I et hus fyldt med 12 piger er der sjældent ro. Især ikke i stuen en fredag aften. Dagen efter var det Septembers fødselsdag, og pigen kunne ikke holde mund omkring det. Hun sad i vores røde sofa ved siden af Juli, der som altid lyttede tålmodigt. Jeg selv sad i en stol der matchede sofaen, og var ved at blive sindssyg.
3 måneder før hendes fødselsdag havde hun givet os alle en ønskeliste. Den var forskellig fra person til person, og jeg kan tydeligt huske hvad der stod på min. Jeg havde valgt at istedet for at være kreativ, bare at købe den første ting på listen. Et armbånd. Jeg havde pakket den ind i noget kedeligt brunt papir, og fået April til at binde en sløjfe med et rødt bånd.
"Jeg kan ikke forstå at jeg bliver 13 imorgen, jeg er jo næsten voksen!" Sagde September, med et bredt smil om hendes læber. Marts var netop trådt ind i lokalet, og hun himlede med øjnene over den bemærkning.
"Du er ung endu, og du har ikke travlt med at blive voksen." Sagde Januar, med den mest modne mine hun kunne få frem. Hun ønskede ikke for hendes søstre at blive voksne så hurtigt som hun måtte blive.
"Måske er jeg ung, men jeg er ikke noget lille barn længere." Sagde September, og gjorde sit bedste for at lyde lige så moden som Januar. Jeg kan fortælle dig at hun ikke lykkedes med det.
"Amy har spurgt om jeg ikke vil med ind til byen imorgen, må jeg Januar? Det må jeg godt ikke?" Plagede September. Amy var nabo pigen, og Septembers eneste ven. Faktisk havde ingen af os ret mange venner, for Januar havde insisteret på at hjemme undervise os. Mine ældste søstre var enten rengørings damer eller underviste os, og jeg vidste at de allesammen hadede det. Marts var rengørings dame hos en bondemand, der ikke boede ret langt væk fra os, og ud fra hvad hun havde fortalt, var han en gammel og vred mand uden kone og børn.
Januar underviste September, November og Oktober og April underviste Juli, Juni og jeg. Maj passede mest December, og havde sagt at hun med glæde ville undervise hende når hun blev lidt ældre.
"Du kan tage med hende, så længe at du er hjemme før 19:00" Sagde Januar, der ikke så problemet i det.
"Alle i alderen 7 til 12 år skal i seng nu." Sagde Maj, efter at have kigget op på uret. Uret sagde at den var 01:00, men vi vidste allesammen at den i virkeligheden var 21:00. Uret havde været forkert siden vi flyttede der til, men ingen af os havde ændret det. Næsten hver dag gik vi forbi det, stoppede op og med et suk sagde vi "Jeg fikser snart det ur." men ingen af os fik det gjordt. Det forblev sådan indtil den dag vi flyttede ud.
"Jeg bliver 13 imorgen! Kan jeg ikke blive lidt længere oppe!" Lød Septembers klage sang. Januar gjorde det klart at det kunne hun ikke, og de små piger rendte allesammen op af trappen til deres værelser.
_______________
Tidligt om morgenen næste dag kom April ind og vækkede mig. Hun fortalte mig at jeg skulle tage tøj på, og mødes med de andre ude foran Septembers dør. Jeg havde aldrig været et morgenmenneske, så det tog mig fem minutter før jeg stod op. Jeg kravlede ud af min seng som et ynkeligt dyr, trak i et par sweatpants, trak gardinerne fra og lod oprydningen vente til senere. Mit værelse lå på samme etage som Septembers, så da jeg gik ud af døren til mit værelse, stod 10 af mine søstre i en klump længere nede ad gangen. Jeg trissede hen til dem, og Marts mumlede et eller andet om at det var på tide. December, November og Oktober stod med alle gaverne, og Februar udelte flag.
