Dette er en historie om Maddie Carter, hun er en 15 åring pige med nogle spicelle evner. Hun har telekinesiske og telepatiske kræfter, hendes forældre er døde så hun bor med sin søster, Monica, som også har kræfter. Da hendes forældre døde flygter h...
"Du har da været hurtig" siger jeg og kigger over på ham, jeg kommer til at læse hans tanker, jeg ved godt at det ikke lyder som sådan noget man kommer til, men det gjorde jeg, eller noget. (Peters tanker) 'Akavet nu ved hun at jeg skyndte mig ud til hende' jeg læner mig lidt ind i mit skab så Peter ikke kan se at jeg griner lidt "Eller også er du bare langsom?" siger Peter lidt nervøst så det ikke skal virke som om at jeg har ret "Mmh det tror jeg nu ikke" svarer jeg tilbage og han griner lidt akavet "Skal vi gå?" spørger jeg ham og han nikker til mig inden vi begynder at gå mod udgangen. Inde vi når hen til døren kommer Brad op til os "Matilde, hey, jeg ville bare lige høre om du har ændret din mening om festen" jeg kigger over på Peter og ser at han ser ned i jorden lidt irriteret. Da han kigger op igen fanger jeg hans øjne og han giver mig et lille falsk smil, jeg læser hans tanker, med vilje den her gang da jeg gerne vil vide om jeg burde sige til Brad at jeg ikke kommer.
(Peters tanker) 'Please sig nej, jeg orker ikke at være sammen med Brad en hel aften' Peter kigger væk igen og jeg drejer mig mod Brad "Som jeg sagde før, så skal jeg være sammen med Peter nu" siger jeg til Brad og han kigger hurtigt ned i jorden inden han siger "Jaer, okay, vi ses" han smiler til mig og kigger hurtigt over på Peter inden at han går væk igen. Jeg begynder at gå igen med Peter ved siden af mig "Jeg troede at du gerne ville med til festen i aften" siger Peter til mig på en spørgende måde "Det jeg sagde var at jeg ville tage afsted hvis du kom med mig, men du virkede ikke som om at du havde lyst" svarer jeg ham og kommer til at læse hans tanker igen. (Peters tanker) 'Tak! Nu behøver jeg ikke at være sammen med den idiot hele aftenen, men bare med hende' jeg kigger ned på mine fødder og smiler "Det var så lidt siger jeg til Peter og glemmer helt at det var hans tanker og ikke noget han sagde. "Hvad sagde du?" spørger Peter forvirret, jeg prøver at tænke på en måde at fikse det på så jeg siger "Jeg har ret ikke? Du havde ikke lyst vel?". Der er en lille pause inden Peter svare "Næhh, egentligt ikke" vi griner begge lidt og går i stilhed efter det.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Efter lidt tid hvor vi bare gik, stopper Peter foran en bygning "Her er vi så" siger han og kigger op på bygningen, jeg kigger også op og det er et meget normalt lejligheds kompleks. Peter kigger over på mig og begynde at gå hen mod hoveddøren "Damerne først" siger han med en falsk butler stemme "Mange tak" siger jeg til ham i den samme stemme og vi griner lidt. Det var akavet. Tænker jeg til mig selv og begynder at gå op ad trapperne med Peter bag mig. "Det er lige her henne" siger Peter og peger hen på døren for enden af en lille gang, jeg lader ham komme op foran og lukke os ind.
Note: jeg kan se at der ikke længere er lige så mange mennesker som læser min historie, og derfor vil jeg bare gerne sige tak til jer der stadigt læser med <3
