Næste morgen.
Jeg vågner op, efter en skøn nat med Taehyung, selvom jeg dog, har nogen smerter i mit underliv. Jeg strækker min krop, hvorefter jeg åbner mine øjne.
Jeg tager dynen omkring min krop, og sætter mig op i sengen, jeg drejer hovedet over mod Taehyung side, men han ligger der ikke. "Taehyung?." Kalder jeg, og kigger ud i rummet, men der går ikke lang tid, føre han kommer ind på værelset. "Du vågn." Smiler han. "Ja....hvor har du været?." "Jeg vågnede for noget tid siden, og jeg ville ikke vække dig, så jeg gik ud og tog et bad." Sagde han, og fandt en skjorte fra hans skab. "Her tag den her på." Han kastede efter skjorten hen på sengen. "Tak." Sagde jeg, og tog skjorten på.
"Nåår hvad synes du så om igår?." Spurgte han, og kom op i sengen til mig.
"Det var fantastisk Taehyung." Sagde jeg, og kyssede ham på munden.
Vi lå i noget tid i sengen, og nussede om hinanden, men vi besluttede os for, at går ned og tag noget morgenmad. Jeg skiftede hurtigt til den kjolen, som som Taehyung havde givet mig, da jeg ikke havde andet at tag på. Jeg løb ned i køkkenet, hvor Taehyung stod, og var igang med at lave morgenmad, og noget tid efter, sad vi og spiste morgenmad.
Nogen timer efter, lå vi inde i sofaen og så fjernsyn, Taehyungs mor var kørt hen til en veninden, så vi var alene. "Y/N der er noget jeg gerne vil spøger dig om."
"Hvad er det Taehyung?." "Jeg har tænkt meget på det....så derfor spøger jeg dig nu....vil du være min pige?." Jeg kunne mærke jeg begyndte at rødme, da han sagde de ord. "Slevføldig vil jeg det Taehyung." Han fik derefter et stort smil på hans læber, hvorefter han kyssede min pande.
Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg har aldrig været så forelskede i nogen, som jeg er med Taehyung. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg har fundet en som ham.
Men der gik ikke lang tid, føre det ringede på døren. "Jeg skal nok lukke op." Sagde jeg, og rejste mig fra sofaen. "Okay." Sagde Taehyung, og satte sig op, jeg gik hen og åbnede døren, men da jeg så hvem det var, blev min krop til is.
"Når så det er her du gemmer dig." Mit hjerte begyndte, at slå dobbelt så hurtigt. "Hvem er det Y/N?." Spurgte Taehyung, jeg kunne slet ikke få et ord ud af munden, jeg kunne høre Taehyung kom ud til mig. "DIG." Råbte min onkel, jeg vendte hovedet over til Taehyung, og jeg kunne se på ham, han ikke var glad.
"Tænk at du bare har været her." Sagde min tante, og tog mine hænder, så mit fokus blev rettede mod hende. Men uden tøven, tog jeg mine hænder til mig selv, og gik nogen skridt tilbage. "Hvad laver i her?." Spurgte jeg. "Vi er kommet for at tag dig hjem." Sagde min onkel, og kom hen imod mig. "Hun går igen steder." Sagde Taehyung, og gik ind foran mig. "Nuuuurg se dem lige." Grinte min onkel.
Men han blev pludselig seriøs. "Okay så er det godt Y/N nu kommer du med." "Kom nu Y/N" Sagde min tante, jeg kunne mærke på min krop, den ikke kunne klare mere, af min onkel og tante. Så jeg begyndte at gå nogen skridt frem, hvor jeg stoppede. "Jeg kommer ikke med jer." "Hvad sagde du?." Spurgte min tante, jeg kunne se på dem, jeg havde gjord dem mere vrede. "Jeg kommer ikke med." "Det kan jeg love dig for du gøre." Sagde min onkel, og tog min arm. "SLIP HENDE." Råbte Taehyung, og slog ham i ansigtet, så han slap min arm. "Det skulle du aldrig have gjord" Sagde han, mens han tog sig til hovedet, der gik ikke lang tid føre, min onkel løb ind i Taehyung så de faldt ned på gulvet. De begyndte at slås, og da jeg skulle til at løbe der over, blev jeg stoppede af min tante. "Slip mig tante." Jeg begyndte at slå ud i luften, og lidt efter ramte jeg hende. "Dit uartige barn."
Uden tøven løb jeg hen til, Taehyung og min onkel, de blødte begge to, men jeg kunne se Taehyung blødte mest. Så jeg løb hen til min onkel, og hoppede op på ryggen af ham, så han kom væk fra Taehyung. "Du røre HAM IKKE." "HOP NED Y/N." Jeg kiggede over mod Taehyung, og kunne se han lå og tog sig til hans mave.
