Jeg orkede det ikke rigtigt. Det havde hylet i ti minutter nu. Hvis jeg ikke kom op, ville jeg komme forsent. Jeg kiggede på mit ur. Det forbandede ur der havde vækket mig, med dens hylende lyd. Jeg ville ikke i skole. Ikke idag. Jeg har ellers intet imod den. Det er bare fordi at jeg var så træt.
Men så fandt jeg på det. Hvis jeg nu satte tiden tilbage på uret, kunne det jo være, at tiden også gik tilbage i virkeligheden. Det virkede nok ikke, men jeg kunne jo godt prøve. Jeg satte den to timer tilbage, men jeg kunne høre at min mor var på vej, så det havde ikke virket. Øv.
Men pludselig åbnede mit vindue sig. Det havde ellers været lukket. Der kom noget stort ind ad vinduet. Meget stort. Jeg var bange. Det kom hen imod mig. Det var hvidt. Det lignede en hest, men det havde vinger og et spidst horn.
Den stod lige foran mig, da den begyndte at tale. " Tag med mig og få en nat uden ende. Du kan ikke ændre på tiden, men du kan tage til et land langt herfra, hvor der er fred, sjov, hvor du kan være dig selv. Tag med mig og få en nat uden ende," sagde den. Jeg var blevet klar over at det var en smuk enhjørning der TALTE til mig. Jeg spurgte hvor det var. " et sted langt herfra, hop op på min ryg og få en net uden ende. Kom nu, det er ikke farligt," svarede den mig så. En nat uden ende, det synes jeg lød meget sjovt.
Jeg hoppede op på dens ryg, og så fløj vi ud af vinduet. Vi fløj over marker og skove. Det var sådan en fantastisk følelse. Til sidst fløj vi op mod solen. Vi blev ved med det. Enhjørningen satte farten op. Det blev varmt. Så fløj vi ind i solen. Det var varmt.
Da vi kom ud, var alle skyerne lyserøde. Vi begyndte at flyve lavere og lavere. Da vi var ved at nede ved jorden, så jeg noget der lignede små nisser. De gik i flokke imens de sang muntre sange. Der var også mange andre overnaturlige væsener. Det var helt fantastisk.
Enhjørningen landede på en bakketop. Men den var ikke helt normal, den var nemlig blå. Jeg røg ned fra enhjørningen, og landede i noget blødt. Det var noget blødt, som var rart at sidde i, så jeg blev siddende.
" Prøv at spis det", sagde enhjørningen så. Jeg var lidt nervøs, men fik alligevel gravet noget op og proppet det ind i munden. Det smagte overraskende godt. Det var frugt gele, med kirsebærsmag.
Enhjørningen puffede til mig, og jeg rullede ned af gele bakken.
Da jeg var nede, blev min finger helt våd. Jeg kiggede på den, den var helt brun. Jeg kiggede derhen hvor jeg havde haft min finger, og så en kæmpestor chokoladeflod. Jeg fik et glas af en af nisserne, og tog noget flydende chokolade.
Jeg gik videre, men enhjørningen var væk.
Men den havde jo nok travlt, så jeg kiggede mig lidt omkring.
Det var helt utroligt. jeg smagte både sky-candy-floss, og skøjtede på en regnbue, og alt det andet sjove jeg kunne forestille mig. Da jeg lige havde vadet igennem en jordbærmark, og plukket så mange jordbær jeg kunne, gik jeg tilbage til chokolade floden. Men da jeg kom tilbage var chokolade floden ikke en chokolade flod mere, den var nemlig helt lyserød.
Der kom en kanin hoppende hen til mig, og den kiggede op på mit måbende ansigt.
"Hvad er der galt", spurgte den så pludseligt. Jeg fik et chok, for jeg havde aldrig nogensinde hørt om en talende kanin.
Jeg stod bare måbende og kiggede på den.
"Hallo, jeg spurgte dig altså om noget", sagde den så. Nu ville jeg tage mig sammen og snakke til kaninen.
"Det er bare fordi at jeg tror at jeg er faret vild", sagde jeg så, "jeg troede jeg var på vej til chokoladefloden, men den er helt lyserød, og det plejer chokolade ikke at være. jeg er lidt forvirret".
"Hahaha", begyndte haren, " det er fordi du er i drømmeland, der hvor alt kan ske".
Jeg forstod det ikke rigtigt, og det tror jeg man kunne se i mit ansigtsudtryk, for så begyndte haren igen.
" Har du ikke lige tænkt på jordbær, ellers ville den ihvertfald ikke være lyserød. for mig er den orange fordi jeg tænker på gulerødder".
Nu begyndte jeg at forstå. nu tænkte jeg at jeg fik lyst til appelsiner, og så kom der et helt træ fyldt med appelsiner.
Jeg gik rundt og fik alt hvad jeg kunne forestille mig.
Men pludselig kom der en stor sort enhjørning hen til mig. den så meget alvorlig ud.
"Kom med mig", sagde den. jeg var lidt bange, men hoppede alligevel op på dens ryg, og så fløj vi afsted.
