Kapitel 1 - Ny elev, ny engel

17 2 0
                                    

"Hey Alexo!" Jeg hører Matt Canvas' stemme i den anden ende af kantinen. Jeg giver kantinedamen en halvtredser, tager min mad og går hen mod ham. Matt Canvas har været min bedste ven siden børnehaven og vi har været bedste venner lige siden. Da han startede til fodbold, startede jeg til fodbold. Da jeg begyndte at interessere mig for film, begyndte han at interessere sig for film. Og da han besluttede sig for at starte på Angel High, fulgte jeg med ham... Også selvom mine forældre var stærkt imod det. Men Matt og jeg holder sammen, og det lader vi ikke vores forældre forhindre.

Vi sætter os ved et af bordene i hjørnet som vi plejer.

Da jeg tager den første bid af min Sandwich, hører jeg gisp bag mig.
"Hvem er han?"
"En ny?"
"Han er engel!"
Min nysgerrighed overvinder mig og vender mig rundt for at se, hvad folk er så opstemt over.
Så ser jeg ham. Han står med en håndfuld engle og smiler til dem, mens han siger noget jeg ikke kan høre.
Han er høj -mindst 1.80- og stærkt bygget. Han er ikke et stort brød, mere slank, og jeg kan ane hans muskler under den langærmet trøje.
Jeg kigger nærmere for at se hans ansigt. Hans halvlange bronzefarvede hår krøller om hans solbrune ansigt. Men det der fanger mig mest er hans øjne. De er... lilla? Hans øjne har en violet farve, som lavendler.
Engle tøserne står allerede lænet op af ham ,mens de svinger med deres lange hår og blinker med deres dådyrøjne.
Det er først da jeg får øjenkontakt med ham, at jeg indser at jeg har stirret på ham i en evighed. Han kigger ned og trækker munden op i et skævt smil. Jeg gør det samme, men da jeg kigger op mødes vores øjne igen og gentager bevægelsen

"Alexomega!" Matt råber så højt at flere -både engle og mennesker- kigger i vores retning. Fik jeg nævnt at Matt Canvas har det med at finde på de mest langt ude kælenavne. Især til mig. Hver gang jeg prøver at gøre det samme, lyder det bare åndsvagt.

Jeg vender mig om mod Matt, og mit blik lyner ind i hans. Han trækker undskyldende på skuldrene. "Nåh," siger han og folder armene hen over bordet. "Filmaften på fredag. Jeg tænkte på at vi kunne..."

"Hey drenge."

Jeg hører en silkeblød stemme bag mig. Jeg vender mig om og gjorde store øjne. Det er ham... Englen...

You're my angelWhere stories live. Discover now