Vanessa Mathyl del 1

Vanessa Mathyl

Hej, jeg hedder Vanessa. Jeg er 17 år gammel, og er alene barn. Jeg bor sammen med min mor, mine forældre er skilt. Jeg har ikke set min far siden, jeg var 5 år gammel. Jeg flyttede heletiden skole, jeg anede ikke hvorfor, min mor gad ikke at fortælle mig det. Det er på en måde meget træls for mig, fordi jeg får nogle nye venner, som jeg elsker. Og så må jeg bare sige farvel til dem, som om jeg kun har set dem 1 minut. Jeg er rimelig god i skolen, jeg få udelukkende 12-taller, min mor er stolt af mig.
Jeg plejer heletiden at være i mit værelse og lave lektier. Nogen gange bager min mor mig mine ynglings muffins, jeg elsker hendes muffin. Og der sidder vi bare og snakker. Men min mor kan ikke lide, at jeg heletiden skal sidde der og lave ingenting. Så hun tog mig med til en fest, jeg tænkte bare, "fest, aargh det orker jeg ikke." Så jeg tog min bog med, ligepludselig kommer der en mand og tager mig op på en scene. De tvang mig til, at synge med en helt fremmed person. Han så sød ud for at være ærlig. Han startede med at synge, efter gad han ikke mere, men da det var min tur kom han tilbage. Det var vidunderligt! Jeg blev en smule genert, fordi han havde nogen af de sødeste øjne, som kiggede dybt i mig. Da vi var færdig, sagde han, du har en vidunderlig stemme. Jeg rødmede lidt.. Han kom over til mig og ville have mit nummer, ligepludselig kom min mor, og der stak jeg af. Jeg tænkte på ham meget, hvordan vi sang og hvordan vi kiggede på hinanden. Sommeren var snart slut, og nu skulle jeg begynde i en ny skole, den hed Greve gymnasie. Da jeg kom ind i min nye klasse, var han der. Jeg kunne se at han blev ved med kigge på mig. Da det var frikvarter, kom han over til mig. Vi snakkede og snakkede, det var som om jeg har kendt ham i flere år. Han var i hvert fald social og åben. Jeg fandt ud af at han godt kan lide fodbold og basketbold, og jeg fortalte ham at jeg godt kan lide lektier osv. Jeg fik en ny veninde, hun var bare den bedste! Hun hed Martina, hun blev ved med at drille mig med at Zac godt kan lide mig. Det var det han hed, Zac. Jeg drillede hende med hans Zac's bedste ven, han plejede også heletiden at kigge på hende. Han havde lidt afro hår og han hed Calloy. Mig og Zac lavede heletiden lektier og sang sammen. Og der blev vi det, som hedder 'kærester'. Min mor kunne ikke lide da hun hørte det, men da han kom og talte med hende, faldt hun til ro. Han elskede også hendes muffins. Han tænkte meget på sin fremtid og uddannelse, men jeg sagde til ham, at alt kommer som det vil, man skal bare lade det være, og at han skal tænke på vidunderligt nutiden er.