En tåre løb ned af min kind, der her var ikke meningen, at han skulle blive så indblande i mit liv. Jeg mistede mit fokus, så uden jeg lagde mærke til det, havde jeg givet slip på min onkel, så jeg faldt ned på gulvet. "Okay jeg havde troet at jeg ikke skulle gøre det her, men i giver mig ikke noget valg." Jeg fik en bange fornemmelse, da min onkel pludselig trak en pistol, op fra hans lomme, og pegede den på Taehyung.
Flere tåre løb ned af min kind, jeg ville ikke lade ham skade den mand jeg elsker, om det så galt at jeg måtte tag med dem. "Gå med Y/N eller jeg skyder." "Gøre det ikke Y/N." Kunne jeg høre Taehyung sige. "Hvis jeg går med jer så lader i ham være for altid." De kiggede på hinanden, i noget tid hvorefter de sagde. "Det lover vi." Jeg kiggede igen over mod Taehyung. "Okay." Da jeg havde sagt de ord, stormede min tante hen til mig, og rev mig med. "Vent...vent." Men hun var ligeglad, hun fik mig ud af huset, og ud på gaden, men vi stoppede op, da vi kunne høre lyden fra et skud, jeg kiggede panisk på hende. "Jeg er ked af det Y/N." Da hun sagde den sætning, viste jeg godt hvad hun mente. "Nej....nej I LOVEDE" Råbte jeg, og fik revet min arm løs. "Taehyung." Men jeg nåede ikke langt, føre min tante tog fat i mig igen. "Slip mig." "Stop så med at kæmpe imod Y/N." Jeg kunne mærke min krop ikke kunne mere, så jeg lod den blive tung, så jeg faldt ned på jorden. Min tåre løb ned af min kinder, jeg kunne ikke forstår hvorfor de var sådan, jeg havde aldrig gjord dem, noget ondt i hele mit liv.
Der gik ikke lang tid føre, de havde fået mig ind i huset, og låst mig op på mit værelse, så mit liv igen var som føre. Jeg lagde mærke til, mens jeg lå i min seng, at der var kommet skodder foran mit vindue, så jeg ikke kunne se ud.
Jeg sukkede og kravlede ned under min dyne, hvor der ikke gang lang tid, føre jeg fald i søvn.
2 dage efter.
Der er gået 2 dage siden, min onkel og tante fik mig hjem igen, og jeg har ikke set så meget som skyggen af Taehyung. Og jeg ved ikke hvad der skete, inde i Taehyungs hus, da jeg kunne høre skuddet, og det stresser mig. For jeg ved ikke om han er borte, eller om han er kommet slemt til skade.
"Y/N?." Spurgte min tante, og kom ind på mit værelse. "Der er noget din onkel og jeg har besluttede." "Hvad er det så?." "Vi har snakket, med nogen af vores venner fra Seoul, og vi har fået lov til at bo derover, indtil vi finder vores eget." "Vent....skal vi flytte?." "Ja Y/N det skal vi." Jeg kunne mærke tårne pressede på. "Det er for dit bedste Y/N.....så kan du også starte på en frisk." "I aner ikke hvad der er for mit bedste." Sagde jeg, og tørrede en tår væk. "Høre Y/N jeg gider ikke til, at diskutere med dig, så pak nogen af dine ting, vi tager afsted om 2 timer." Jeg fik et overraskede ansigtudtryk. "Om 2 timer." Hun svarede ikke, låste bare min døre efter sig.
Jeg kunne slet ikke forstår, jeg skulle rejse til en anden by, og at jeg aldrig fik lov til at se Taehyung igen. Og hvis Aiko vågnede fra hans koma, så ville jeg ikke være der, til at passe på ham.
Da jeg havde pakket færdig, lå jeg i min seng, og tænkte tilbage på alt det der var sket. Fra den første dag jeg mødte Taehyung, til jeg tog afsked med ham, jeg kunne ikke lade være med at smile. For han havde gjord så meget for mig, og jeg fik aldrig lov til, at give ham noget tilbage.
"Gå ned i bilen Y/N." Sagde min onkel, som var kommet ind på værelset, jeg rejste mig fra sengen, og tog min taske. Der var nogen tunge skridt ned af trappen, og jeg kunne ikke helt forstår, at jeg faktisk tog med dem. Jeg kiggede for sidste gang rundt, og blev mindet om en masse ting, både godt og ondt. Jeg tog til sidst en dyb indånding, gik ud af huset, og hen til bilen som parkeret foran. Nogen tår løb ned af min kind, da jeg kigged over mod Taehyungs hus. Og jeg kunne lade være med, at kigge der over, så jeg lagde ikke mærke til min onkel var kommet ud. "Sæt dig så ind i bilen pige barn." Sagde han, og rev mig ind i bilen.
