine arme rundt om mig, og han lægger sine om mig. jeg kigger op og hans ansigt er tæt på mit, og kommer tættere på. jeg rækker op mod ham, og vores læber er millimeter fra fra hindanden...

lyden af en mobiltelefon ringer, og det er min. jeg fjerner grebet på Magnus og tjekker hvem det er; det er min bedste veninde Elena. jeg tager den ikke, men skriver derimod en besked til hende. 

'burde vi ikke gå tilbage?' spørger jeg og Magnus nikker. vi går mod hotellet, og da vi ankommer, er det ved at være go-time. vi skal til kamp.