Klubben

Møde i mørket.

Det er en kold vintermorgen og et tyndt lag sne dækker hustagene. En pige med rødligt hår går gennem byen Colisp. Hun går ned mod den tågede blindgyde. En let vind skubber hendes hår til side og afsløre et meget farverigt ansigt med to skindene lysebrune øjne. Da pigen drejer om hjørnet står hun ved en mur. Hun stopper op og ser rundt. Der er en lille flok børn som står og kigger på hende. De ser ud til at være tretten. Der er en der er ældre. Hun hedder Luttife Merglettulp og er seksten år. Luttife har langt sort hår i en hestehale og et markeret blegt ansigt som skjuler et sæt mørkebrune øjne. Hun er slank og lidt høj i forhold til hendes alder. Luttife står med ryggen til men vender sig om når pigen kommer. "Hej Negara." Den rødhåret pige som hedder Negara svare så høfligt hun kan. "Hej Luttife. Er jeg den sidste?" Luttife nikker. "Ja. Jeg er glad for alle kom. I kender ikke hinanden så lad mig præsentere jer for hinanden kort. Hvis i har nogle spørgsmål svare jeg til sidst. I har alle meldt jer ind i min klub og jeg tror hurtigt i kan blive gode venner. Det her er Negara Jannof og hun er en ignis." Negara spørger med en lidt for uvidende stemme. "Undskyld jeg spørger men hvad mener du med at jeg er en ignis?" Luttife fniser men ser ikke ud til at syntes noget er sjovt. "Hver sød at vente med spørgsmålene. Igniser kan kort sagt sætte ild til ting ved at røre ved dem." De andre børn ser mærkeligt på Luttife. Det er tydeligt at de tror hun lyver. Det vil Negara også hvis ikke det er fordi at hun så sent som i går var kommet til at sætte ild til et tæppe i hendes stue. Fattine havde sagt til hende at det ikke gjorde noget. Fattine er Negaras plajemor og hun har boet hos hende så længe hun kan huske. Negara ved intet om hendes forældre men det er okay. "Det her er Fettikru Taspulteg." Luttife fortsætter med at presenter dem. Hun peger på en høj dreng med sort hår og mørkeblå øjne. Han står lidt i baggrunden og kigger på de andre. Da alle er blevet pressenteret går Luttife ud af blindgyden mod et hus. Hun åbner stille døren og de går ind. Hun går hen til et stort skab som står i køkkenet. "Mine lommepenge." Hun tager alle pengene og putter dem i en stor sort pung. "Har i husket hvad i skulle tage med?" Alle nikker og begynder at rode i lommerne. Negara tager en lille kniv op af lommen. Skæftet er af robin og bladet lyser næsten op i lyset fra den kraftige lampe. Kniven har været hendes mors. Den lå i kurven hun var blevet fundet i. Fattine havde sagt at det var uansvarligt at efterlade et lille barn med en skarp kniv. Hun har dog stadig fået lov til at beholde den. Så tager hun en hundrede krone seddel op af lommen efterfulgt af en liste. Alle har fået en liste af Luttife hvor der står hvad de skal skaffe. Hun har skaffet meget i forvejen og læser hurtigt listen igennem i hendes hoved. En dragt(ikke for løs, et sæt handsker, et sæt lydløse sko, en kniv, tøj til flere dage(både varmt og koldt), sæbe, tandbørste, tandpasta, hårbørste(behøves ikke med mindre du har langt hår), taske, sovepose, spil, tegneserier eller andet underholdning, mad og vand til flere dage, jakker(både til koldt og varmt vejr), amindelige sko(bla. regnstøvler, støvler, sommersko og sandaler), vorkitorgi, batterier til lang tid, armbåndsur og penge. Da hun har læst det hele ser hun på den taske hun har medbragt. Det havde været svært at få plads til alle tingene i tasken. Hun ligger sedlen ned i tasken og får lukket den efter lidt arbejde. Da alle ser ud til at være klar går de ud af huset. Luttife føre and ned af en mørk gyde. Hun kommer til et lille gammelt hus. De går alle sammen ind i huset og ser sig omkring. Det ser ud som om der ikke er blevet gjort rent rigtig længe. Gulvet er slidt og der er spindelvæv over alt. Der er kun få borde og en lille støvede disk. Bag disken står der en lille gammel mand med kort rodet hår og små trætte blålige øjne. Luttife går hen til manden mens de andre børn bliver lidt i baggrunden. "Goddag Durranpes." "Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?" Den lille mand ser afventende på hende. Hun rækker ham en lang seddel og han lader øjnene løbe over papiret. Så går han ud af en skæv dør som ser ud som om den kan falde af hængslerne når som helst. Han kom tilbage lidt efter med en stak bøger. De hedder ting som fx Igniser og deres evner, Ignisernes historier og Ignisernes forhold til andre. Så vender hun sig om og ser på de andre børn. "Kom her over Negara." Negara går langsomt hen til disken. Luttife tager bøgerne og giver dem til hende. Så kalder manden de andre børn over til ham. Han går ud igen og kommer tilbage lidt efter med nogle små hvalpe. "I må få en hver." Store smil kommer frem på næsten alle børnes læber. Den eneste som ikke smiler er Harnoa Segta. Harnoa holder sig lidt væk fra hvalpene.  Kassoti Aborog tager en sød lille sort hvalp som hedder Rala. Fettikru Taspulteg ser på to søde hvalpe. Den ene er en lysebrun dreng som hedder Liki mens den anden er en sort pige som hedder Semi. Til sidst får Fettikru begge hvalpene. Negara tager den største af hvalpene. Den har ikke noget navn og er næsten orange. Hun vælger at kalde den Jannof ligesom hun selv hedder. Luttife er gået hen til Harnoa. "Skal du ikke have en ligesom de andre?" "Nej tak. Jeg er ikke et hunde menneske." "Hvad med et andet dyr?" "Det vil jeg rigtig gerne. Men hvorfor giver du os kæledyr? Tror du ikke vores forældre bliver sure når vi tager et dyr med hjem?" "Til det første spørgsmål er det praktisk og hvad angår dine forældre kan du være rolig. I skal ikke hjem før om lang tid." "Det ved jeg godt men hvad når vi så skal hjem?" "Det er ikke engang sikkert at i kommer hjem." "Hvad mener du? Du sagde at vi skulle hjem igen efter en månede." Luttife ligger hovedet på skrå og taler langsomt. "Jeg løj. Men ærligt tror jeg ikke i vil savne jeres familier. I vil få det så godt her. Hvis ikke kan i tage hjem." "Okay." Harnoa ser ned i jorden. "Kom med mig Harnoa. Jeg har noget til dig." De to piger går ubemærket ud i den kolde luft. De går ned af mange forskellige gader og kommer til et dyreinternat. Så åbner Luttife døren og de går ind. Der er mange dyr men det er tydeligt at hun går efter et bestemt dyr. Hun går ind i et stort rum. Der står to bure. Luttife mumler noget lavt til hende selv. Så åbner hun det ene bur. En lille orange ræv kommer nysgerrigt ud af buret. "Det her er Ræligia. Hun er til dig. Hun er allerede oplært til at hjælpe dig." "Tak." "Det er ingenting. Bare lov mig at du passer godt på hende." "Selvfølgelig passer jeg på hende." "Det vil du også fortryde hvis du ikke gør." Der er noget i hendes tonefald som får Harnoa til at stivne. "Selvfølgelig." "Lad os gå tilbage til de andre." Så forlader to personer dyrehandleren med et lille dyr efter sig.