Kapitel 9

34 1 0
                                    

De næste par dage gik hurtigt forbi og før jeg vidste af det var det fredag, jeg går ind på skolen og hen til mit skab, hvor Peter står og venter på mig. "Hey, hvorfor står du her og venter på mig så tidligt?" spørger jeg ham og smiler til ham "Jeg ville ikke misse dig inden du skulle til time" siger han og smiler tilbage "Hvorfor ikke det?" spørger jeg videre "Fordi at jeg ville spørge dig om noget" siger han mens han stadigt smiler til mig "Hva' så?" jeg har nu fået mine matematikbøger ud og læner mig op af skabet ved siden af Peter "Jeg tænkte på om du måske ville med hjem til mig senere og lave den der præsentation som vi havde for i fysik, det er fint hvis du ikke har lyst, jeg mener det er fredag og der er sikkert mange.. han kigger nervøst rundt overalt mens han siger det inden jeg endelig afbryder ham "Hvorfor er det at du altid skal være så nervøs når du skal spørge om noget?" "Det ved jeg ikke helt" vi griner begge lidt og jeg svarer så "Jeg vil rigtigt gerne med hjem til dig senere i dag og tak fordi at du mindede mig om det, jeg havde helt glemt præsentationen" "Det var så lidt" siger Peter og vi smiler til hinanden inden klokken ringer "Vi ses til frokost ik?" spørger Peter inden vi begynder at gå til hver vores time "Jo" siger jeg og går til matematik.

Da jeg går ind i klasseværelset er der en der kalder mit navn "Maddie!" jeg kigger rundt og ser at det er Brad, jeg går over og sætter mig ved siden af ham. "Hey" siger jeg og smiler til ham "Hey" siger han tilbage inden læreren begynder at gå hen over dagsordenen. Brad og mig har faktisk haft det ret sjovt sammen, de få gange hvor vi altså har været sammen. De andre siger at jeg burde holde mig væk fra ham og Flash, det gør jeg også med Flash for han er en total idiot, men Brad og mig er ret gode sammen. Jeg mener jeg kan godt se hvorfor de har noget imod ham, eller havde noget imod ham, for han plejede at være et røvhul. Men jeg syntes nu det er blev bedere. Måske er det bare over for mig at han er sød, men de andre har eller ikke brokket sig over ham her for nyligt, udover de gange de har brokket sig over at jeg er sammen med ham.

Vi havde de sjovt i timen og før jeg vidste af det ringede klokken til første pause. Inden jeg går spørger Brad mig om noget "Så der er den her fest i aften hos Flash og jeg tænkte på om vi skulle følges?" han smiler til mig "Jeg beklager virkeligt men jeg skal være sammen med Peter" siger jeg til ham og giver et med følsomt smil, jeg har nu pakket mine ting sammen og er på vej mod døren, men Brad følger efter mig. "Hvor hænger du egentligt ud med dem?" spørger han mens han går med mig ud i gangen "Fordi at de er mine venner" svarer jeg "Det ved jeg godt men du kan jo altid få venner, som mig" siger han inden jeg åbner mit skab så jeg ikke kan se hans ansigt. "Ja det ved jeg, men jeg kan bedre lide de venner jeg har nu" han stikker hovedet frem bag skabslågen og jeg smiler til ham "Fair nok, vi ses senere Maddie" han nye smiler tilbage og går over mod hans eget skab.

Peter kommer over til mig og sætter hans ting ind hans skab "Så dig og Brad kan stadigt godt holde hinanden ud" siger han på en spørgende måde men alligevel ikke "Han er altså ikke så slemt Peter" han tager på skulderne "Og du må også indrømme at han er blevet bedre efter at jeg har rettet lidt på ham" fortsætter jeg mens jeg læner mig op af skabet ved siden af hans "Ja det er han vel" siger Peter og smiler til mig "Skal vi gå i kantinen til de andre?" spørger jeg og har, underligt nok, lidt lyst til at tage Peter i hånden. "Ja let's go" siger Peter og lægger sin ene arm over mine skuldre. Jeg bliver lidt overrasket, men på en god måde. Jeg tager fat i hans håndled på den arm der er over min skulder og vi griner begge lidt mens vi går mod kantinen.

Deze afbeelding leeft onze inhoudsrichtlijnen niet na. Verwijder de afbeelding of upload een andere om verder te gaan met publiceren.
Spidey-boy (dansk) Waar verhalen tot leven komen. Ontdek het nu