Jeg sad der i noget tid, og ventede på min onkel og tante, og jo mere de tog om i bagaserummet, jo mere gik det op for mig, at det var virkelig.
Men der gik ikke lang tid, føre de satte sig ind i bilen. "Når er du klar Y/N?." Spurgte min tante, men jeg svarede ikke, jeg kiggede bare ud af vinduet. Da min onkel startede bilen, havde jeg mest lyst til at springe ud, men det var som om, min krop var sat fast på sæddet, så jeg gjord intet.
Men da vi havde kørt nogen få meter, kunne jeg høre nogen politi bil, længer ned af vejen. "Hvad fanden sker der?." Spurgte min onkel, og stoppede bilen, jeg satte mig op, så jeg bedre kunne se hvad der skete.
Der holde to politi bil og spærrede vejen, hvorefter 4 politi mænd løb hen til bilen, og åbnede dørene. "I kommer med os." Sagde de, og tog min onkel og tante ud af bilen. "Hedder du Y/F/N?." Spurgte en af politibetjente. "Ja." Svarede jeg underene. "Kom." Sagde han, og hjalp mig ud af bilen. "HAR DU RINGET TIL POLITIET?." Råbte min onkel. "Nej det har hun ikke....det har jeg." Jeg drejet hovedet, over mod politibillerne, hvor en mand stod, med solbriller og maske.
Så man ikke kunne se hans ansigt, men der var noget over ham, der så bekendt ud. "Og hvem er du så?." Spurgte min tante. "Det skal jeg vise dig." Han begyndte at tag, sine solbriller og masken af, så man kunne se hans ansigt, og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne.
Jeg kunne slet ikke, lade være med at smile, jeg var så glad for, der ikke var sket ham noget.
"I er anholdt for, at have gjord skade på børn, og for ikke at have våben tilladelse." Sagde en betjent, og skulle til at tag håndjern, på min onkel og tante, da min onkel råbte. "DET ER DIN SKYLD DET HELE." Hvorefter han slap fri fra politimændenes greb, så han løb over til mig, og tog sine hænder omkring min hals, så jeg ikke kunne få luft. "Slip hende." Kunne jeg høre Taehyung sige, mens han løb over til os. Men der gik ikke lang tid, føre to politimænd fik ham væk. "SLIP MIG." Råbte han, mens de førte min onkel og tante væk.
Jeg tog mig til halsen, og hostede efter luft. "Er du okay?." Spurgte Taehyung panisk, og tog sin hånd på min ryg. "Jeg har det fint Taehyung......Men hvad skete der med dig?." "Det fortæller jeg et andet tidspunkt." Sagde han, og kyssede min pande.
3 uge sener.
Der er sket så meget, siden den dag min onkel og tante blev anholdt.
Taehyung fortalte bland andet, at min onkel ikke skød ham, men ville få det til at tro, at han havde skudt ham. Men han havde tvunget Taehyung, til ikke at se mig igen, for ellers ville han gøre noget imod mig, som Taehyung ikke kunne lade ske. Men Taehyung ville ikke fortælle mig, hvad det var han ville gøre, for det synes han ikke jeg skulle vide.
Jeg har fået sat huset til salg, da jeg ikke ønsker at bo der, så jeg bor stadig hjemme ved Taehyung. Indtil vi har fået sparet op, til vores eget sammen. Men først har vi aftalt, at vi skal til Daegu og besøg Taehyungs venner, og jeg glæder mig så meget til at møde dem. Vi har snakket lidt med dem, over til telefon, og de lyder så søde, så jeg kan ikke vente.
Og nu er et af mine ønsker, endelig gået i opfyldelse, for Aiko er endelig vågnet, fra hans koma. Vi hentede ham fra dyrehospitalet, for nogen dage siden, og Taehyungs mor har været en engel, og lade ham bo sammen med os.
Så jeg kunne ikke være mere end lykkelig.
Taehyung og jeg var gået på stranden, for at gå en tur, men vi var stoppet op, hvorefter vi satte os i sandet. "Tak for alt du har gjord for mig Taehyung, jeg kan ikke takke dig nok." "At du er her er tak nok Y/N." Sagde han, og kyssede mig.
"Jeg elsker dig." "Jeg elsker også dig Y/N."
Tak fordi du læste med, håber du kunne lide det.