"Hvilken sang synger vi?" Hviskede Maj, kun lige højt nok til at vi alle kunne høre hende.
"Den med instrumenterne." Hviskede Oktober.
"Nej nej, hun kan jo ikke selv vælge instrumenterne!" Sagde November halv højt.
"Vi lader December bestemme." Hviskede Juni og kiggede på 'den lille skat' som hun kaldte hende.
"Jeg kan godt lide den.. den hvor hun går hjem fra skole." Hviskede hun. December var helt klart prinsessen i familien, så kunne vi ikke beslutte os var det enten hende eller Januar der bestemte.
"Så er det afgjort." Hviskede Februar. "Tre, to, en." Og så gik hele flokken ind. September satte sig op i sengen, og prøvede at se så overrasket ud som muligt, men alt tydede på at hun havde hørt os stå derude. Vi sang, imens December spillede på tværfløjte, og September smilede stort. Da vi var færdige gav vi hver især vores gaver, og pigen blev heldigvis ikke skuffet. Hun gav os alle et kram, og vi gik nedenunder for at spise morgenmad.
________________
Kl. 14 var September taget ned til byen med Amy, og vi andre sad der hjemme som vi plejede. Sent på eftermiddagen hjalp jeg Februar med aftensmaden, og kl. 19 var maden klar, men der var ingen September.
"Er du sikker på at du sagde 19?" Spurgte Maj henvendt til Januar.
"Jeg ER sikker på at jeg sagde 19!" Sagde Januar.
"Det er så typisk September at komme forsendt.." Mumlede Marts.
"Havde du sagt 17 havde hun måske været hjemme nu." Sagde jeg. Både Marts og jeg blev mødt af et streng blik fra Januar.
Vi sad om spisebordet og minutterne blev til en time, og hun kom stadig ikke.
"Regner vi med at hun spiser ude?" Spurgte Juni, som havde mærket sin mave rumle.
"Jeg er så sulten." Klagede November. Det endte med at vi besluttede os for at starte uden fødselsdags barnet, og da vi alle var færdige, var der stadig ingen September.
Da kl. var 21 og der stadig ingen September var begyndte vi at blive urolige. Vi begyndte at komme med teorier til hvorfor hun ikke var kommet, nogen mere usandsynlige end andre. Det var der det bankede på døren. Januar sendte stakkels generte April hen for at åbne, og vi andre sad og lyttede med i samtalen. Det viste sig at være Amy's far.
"Miss April." Hørte vi ham sige. "Amy kom hjem og fortalte at September var blevet væk fra hende nede i byen, og hun kunne ikke få fat på hende over mobilen. Jeg ville bare høre om hun er kommet sikkert hjem?"
"Vi har ventet på hende. Hun er ikke kommet hjem.. Du siger at Amy er hjemme?" Spurgte April. Hendes stemme rystede en smule, men det var ikke til at sige om det var af bekymring, eller fordi hun var nervøs.
"Ja, kan jeg gøre noget for jer piger?" Spurgte han høfligt.
"Det var sødt af dig, men jeg tror vi klarer den selv her fra." Derefter smækkede døren i, og April kom igen ind til os andre.
_______________
Om morgenen gik jeg ned i stuen, og det var helt tydeligt at mine 4 ældste søstre havde været oppe hele natten. De havde ventet på September, men hun var tydeligvis stadig ikke kommet. Marts var faldet i søvn på sofaen, og Februar lignede en der også ville falde i søvn lige om lidt. April og Januar så derimod bare bekymrede ud.
"Måske kommer hun slet ikke tilbage."
_________________
Anden del af August 20th. Giv meget gerne feedback!
YOU ARE READING
August 20th
FantasyDa deres forældre dør, og rygter om dem starter, flytter de 12 søstre ud på landet hvor de kan være i fred. De har alle superkræfter, og prøver at skjule det for omverdenen så godt som muligt. 6 år efter søstrenes forældres død forsvinder en af søs...
