Spidey-boy (dansk)

Kapitel 2

Min søster er ret nice, hun hedder Monica, hun er 22 og læser lige nu til læge. Hun har også et job ved siden af som vist tjener ret godt, det er grunden til at hun kan have mig boende. Hun har altid været der for mig og nu mere end nogensinde. Da vores forældre døde var hun der på første række med mig hele tiden, også selv om hun ikke altid var enig med de ting vores forældre gjorde eller sagde. Hun har også kræfter,men ikke i lige så stor grad som mig. Jeg har telepatisk og telekinesiske kræfter, min søster har rynkensyn og kan gøre sig usynlig, det var ikke en god kombi da vi var mindre.

Vi har haft kræfter hele vores liv, men vores forældre havde ikke kræfter, i hvert fald ikke hvad vi ved af. Gad vide om... "Dinggg!" mine tanker blev afbrudt af klokken der ringer til pausen. Jeg pakker mine ting sammen og går ud i gangen med Peter "Så Peter, fortæl mig lidt om dig selv" siger jeg til ham imens vi går hen mod  skabene. "Øhm mit fulde navn er Peter Parker, jeg er 15 år, mine forældre er også døde så jeg bor med min tante May" svare Peter "Åh det er jeg ked af at høre, hvor lang tid er det siden de døde?" spørger jeg "Hvis du ikke har noget i mod at jeg spørger" skynder jeg mig også at indskyde "Det er okay, de døde da jag var lille" siger Peter. "Dat gør mig ondt" siger jeg "Det er okay, det er lang tid siden" han smiler til mig og jeg smiler tilbage. Vi når hen til hans skab "Det ser ud til at jeg kommer til at have skab næsten lige ved siden af dig" siger jeg opmuntrende til ham for at skifte emne "Ja" siger han med et smil på læberne.

(Peters tanker) 'Så kan jeg se hende hver dag når vi har skabe så tætte på hinanden. Godt hun ikke ved at jeg tænkte det for det lød rigtigt akavet. Men jeg håber hun kan lide mig, jeg kunne godt bruge nogle andre venner end bare Ned og MJ. Jeg burde nok fortælle hende om MJ' vi begynder at gå mod cafeteriet "Så øh er det fint at der sidder en mere ved bordet?" spørger Peter "Ja selvfølgelig" svare jeg "Okay, hun hedder MJ" siger Peter. Vi når ind i cafeteriet og stilleros i kø ved bufféen. Da vi har fået vores mad siger Peter "Kom Ned og MJ sidder allerede derover" han prøver at pege uden at tabe sin bakke med mad. "Hej, det her er Maddie Carter" siger Peter mens han nigger hen mod mig "Hej" siger jeg til dem "Hej Maddie" siger Ned og MJ næsten sammen tidligt "Jeg er Ned" siger ham der så må være Ned "Og jeg er MJ, eller det kalder folk mig. Mit rigtige navn er Michelle Jones" siger MJ bagefter, jeg smiler til dem bægge og sætter mig ned.

Peter og jeg sidder overfor hinanden. "Det er din første dag her ik?" spørger Ned da jeg har sat mig "Jo det er det" svare jeg "Så hvor boede du før?" spørger MJ "Øhm før boede jeg i San Francisco" svare jeg hende, de stiller lidt mange spørgsmål men det jeg har ikke noget i mod det. "Hvorfor flyttede i her til?" spørger hun videre, i øjenkrogen kan jeg se at Peter lige så stille ryster på hovedet for at signalere at hun ikke skulle have spurgt om det. Jeg drejer hovedt mod Peter og siger "Det er okay Peter jeg har ikke noget i mod at snakke om det" jeg drejer mig tilbage til MJ og svare hende "Jeg kom her til med min søster efter at vores forældre døde sidste år, min søster var 21 da det skete så hun var i stand til at tage sig ad mig" der er en lille pause "Det er jeg ked af at høre, undskyld jeg spurgte" siger MJ lidt nervøst over hvad jeg vil svare. (MJs tanker) 'Jeg håber virkelig ikke at hun bliver ked af det, det ville være et virkeligt dårligt førstehåndsindtryk' jeg smiler til hende og siger "Virkelig det er okay, jeg har ikke noget problem med at tale om det" MJ smiler tilbage og virker lættet.