"It may seem as the hardest thing to do,
but you have to forget the guy who forgot about you,"
- The Notebook
------------
Jeg havde aldrig prøvet det før. At elske nogen med hele mit hjerte og ønske at følelsen aldrig ville forsvinde. Følelsen af at hele ens krop emmede af elektricitet hver eneste gang personen trådte ind i lokalet.
Men det var også inden jeg mødte ham. Drengen med det krøllede hår og de grønne øjne, der brændte under solens skær. Han havde et smil, der der kunne lyse hele verden op og hvis han ville, så kunne han stoppe selv de mest grusomme konflikter.
Alle elskede ham. Det var der ingen tvivl om. Drengen var jordensomdrejningspunkt, og der var hverken nogen eller noget som stå for hans charme. Det var umuligt. Han var helt og aldeles perfekt.
Vigtigst af alt elskede jeg ham. Jeg kunne ikke gøre andet.
Han vadede direkte ind i mit liv. Han viste mig hvad det ville sige at elske nogen. Han holdte om min krop, trøstede mig oven i købet når jeg grædende åbnede mig op for ham.
Men værst af alt ødelagde han mig. Han knuste mit hjerte i tusinde stykker men alligevel - trods alt den smerte han bevidst havde påførte mig, lod jeg ham gøre det.
For jeg elskede ham jo. Jeg ville aldrig stoppe med at elske ham, og det måtte jeg lære at leve med.
--------
OBS: Historien bliver p.t. rettet igennem, hvilket betyder at der altså kan være steder, hvor plottet muligvis ikke hænger særlig meget sammen. Jeg prøver på at færdiggøre det så hurtigt som muligt :)
På forhånd tak. Jeg håber du nyder historien :)