Den sorte enhjørning fløj mig over mod et stort sort slot. "Hvad skal vi", spurgte jeg.
Enhjørningen svarede ikke, men fløj bare hurtigere.
Nu blev jeg ret nervøs. Hvad hvis den ville bortføre mig.
Nu begyndte den at søge ned mod slottet.
Da den var landet på noget der lignede en kæmpe stor altan, gik vi hen mod en stor dør.
"Velkommen til den hvide dronnings slot", sagde den sorte enhjørning.
"Hvem er den hvide dronning?", Spurgte jeg.
"Den hvide dronning er hersker over hele drømmeland. hun er den smukkeste enhjørning der nogensinde er skabt. hun er helt hvid som et snefnug, har de smukkeste sorte øjne, og så er hendes horn snoet helt perfekt", forklarede enhjørningen.
Hun måtte være flot, så jeg glædede mig til at komme ind og hilse på hende.
Vi gik ind ad døren. den var kæmpestor. det var rigtig flot inde på slottet. Der var store lysekroner og flotte ridderrustninger.
Rundt om et langt stort bord sad der noget imellem 25 og 30 enhjørninger. nogle var hvide, nogle var grå og nogle få af dem var sorte.
Den enhjørning der havde fløjet mig til drømmeland sad der også. den smilede til mig.
Jeg smilede tilbage, og satte mig på den stol den sorte enhjørning havde vist mig.
Alle Enhjørningerne var rigtig smukke, men jeg kunne ikke se den hvide dronning.
"Hvor er den hvide dronning?", Spurgte jeg.
alle Enhjørningerne stirrede på mig, og så på den sorte enhjørning som havde hentet mig, der nu havde sat sig ned.
"Har du ikke fortalt hende det endnu", var der en enhjørning der spurgte den sorte enhjørning.
"Nej, undskyld. det glemte jeg. det må du altså undskylde", svarede den sorte enhjørning.
"Nå, så må hun jo få det at vide nu", var der en af de andre enhjørninger der sagde, " nu skal du høre. den hvide dronning er ikke her. For nogle år siden blev hun fanget af den onde enhjørning oppe i den onde ende af drømmeland. det bliver kaldt mareridtets land.Røgtet siger at hun blev ført til din verden og blev født som en lille baby. men et stykke i hendes sjæl er stadig fanget oppe i mareridtets land. vi vi få fat på det stykke og befri vores dronning, og det er det du skal hjælpe os med", sluttede den så.
Alle Enhjørningerne kiggede alvorligt på mig.
"Hvordan skal jeg gøre det", spurgte jeg så.
" Du skal bare snuppe hendes sjæl og lukke den ud. vi skal nok hjælpe dig. alle drømmelands beboere er klar til at gå i krig for den hvide dronning. vi står ved din side", sagde enhjørningen.
"Skal vi i krig, det lyder altså lidt farligt", sagde jeg så.
Så var der en af Enhjørningerne der kiggede ned på mig og sagde: " husk nu hvad den lille kanin sagde til dig nede ved chokoladefloden".
Så blinkede den til mig.
Jeg tænkte mig godt om. hvad var det nu den havde sagt til mig.
nå ja, den havde jo sagt at jeg var i drømmeland, og derfor kunne jeg jo bare forestille mig at noget nyt ville ske.
Så kunne jeg måske forestille mig at det gik godt i krigen, og så gik det godt.
Nu havde jeg ihvertfald en plan.
"Nå, men lad os komme igang med forberedelserne så vi kan få den hvide dronning tilbage. jeg glæder mig til at se hvor smuk hun er", sagde jeg.
Enhjørningerne rejste sig op, og jeg hoppede op på ryggen af den hvide hest der havde fløjet mig over til drømmeland.
Vi fløj ned til slotshaven. den var. Meget smuk. der var blomster og frugt buske og frugt træer og alt det andet en helt perfekt slotshave skal have.
Vi fløj ned ved en smuk sø med svaner. rundt om var der grønt græs.
Jeg lukkede øjnene og forestillede mig at der var en jordbærmark.
Da jeg åbnede øjnene, og så den største jordbærmark jeg nogensinde havde set.
Det var lige det jeg havde brug for.
Jeg løb derover og plukkede så mange jeg kunne bære.
Imens jeg spiste dem lavede Enhjørningerne krigsplaner.
Snart var vi klar til krig, så måtte vi bare håbe at vores modstandere ikke var klar på det.
Men vent nu lidt, det kunne jeg jo bare forestille mig at de ikke var.
