PROLOG

13 0 0
                                    

Jeg lå i hospitalssengen og kiggede i loftet. Hvis jeg havde forældre var jeg sikker på at de ville besøge mig. Jeg hostede engang, og pludselig trådte doktor Cullen ind. Jeg hørte ham ikke kom herind og jeg fik et lille chok.
"Godmorgen Lily." Sagde han og smilte. Jeg smilte igen. Jeg var bleg, og mit normalt lange brune hår, gik mig til skuldrende.

"Godmorgen doktor." Sagde jeg. "Hvordan har din dag været?" Spurgte jeg så høfligt jeg kunne, uden at være irriterende.

Han grinte. "12 år og allerede høfligere end flere voksne jeg kender." Smilte han. Det fik også mig til at smile. "Jo det går godt, du ved. Men jeg burde vel være den der spurgte dig om det. Hvordan går det?"

"Hmm altså jeg har frosset en del i ugen. Haft mild feber og ikke rigtig har haft nogen appetit." Indrømmede jeg. "Men ellers har det faktisk været en meget god uge."

Han smilte sørgmodigt. "Jeg kommer desværre med dårligt nyt." Sagde han og så mig i øjnene. "Jeg tror ikke du overlever kræften. Men der er en måde du kan blive ved med at leve."

Lily CullenWhere stories live. Discover now